Hovedstadsregionens sygehuse kommer alle til at betale en del af regningen for at fastholde antallet af ambulancer i regionens udskældte ambulanceordning og dermed undgå, at ambulancernes udrykningstid bliver længere.

I dag skal forretningsudvalget i Region Hovedstaden tage stilling til, om det vil bevilge penge til, at tre midlertidige ekstra ambulanceberedskaber, som blev købt i september sidste år, skal fortsætte i hele 2010.

LÆS ARTIKEL Borgerlige klar til stormløb mod ambulancekaos

Driften af de akutte ambulancer vil dermed blive 20 millioner kroner dyrere end budgetteret. En del af regningen for det skal betales af sygehusene, som i øjeblikket kæmper med spareplaner og fyringsrunder, fremgår det af materialet til politikerne forud for mødet.

Konservative: Det vil være katastrofalt
Partierne ser umiddelbart ud til at være stemt for at bevilge pengene til ambulancerne, men de er ikke begejstrede for at tage pengene fra hospitaler.

»Det vil være katastrofalt at skære ned på ambulancerne, men jeg synes godt nok, det vil være ærgerligt at tage penge fra sygehusene. Partierne bag budgetforliget bør sætte sig sammen og tale det igennem. Vi har et budget på 36 milliarder kroner, så vi må se på, om vi kan finde pengene på anden måde«, siger den konservative gruppeformand Benedikte Kiær.

LÆS ARTIKEL København får flere ambulancer

Selve driften af de akutte ambulancer skulle efter planen havde kostet stort set det samme i 2010 som i den tidligere ordning, hvor det var Falck og Københavns Brandvæsen, der styrede ambulancerne.

Men da der, efter at den nye ambulanceordning blev sat i gang 1. september, opstod kaos og voldsom kritik af ambulancer, der var for lang tid undervejs, besluttede regionen at købe tre ekstra ambulanceberedskaber, som skulle køre foreløbig frem til 1. juni i år.

Regionens embedsmænd foreslår nu, at de tre ambulancer fortsætter resten af 2010, hvorved selve ambulancekørslen kommer til at koste 355 millioner kroner, hvilket er 20 millioner kroner mere end budgetteret.

Forsinket akutlæge
En del af pengene findes ved en besparelse på vagtcentralen og en forsinket akutlægebil og ved at tage de 5 millioner kroner, der var afsat i reserve i 2010. Tilbage bliver derefter en regning på 9 millioner kroner.

Og de nappes fra en besparelse, der opstår ved, at regionens sygehuse er blevet stillet over for et ekstra krav om at øge effektiviteten med 1,6 procent, som politikerne gav tilslutning til lige før jul.

SF’s gruppeformand, Birgitte Kjøller Pedersen, er indstillet på at bevilge pengene til de tre ambulancer, selv om hun ikke synes, det er rimeligt, at sygehusene skal betale.

»Det er det ikke, men pengene skal jo komme et eller andet sted fra«, siger hun.

»Med den uro, der har været om ambulancerne, er det nødvendigt at bruge ekstra penge, for at borgerne kan føle sig trygge. Men det er ikke vores formodning, at de penge skal være afsat til evig tid. Vi mener, at det oprindelige budget må være nok«.

Ambulancer kommer langsommere frem
En ny opgørelse over ambulancernes responstider i de første fire måneder viser, at ambulancer med udrykning – kørsel 1 – i gennemsnit kom frem efter 7 minutter og 18 sekunder, hvilket er 12 sekunder langsommere end året før.

90 procent af ambulancerne var fremme inden for godt 11 minutter ifølge opgørelsen.

Dermed ligger responstiderne på samme niveau som i 2008, konkluderer regionen. Og forskellen mellem kommunen med de hurtigste ambulancer – Frederiksberg – og den med de langsomste – Gribskov – er blevet mindre og er nu godt 3 minutter.

LÆS ARTIKEL450 ambulancer er næsten en halv time om at nå frem

De akutte ambulancer, der sendes uden udrykning – kørsel 2 – kom i gennemsnit godt 2 minutter senere frem end i 2008. 10 procent kommer senere end 26-28 minutter. Regionen vil fortsat arbejde på at nedbringe responstiden for de ambulanceture, siger koncerndirektør Svend Hartling.