Annonce
Danmark 28. dec. 2009 KL. 03.00

Den er gal med børnenes motorik

Antallet af børn, der har svært ved at løbe, cykle og binde snørebånd, stiger.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Børn har i dag generelt en dårligere udviklet motorik end tidligere.

Det vurderer en række fagfolk i en rundspørge, Politiken har gennemført blandt landets kommuner. Næsten halvdelen oplever, at flere børn i dag har svært ved at knappe knapper eller binde snørebånd.

»Vi ser børn på halvandet, der nærmest ikke kan kravle, fire-femårige, der ikke kan gå en halv kilometer uden at få ondt i benene, og skolebørn, der ikke kan lave gadedrengehop. På skolernes idrætsdag ser man tydeligt, at flere børn har svært ved at spille bold, hoppe og den slags«, siger ledende sundhedsplejerske i Frederikssund Kommune, Linda August.

Basale aktiviteter får børn til at snuble
Billedet går igen i mange kommuner: Basale aktiviteter som at gribe en bold, spise med kniv og gaffel, løbe hurtigt og smidigt eller at lære at cykle og svømme får i dag flere børn til at snuble end for 10-15 år siden.

Jeg tror, at computeren i mange hjem har afløst andre aktiviteter som at tegne og male

Viola Klarskov, afspændingspædagog

Det skønner cirka en tredjedel af de 41 sundhedschefer, fysioterapeuter og sundhedsplejersker, der har besvaret spørgeskemaet.

I Høje-Taastrup Kommune oplever afspændingspædagog, Viola Klarskov, at det især er finmotorikken, der halter.

»Jeg ser børn i tredje klasse, der ikke selv kan binde snørebånd, og rigtig mange har svært ved at skrive. Det er meget mere udtalt nu, end det har været tidligere«, siger hun.

Spædbørn skal træne deres ryg
I de fleste tilfælde kunne problemerne være undgået, hvis forældrene var opmærksom på at give børnene de rette fysiske udfoldelsesmuligheder.

Noget af det vigtigste er at lade spædbørn træne ryg, nakke og koordination ved at lade dem ligge på maven en stor del af deres vågne tid. En stilling, mange forældre undgår af frygt for vuggedød, eller fordi de ikke har tid til at holde øje med barnet på gulvet.

22 ud af 40 kommuner siger i rundspørgen, at børns motorik er påvirket af, at de bruger mere tid indendørs med computer og tv end tidligere.

Viola Klarskov fra Høje-Taastrup mener også, at vanskelighederne til dels skyldes vores moderne livsstil.

»På den ene side er det rigtig godt for motorikken at bruge en computer, men hvis det bliver for meget, er der en masse bevægelser og muskler, man ikke får trænet. Jeg tror, computeren i mange hjem har afløst andre aktiviteter som at tegne og male, og det kan være en del af forklaringen på, at så mange børn har svært ved at holde ordentligt på en blyant og forme bogstaverne«, siger hun.

Går ud over børnenes indlæringsevne
Også i hovedstaden bliver der flere klodsede og fummelfingrede børn. Ledende fysioterapeut, Tove Lundgaard, peger på, at den ringe motorik går ud over børnenes indlæringsevne.

»Det største problem er, at børn med en sent udviklet motorik har svært ved at begå sig i skoleverdenen. De kan være så motorisk usikre, at bare det at holde balancen på en stol, samtidig med at de skal koncentrere sig om læreren oppe ved tavlen og selv skrive noget ned, bliver for svært«, forklarer Tove Lundgaard.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 10.30
URO. Masser af grækere var på gaden i går i protester mod den sparepakke, som det græske parlament nu har stemt igennem. - Foto: Nikolas Giakoumidis/AP

Ekspert: Det er som at tisse i bukserne for grækerne

Redningspakken sætter ikke gang i hjulene i Grækenland, vurderer lektor.

Uddannelse
13. feb. KL. 09.24

Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen

Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.

Sport
13. feb. KL. 10.42 opdateret KL. 11.15
Debutant. Stævnet i Panama var Lance Armstrongs første i Ironmanserien, som World Triathlon Corporation står bag. - Foto: Arnulfo Franco/AP

Armstrong undgik dopingkontrollen

Rasmus Henning undrer sig over at top 3 ved triatlonstævnet i Panama ikke blev dopingtestet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe