Annonce
Danmark 30. dec. 2009 KL. 03.00

Flere børn kender ikke deres biologiske far

Stadig flere bliver insemineret med donorsæd. Det er især lesbiske og enlige, der tegner stigningen.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Antallet af børn, der aldrig kommer til at kende deres biologiske far, er stærkt stigende. De undfanges på en fertilitetsklinik og fødes af kvinder, der har modtaget sæd fra en anonym donor.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af inseminationer med donorsæd i 2006 lå på 1.333, mens tallet i 2008 var mere end fordoblet til 3.088. Her er tale om minimumstal, da ikke alle klinikker indberetter antallet til myndighederne.

Dansk Fertilitetsselskabs egen optælling viser, at der i 2008 blev foretaget mere end 7.000 behandlinger med donorsæd. På den baggrund anslår Fertilitetsselskabet, at godt 2.300 kvinder fik donorbehandling alene sidste år.

Modne kvinder går i aktion
På en af landets største fertilitetsklinikker, Trianglen ved Hellerup, forklarer overlæge Kåre Rygaard stigningen med, at modne kvinder tager sagen i egen hånd i stedet for at acceptere barnløshed.

»Vi ser mange modne kvinder, som er blevet 36-38 år og kan se, at ridderen på den hvide hest bliver ved med at ride forbi dem. De tager i dag sagen i egen hånd og kontakter en fertilitetsklinik«, siger han.

Også udenlandske kvinder
Foruden danske kvinder er der kvinder fra udlandet, som søger til Danmark, fordi de ikke i deres hjemland kan vælge en anonym sæddonor.

Den største stigning i behandling med donorsæd skete efter 2007, da det blev lovligt for enlige og lesbiske at blive insemineret på lægeklinikker. Før da gik kvinderne til private jordemoderklinikker.

LÆS OGSÅKernefamilien ændrer form

Mest kendt er Storkklinik, som i år fejrer 10-års jubilæum. Klinikken havde ventet et fald i efterspørgsel på 20 procent efter lovændringen, fordi andre klinikker nu tilbyder samme ydelse.

»Men vi oplevede det modsatte, nemlig en stigning på 13 procent i 2007. Det er stabiliseret nu, men vi har ikke siden oplevet et fald i interessen for insemination«, siger Nina Stork. Hun forklarer den øgede efterspørgsel med et holdningsskifte.

»Vi oplever det allerede på klinikken nu. Flere af dem, der kommer, har talt med nogle, som har et donorbarn, eller de har et donorbarn i omgangskredsen eller i familien«.

Donorbørn er også ønskebørn
Holdningsændringen og den teknologiske udvikling har også betydet stigende interesse i de netværk, hvor vordende enlige mødre sætter hinanden stævne.

Katja Skovgaard fra Falster administrerer debatforummet ’Selvvalgt enlig mor’ på internettet, som åbnede i 2006. Her er brugerne enlige kvinder, der vælger at blive insemineret og få et barn uden en mand eller lesbisk partner.

»Den gennemgående forklaring, jeg hører, er, at kvinden troede, hun havde mødt manden i sit liv. Det havde hun så ikke alligevel. Nu begynder alderen at trykke, og hun ønsker sig virkelig barnet. Så har hun hørt om den teknologiske mulighed, og ja, så vælger hun at få barnet alene«, siger Katja Skovgaard, der selv fik en søn ved insemination i 2003.

»Min søn er lige så meget et ønskebarn som alle andre børn. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan vi fortæller vores børn, hvad der er sket, og hvorfor det var sådan. Når nogen spørger, om det ikke er synd for ham, at han ikke har nogen far, vender jeg det og fortæller, hvor heldig min søn er. Der er mange børn, der vokser op med skilte forældre, og der er mange andre, som heller ikke har nogen kontakt til deres far«, siger Katja Skovgaard.

LÆS OGSÅ Donorbørn finder søskende via koden på deres sæddonorfar

Samtidig med at flere danske børn ikke vil kende deres biologiske far, er der flere, som ikke vil kende deres biologiske mor.

Efter at loven om ægdonation i 2007 blev ændret, så også fertile kvinder må donere æg, er det blevet mere almindeligt. I 2008 modtog 228 kvinder et donoræg. Det er for eksempel kvinder, som på grund af sygdom ikke producerer egnede æg, eller som bærer en arvelig sygdom.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 12.17
Der er spænding forud for afstemningen om en omfattende sparepakke i det græske parlament senere i dag. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Nervekrig præger græske politikere inden afgørende afstemning

Flere græske parlamentarikere tvivler på, om de vil stemmer ja til sparepakke.

Danmark
12. feb. KL. 09.05

Sammenstød koster to personer livet

To er omkommet og tre kvæstet efter ulykke på midtjysk landevej.

Fodbold
12. feb. KL. 10.34
Slået. Efter 2-3 mod Osasuna skal Messi (t.v.) og Alexis Sanchez ændre fokus og koncentrere sig 100 procent om Champions League. - Foto: ALVARO BARRIENTOS/AP

Guardiola giver op: Real ligner en vinder

Efter lørdagens nederlag ligger FC Barcelona syv point efter topholdet fra Real Madrid.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

restaurant & cafe