Som 24-årig blev Jakob Worning tilbudt at komme på førtidspension.

På grund af sin ADHD-diagnose havde han haft svært ved at holde fast i job eller fuldføre en uddannelse, og nu mente hans sagsbehandler, at førtidspension måske ville være en bedre løsning.

»Men dér sagde jeg nej, og jeg bankede virkelig i bordet. For en ung mand, der gerne vil arbejde for føden, nytter det ikke at smide derhjemme, så han bare kan sidde og rådne op«, siger Jakob.

Han er i dag 29 år og har netop fuldført et grundforløb på Hotel- og Restaurantskolen. Han håber at få en læreplads som tjener i denne uge.

Voksende antal unge
Men alt for mange andre unge i Jakobs situation havner på førtidspension, før de er fyldt 30.

Det viser en analyse fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, Cabi.

Mens tallet i 2004 var 1.455, er det i 2008 steget til 1.756.

Den udvikling fortsætter i 2009 – i første halvår er 872 under 30 år sendt på førtidspension.

Psykiske lidelser
Cabi er især er alarmeret over, at antallet af unge, der pensioneres på grund af psykiske lidelser, er vokset med næsten 30 procent de sidste fire år.

»Hvis udviklingen fortsætter med at gå denne vej, er det virkelig bekymrende«, siger konsulent Jean-Pierre Morel, som er forfatter til Cabi’s notat.

»Det kan ikke passe, at der er så mange unge, der skal falde udenfor«, siger han.

Bekymrende udvikling
Også beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kalder udviklingen dybt bekymrende:

»Vi skal undgå at sætte mennesker af på perronen på den måde, som det kan føles, når man kommer på førtidspension og er ung, og man kan se, hvordan togene bare kører forbi en, og man ikke får mulighed for at springe på igen«, siger hun.

Antallet af unge, der får førtidspension på grund af alvorlige psykiske sygdomme som skizofreni og angst, er nogenlunde stabilt.

Voksende antal med ADHD
Derimod vokser antallet af unge med udviklingsforstyrrelser som ADHD og Aspergers syndrom.

»Her ser vi en alarmerende stigning allerede i skolen og i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor stadig flere diagnosticeres«, siger Jean-Pierre Morel fra Cabi.

»Og når man hører de tal, så tænker man, at der er endnu flere på vej, og at det er uholdbart, hvis så mange skulle forlade arbejdsstyrken i så tidlig en alder«, siger han.

Flere børn får diagnoser
Stadig flere børn og unge får diagnoser i det psykiatriske system.

Om få år kan det være 1 til 2 procent af hver årgang, der skal have et psykiatrisk tilbud, vurderer Sundhedsstyrelsen.

Og så begynder det at blive et samfundsøkonomisk problem, hvis mange af dem parkeres på livslang passiv forsørgelse. Ikke mindst for kommunerne, som sidder med den største del af udgiften gennem mange år.

Kommuner afviser kritik
Derfor afviser borgmester i Rødovre Erik Nielsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, at kommunerne skulle være for hurtige til at tilkende førtidspension:

»På nogle tidspunkter bliver vi kritiseret for ikke at give førtidspension til dem, der har behov, mens vi på andre tidspunkter giver til for mange«, siger han.

»Det er altid bekymrende, hvis vi afskriver mennesker på 30 år fra at være ude på arbejdsmarkedet«.

Mangelfuld behandling
Bettina Post, som er formand for landets socialrådgivere, afviser også, at kommunerne og jobcentrene er for hurtige til at opgive og tildele førtidspension.

Hun mener, at skytset bør rettes mod den mangelfulde behandling og de årelange ventelister i børne- og ungdomspsykiatrien:

»Hvis de her børn og unge ikke får den rette behandling, bliver de bare dårligere og dårligere, og så kan hverken kommunen, familien eller lægen se nogen muligheder for dem«, siger hun.