Aldrig har så mange danskere søgt hjælp til at klare julen hos Frelsens Hær, ASF Dansk Folkehjælp og andre organisationer.

De dårligst stillede børnefamilier har over en årrække fået forringet deres økonomi i en sådan grad, at de nu er »i frit fald«, mener Frelsens Hær.

Den opfattelse bliver nu understøttet af nye tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Den økonomiske kløft mellem de mindre velstillede børnefamilier og resten af landets familier er blevet stadig større på ti år, viser undersøgelsen.

»Nettoresultatet er, at den nederste fjerdedel af børnefamilierne samlet set er sakket bagud i deres forbrugsmuligheder«, siger seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Finanskrisen har gjort ondt værre
Ifølge undersøgelsen fik børnefamilierne i den mindst velhavende fjerdedel af den danske befolkning hvert år i ti år godt 3.000 kroner mindre til forbrug sammenlignet med alle andre børnefamilier.

Målt i faste kroner havde disse 25 procent fattigste børnefamilier ganske vist en beskeden gennemsnitlig fremgang i økonomien – men alle andre familier fik mere end dobbelt så meget at købe ind for. Derfor øget ulighed.

LÆS OGSÅDanskerne: Der er ingen fattige her

De dårligst stillede – de ledige – har i snit skåret 750 kroner ud af det årlige madbudget. Børnetøj og ferierejser blev der også mindre råd til.

Informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm, hilser undersøgelsen velkommen. For den dokumenterer den kristne sociale organisations opfattelse: at der i en årrække har ophobet sig fattigdom, der nu har bidt sig fast.

Finanskrisen har gjort ondt værre, men den er ikke det egentlige problem.

»De fattige børnefamilier i Danmark er i frit fald«, mener Lars Lydholm.

»Det vil skabe mere misbrug«
Frelsens Hær har i år modtaget 9.466 ansøgninger om julehjælp – mod 7.040 sidste år. ASF Dansk Folkehjælp fik i fjor 2.200 anmodninger om hjælp, i år er tallet fordoblet til 4.500.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, kalder udviklingen »en giftig cocktail«:

»Det vil skabe mere ungdomskriminalitet, mere misbrug, flere sygdomme«.

Rockwool Fondens undersøgelse dækker perioden 1994-2004, hvor politikerne gennemførte mange reformer af arbejdsmarkedet. Blandt andet strammere regler for kontanthjælp, der skulle motivere flere svage ledige til at tage job og klare sig selv. Det lykkedes for nogen, men mange svage forsørgere kom ikke med på jobtoget. Desuden blev de sociale ydelser ikke reguleret op i takt med lønningerne. Jens Bonke er ikke i tvivl om, at de dybe skel stadig er fremherskende.

Socialminister Karen Ellemann (V) mener ikke, at der er tale om fattigdom:

»Vi har børnefamilieydelser, fripladser til børnepasning, særlige børnetilskud. Og kan familierne alligevel ikke klare de basale behov, har kommunerne pligt til handle«.