Det sidste ord i sagen om politiets aflytninger af op til 18 Greenpeaceaktivister er ikke sagt.

Aflytningerne blev foretaget, uden at politiet havde indhentet tilladelse fra byretten, hvilket er lovligt i særlige alvorlige og hastende situationer.

I så fald skal der indhentes tilladelse med tilbagevirkende kraft senest 24 timer efter.

Men det skete ikke i to af tilfældene, hvorfor aflytningerne blev kendt ulovlige. Ulovlige aflytninger udløser en større undersøgelse, hvor også Justitsministeriet bliver indblandet.

Aflytninger kræver alvorlig forbrydelse
De øvrige 16 aflytninger vækker også kontrovers. Aflytning kræver nemlig, at politiet kan sandsynliggøre, at den aflyttede ville begå forbrydelser, der er så alvorlige, at der kan give seks års straf.

Men ingen af aktivisterne er sigtet for forhold, der kan udløse så lang en straf, hvorforde heller ikke har haft sigtedes rettigheder under en eventuel efterforskning for forholdene.

Sigtelserne lyder blandt andet på dokumentfalsk, ulovlig indtrængen, at udgive sig for at være en offentlig myndighed og at begå en lovovertrædelse mod kongehuset.

De blev fremført for lukkede døre, så det er ikke er muligt at få yderligere information om det passerede.

Politi: Aflytnninger forhindrede stor aktion
Radioprogrammet Orientering på P1 mener at vide, at politiet retfærdiggjorde aflytningerne med en paragraf om 'omfattende forstyrrelse' af trafik, post, telefoni samt el- og gasforsyning, som kan udløse så lang en straf.

Politiets efterforskningsleder, René Hansen, har tidligere oplyst, at politiet aflyttede Greenpeaces telefoner natten mellem den 17. december, da gallafesten fandt sted, og den 18. december.

LÆS OGSÅPolitiet: Aflytninger hindrede stor aktion

»De aflytninger havde intet med det på Christiansborg at gøre. Greenpeace havde gang i noget andet også. Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad det var. Men man havde en stor aktion i gang, og den blev forhindret blandt andet med de aflytninger«, sagde René Hansen.

Politiledelse hørte ikke jurister om aflytninger
Det afviser Greenpeace dog, og siger at de selv aflyste aktionerne, fordi de ikke var relevante, sådan somtopmødet endte.

Orientering har også afsløret, at politiets ledelse undlod at spørge sin egen anklagemyndighed til råds om grundlaget for aflytningerne - det er ellers den normale arbejdsgang.

LÆS OGSÅPolitijurister anbefalede at lade galla-aktivister gå

Nu har advokater til de aflyttede bedt Østre Landsret om at vurdere byrettens godkendelse af 15 ud af 16 aflytninger, og her ligger sagerne nu ifølge blandt andre DR.

Arrevad: Hvorfor aflyttede de min klient?
Forsvarsadvokat og partner i advokatfirmaet Horten, Jacob Arrevad, må heller ikke fortælle om, hvad der sker bag de lukkede døre, hvor han repræsenterer en klient.

Han kan ikke sige, hvor mange aflytninger eller sager, der vurderes. Han oplyser, at fire advokater i alt tager sig af alle Greenpeacesagerne, men »derudover kan der jo være flere, hvis der har været foretaget aflytninger, vi ikke ved noget om«.

Jacob Arrevad har i et åbent retsmøde protesteretover for grundlaget for en aflytning mod hans klient, der er hollænder. Han mener, at aflytningen er ulovlig, og han har derfor indbragt spørgsmålet for Østre Landsret.

»Jeg håber at få klarlagt, hvad det juridiske grundlag er for, at der foreligger aflytningsrapporter i den sag, jeg stod med i grundlovsforhør. Hvad er det, man har haft begrundet mistanke om, at min klient har gjort, som kan medføre fængsel i seks år«, siger Jacob Arrevad.

Fængslinger vakte opsigt på højeste niveau
Han håber hen ad vejen at få en overordnet forklaring på, hvorfor miljøaktivister skal aflyttes i forbindelse med demonstrationer.

»Jeg frygter, at nogle i politiet er af den opfattelse, at når de skal styre et topmøde, så har de fået bemyndigelse til at tilsidesætte retsplejelov og grundlov og så videre for at aflytte, om en eller anden vil springe en lynkineser på hjørnet, når Obama kører forbi«, siger Jacob Arrevad.

Det er ikke kun aflytningerne af Greenpeace-medlemmerne, men også de lange varetægtsfængslinger af dem, der trængte ind til en gallamiddag, der har vakt opsigt.

Blandt andet på højeste niveau i Spanien, hvor regeringschefen Zapatero siger til Ritzau, at han er 'meget glad' for, at aktivisterne endelig er blevet løsladt, og at han håber, at sådan en situation ikke vil gentage sig.

Politiets jurister ville oprindeligt have ladet aktivisterne slippe med en advarsel, men næste morgen besluttede politiledelsen i stedet at få tiltalefrafaldet annulleret.

LÆS OGSÅGalla-aktivister sat på fri fod

Herefter sad de i stedet varetægtsfængslet i 20 dage.