På aviser lyder en ældgammel talemåde, at læserne altid har ret.

Sådan er det. Og set ud fra den betragtning er det vel på sin plads at begynde denne artikel med et stort og rungende:

Undskyld. Vi gjorde det ikke godt nok.

Tre ud af fire skoser medier
Det er vores dækning af influenzaepidemien, vi taler om.

Tre ud af fire danskere mener, at tv og aviser har fremstillet den nye influenza som farligere, end den er i virkeligheden.

Det fremgår af en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der har spurgt 1.014 danskere om deres holdning til, viden om og erfaring med influenza A (H1N1).

VIDENBesøg Sundhedsstyrelsens site om svineinfluenza

73,1 procent skoser medierne. Men set med en medieforskers briller har pressen sådan set været udmærket til at holde tungen lige i munden og undgå alt for mange katastrofeoverskrifter.

Der har også været historier, som har opfodret danskerne til at slå koldt vand i blodet, fordi influenzaen ikke er farligere end den, vi normalt oplever, pointerer professor Stig Hjarvard fra Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

»Men selve mængden af artikler og indslag om epidemien har betydet, at folk tænker, at når sygdommen er så højt på mediernes agenda, må den være meget farlig. For hvorfor skal den ellers fylde så meget i medierne? Det er snarere omfanget af mediernes dækning end selve indholdet, de adspurgte borgere reagerer mod«, vurderer Stig Hjarvard.

Guf for medierne
Influenzaepidemien er gjort af et stof, som medierne elsker.

Den er ukendt, den opstod i en fjern afkrog langt fra Danmark, og i begyndelsen vidste ingen, hvor farlig den egentlig var.

Guf for medierne, ligesom det ville være guf for enhver amerikansk instruktør med katastrofefilm på cv’et.

Dramatik i opbygningen
Samtidig strækker den sig over lang tid, hvor truslen i horisonten langsomt bygges op, mens borgerne næsten bare sidder og venter på, at epidemien kommer skyllende ind over landet.

»Der er en dramatik i hele opbygningen af epidemien, og i begyndelsen fik man næsten det indtryk, at den spanske syge var på vej. Vi så billeder af folk, der gik rundt med masker for at undgå smitten«, siger Stig Hjarvard.

EKSEMPELUSA runder 2.500 tilfælde af svineinfluenza

Men danskerne har tilsyneladende ikke ladet sig påvirke for meget af, at de stort set ikke kunne åbne en avis uden at blive konfronteret med influenzaepidemien.

For undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen viser, at de fleste har taget den nye sygdom med ophøjet ro. De føler, at de har en udmærket viden om den reelle risiko, og blot 3 procent frygter i høj grad at blive alvorligt syg, hvis de skulle blive smittet.

Nogle vasker oftere og grundigere hænder, andre hoster og nyser i ærmet i stedet for i hånden, mens en gruppe undgår at røre ved håndtag eller andet, som mange mennesker kan have rørt. Men det store flertal på 63 procent fortsætter deres liv som hidtil.

»Vi har ramt en balance, hvor vi har oplyst befolkningen uden at skabe frygt«, mener forebyggelseschef Else Smith.

Professor: Der kommer en næste gang
Professor og ekspert i virussygdomme Jens Lundgren fra Københavns Universitet vurderer, at Sundhedsstyrelsen med sin indsats har været med til at redde liv i Danmark.

Men han kritiserer, at Danmark – på baggrund af en beredskabsplan, der blev lagt for tidligt – har købt alt for meget vaccine.

»Det skal planlægges bedre, næste gang der kommer en epidemi. Og der bliver en næste gang«, siger Jens Lundgren.

B.T.'s historie blev ikke til virkelighed
Nu er der ikke længere epidemi i Danmark, fastslår overlæge og afdelingschef Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut og gør status:

300.000 har været syge, hvoraf halvdelen er børn. Omkring 1.000 har været indlagt, 60 af dem på intensivafdelinger. 23 er døde.

Antal døde er dermed et stykke fra B.T.s advarsel på en spiseseddel fra foråret. Avisen skrev, at 15.000 danskere kan dø, og at et nys er nok til at sprede smitten.