I bryggerset hos familien Probst i Dragør kan de ikke nøjes med én vasketøjskurv.

De har et skab, og indeni er der fem hylder. En til det blå snavsetøj, en til det hvide, en til det grå, en til det sorte og en til det farvede. Sådan er det nødt til at være med fem hjemmeboende og et udeboende barn. Men de to forældre, Daniel og Maiken, klager ikke.

»Vi har selv valgt det«, som Maiken Probst siger.

Hun er en af Danmarks nye storfamiliemødre, efterhånden som billedet af den typiske danske kernefamilie med far, mor og to børn har fået flere nuancer.

Nye familietyper vinder frem
De seneste tyve år har nye familietyper vundet stærkt frem. Det drejer sig især om familier, hvor manden og kvinden ikke har børn sammen, samt i nogen grad familier med tre, fire og endnu flere børn.

»Familieformerne bliver mere ekstreme i dag«, siger idéhistoriker Agnete Braad, der har skrevet speciale om ’Familien efter kernefamilien’.

»Enten ofrer man alt for familien og går efter både tre og fire børn. Så sker det typisk på bekostning af kvindens arbejdsliv, og familielivet bliver et karrieremål i sig selv med syltning, bagning og hjemmelavet julepynt. En stor familie er et statussymbol, der signalerer maksimalt overskud, ikke mindst fordi det også er dyrt at have børn i Danmark«, siger Agnete Braad.

Flere storfamilier med mange børn
Tendensen fremgår også klart af tal, som Danmarks Statistik har trukket ud af den store database for Politiken.

I 1989 levede 310.000 par sammen med deres to fælles børn. I dag er antallet af den type familier nede på 277.000.

Også antallet af par med ét barn er faldet markant. Og det er vel at mærke sket i en periode, hvor det samlede antal børn i Danmark er steget med omkring 300.000.

I stedet findes børnene i stigende grad i storfamilier med fire og fem børn.

Og de findes i stigende grad i sammensatte familier med papfædre, nye mødre og halv- og kvartsøskende. Danmarks Statistik opererer nu med hele 37 forskellige måder at definere en børnefamilie på. Familien Danmark er blevet en samling af dine, mine og indimellem også vores børn.

»Det er et brag af en udvikling«
Selv om der bliver længere mellem den klassiske familie med far, mor og to børn, der gennemfører livet sammen, betyder det ikke, at familielivet er på retræte. Det ændrer bare radikalt form i disse år, vurderer idehistoriker Agnete Braad:

»Verden forandrer sig, og det gør familierne også som følge af det. Det er der kun grund til at glæde sig over«, siger hun. [citat2]

Fremtidsforskeren Johan Peter Paludan er enig:

»Det er et brag af en udvikling. Parforhold brydes, og ægteskaber opløses, tit fordi børnene ødelægger roen og harmonien og sætter de voksne under pres. Så går man fra hinanden. Først er man gift med den, man får børn med. Derefter er man gift med den, man har det sjovt sammen med«, siger direktør for Instituttet for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan, der følger familiernes udvikling tæt.

Folk forundres over store familier
Andre steder er der til gengæld dømt storfamilie som i gamle dage. Men endnu har omverdenen ikke helt vænnet sig til det.

Når familien Probst fra Dragør og deres seks børn møder op, er folk som regel ret positive. Men også forundrede.

De tror, at familien enten må være sammenbragt – eller stærkt religiøs.

»Vi er the freaks«, siger Daniel Probst.