Rigspolitiet får 499 millioner kroner til at lukke et hul i pengekassen, men hverken politiet selv eller Justitsministeriet er i stand til at sige noget om, hvad merbevillingen isoleret set skal bruges til.

Det fremgår af de dokumenter, som Justitsministeriet har fremlagt for Folketingets Finansudvalg, inden bevillingen blev godkendt.

Rigspolitiets økonomidirektør, Nikolaj Veje, erkender, at politiet ikke ved, præcis hvad den halve milliard skal bruges til.

»De ekstra 499 millioner kroner skal bruges til at dække udgifterne til den løbende drift. Mere præcist er det ikke muligt at sige«, siger Nikolaj Veje.

'Løbende drift'
Men selv om der normalt stilles meget strenge krav til, at der i statens mange institutioner holdes nøje øje med, at de offentlige midler bruges korrekt og præcist efter budgetterne, så har politiet altså fået pengene, uden at det er specificeret, hvad de skal gå til.

Begrebet ’den løbende drift’ dækker bl.a. over udgifter til it-systemer, husleje, køretøjer og ikke mindst de lønninger, der fylder langt den største del af politiets samlede økonomi.

Men ingen ved, hvor meget dyrere husleje eller for meget overarbejde er skyld i underskuddet.

Året har budt på kritik af politiet
Bevillingen på de 499 millioner kroner kommer efter et år, hvor politiets dårlige økonomistyring har været stærkt omdiskuteret og kritiseret.

Balladen brød for alvor ud i februar i år, da politiet måtte offentliggøre et underskud på 341 millioner kroner i 2008.

LÆS OGSÅPolitiet skal spare 340 mio. på fire år

Men en ting var underskuddet. Det næste problem var, at de højere udgifter ville fortsætte ind i 2009 og 2010. Det var der ikke taget højde for i de oprindelige bevillinger, og på den baggrund voksede politiets behov for ekstra penge til 651 millioner kroner.

I en mail til Politiken skriver justitsminister Brian Mikkelsen (K) om beslutningen om at bevilge de 499 millioner uden præcist formål:

»For at genoprette politiets økonomi i 2009 og 2010 er det nødvendigt at bevilge 651 millioner kroner. Heraf kan 152 millioner henføres til konkrete poster, mens de resterende 499 millioner kroner ikke umiddelbart kan specificeres nærmere«.

Minister vil undgå besparelser
Når regeringen, støttet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, trods den manglende specifikation alligevel har besluttet at give politiet pengene, skyldes det, at alternativet ville blive besparelser.

»Underskuddet ville kun kunne undgås ved at spare i politikredsene, og det ville forringe politibetjeningen. Det vil ikke være en holdbar situation, og derfor får politiet de nødvendige penge«, skriver Brian Mikkelsen.

LÆS OGSÅDanskere mister tillid til politiet

Hos Socialdemokraterne undrer finansordfører Morten Bødskov sig.

»Det er ret vildt, at politiet har haft så lidt styr på økonomistyringen, at man ikke kan forklare, hvad den halve milliard skal bruges til. Vi har spurgt efter en forklaring flere gange, men det eneste svar, vi har fået, er, at pengene skal bruges til at lukke hullet«.

»Det er mærkværdigt, at et flertal i Folketinget vil acceptere at bruge en halv milliard uden at vide, hvad pengene bliver brugt til, men det må vi nu tage til efterretning«, siger Morten Bødskov.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra formanden for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl (DF), der på årets sidste møde i finansudvalget i torsdags nikkede ja til bevillingen.

Ligesom en husholdning
Rigspolitiets økonomidirektør, Nikolaj Veje, kan altså ikke sige, hvad pengene skal bruges til. Han mener heller ikke, at det er relevant.

»Vi har fået større udgifter, end vi har fået bevilling til, og derfor har vi behov for den ekstra tilførsel. Det er udgifter til den almindelige drift af politiet, der er vokset. Men det er ikke relevant at fastsætte, hvilke dele af de samlede driftsudgifter den ekstra bevilling skal gå til at dække«, siger økonomidirektøren og fortsætter:

»Det kan sammenlignes med en familieøkonomi, hvor udgifterne i år er blevet 50.000 kroner for høje. Så ved du, at hvis du skal leve på samme niveau næste år, så har du brug for at låne 50.000 kroner i banken«.

»Så er det ret ligegyldigt, om de ekstra penge skal gå til at dække udgifter til for eksempel mad, husleje eller bil. Men det ligger fast, at du har brug for pengene for at få det til at hænge sammen«, siger Nikolaj Veje.

Bedre økonomistyring fremover
I kølvandet på det store underskud i 2008 besluttede regeringen, at der skal laves en grundig analyse af, hvordan politiet bruger sine penge.

Det arbejde er nu i fuld gang i samarbejde med Finansministeriet. Målet er at få et fuldt overblik, inden politiet i 2010 skal forhandle en ny flerårs-aftale om politiets økonomi.

Men allerede nu er der indført en strammere kontrol med, hvordan landets 12 politikredse forvalter sine penge.

»Politiet har haft for dårlig styring af økonomien. Det forsøger vi nu at rette op på med månedlige indberetninger om udgifter i forhold til budgetterne fra hver enkelt politikreds og i Rigspolitiet. Det skal gerne sikre, at det ikke igen kommer bag på os, at udgifterne vokser sig for store«.

»Da det skete i 2008, blev politiet reelt først klar over det tidligt i 2009. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at noget sådant vil kunne ske igen«, siger Nikolaj Veje.