Annonce
Danmark 4. feb. 2010 KL. 18.17

Jetsetkvinde idømt kokainbøde

Den 40-årige jetsetkvinde slap med bødestraf for kokainforbrug på 6 gram.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter to gange udsættelse af dommen lykkedes det endelig retsformand Jørgen Lougarth og hans to domsmænd at blive enige om dommen til den 40-årige kvinde, der har været en fast bestanddel af det københavnske jetsetliv gennem mange år.

20.000 kroner i bøde eller 14 dages fængsel, såfremt hun ikke ønsker at betale bøden, lød dommen på.

Københavns Byret kendte dermed jetsetkvinden skyldig i at have modtaget 1 gram kokain i seks tilfælde. To gange i foråret 2009 og fire gange i 2006, men mente udelukkende, at der var tale om narkotika til eget forbrug.

DOKUMENTATION Se politiken.dks livedækning fra retten

Retsformand Lougarth lagde i dommen vægt på, at rigmandskvindens vidneforklaring var utroværdig, da hun forklarede om en telefonsamtale med den tiltalte narkopusher JL.

Den 40-årige kvinde har under vidneforklaringen fortalt, at hun mente et kys, da hun fortalte JL over telefonen, at han bare kunne lægge »det« i postkassen, fordi hendes mand var hjemme. Byretten mente, at det er sandsynliggjort, at der var tale om kokain.

JL er tiltalt for at have have anskaffet sig 1,7 kilo kokain med henblik på viderebringelse. Hans sag kommer for retten til sommer.

Romantisk forhold
Jetsetkvinden har under hele retssagen fremført, at hun har haft forhold af romantisk og venskabelig karakter til de to mænd, hvoraf den ene har fortalt, at han har solgt kokain til hende fire gange i mængder af 1 gram per gang.

Retten fandt det ligeledes usandsynligt, at jetsetkvinden udelukkende mødtes med narkopusheren AD foran restaurant Umami i St. Kongensgade på grund af det korte tidsinterval, de to personer var sammen ved Umami.

Til gengæld mente retten ikke, at det lykkedes anklagemyndigheden at føre bevis for, at den 40-årige kvinde havde anskaffet sig kokain med henblik på viderebringelse af stoffet til andre end hende selv.

Fortrak ikke en mine
Jetsetkvinden sad med ryggen til pressen, da dommen faldt og tog sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af sagen.

Dommer Lougarth opretholdt navneforbuddet, indtil der er afsagt endelig dom, hvilket vil sige, indtil ankefristen er udløbet om 14 dage.

Efter dommen fortrak jetsetkvinden ganske få miner. Da en journalist spurgte, om hun ønskede at udtale sig, kiggede hun på ham med et blik, som var han fuldstændig fra den.

Med faste skridt forlod hun retssal 32 i Københavns Byret og efterlod en samlet dansk presse med synet af Christian Louboutins karakteristiske røde såler under de elegante grå lak stiletter på jetsetkvindens fødder akkompagneret af lyden fra en smækket dør.

»Helvede«
Undervejs i retsmødet tog jetsetkvinden ordet og fortalte om, hvordan det sidste halve år har været for hende.

»Det har været et helvede det sidste halve år. Jeg har været dybt ulykkelig, og jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have klaret den uden min familie og venner«.

Hun fortalte om sine personlige forhold, at hun er uddannet jurist. At hun har arbejdet som selskabsjurist, men at hun i de sidste par år har trappet sit arbejde ned for at kunne passe sine to børn.

Den 40-årige kvinde er dog ifølge hendes egen forklaring ikke blevet smidt ud af diverse bestyrelser og advisory boards, som nogle medier har skrevet, men valgte selv at trække sig under retssagen på grund af hendes tilstand.

»Jeg har trukket mig, fordi jeg ikke har følt, jeg kunne udfylde den 'fit og proper'-erklæring, man skal for at sidde med i bestyrelser. Jeg har haft det rædselsfuldt og har ikke kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet. Det er derfor, jeg har trukket mig og ikke, fordi jeg er blevet smidt ud, som pressen har skrevet«.

Uoverskuelig udfordring
Fremtidsudsigterne ser dystre ud, gav jetsetkvinden udtryk for i retten.

»Hvordan jeg igen skal få en normal tilværelse og forsørge mine børn, er for mig lige nu en helt uoverskuelig udfordring«.

Jetsetkvinden beskrev pressen opførsel som »ikke rar« og betegnede hele forløbet som »en prøvelse, mennesker med rette ikke bør udsættes for«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 15.58
INTERNATIONAL. Poul Thomsen er fra Danmark, men har det meste af sit voksne liv boet i USA. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Melding til dansk topchef: Du er uønsket i Grækenland

Grækere vil ikke have EU's finanseksperter ind i landet.

Danmark
10. feb. KL. 15.37
Blåkærgaard. Bostedet for psykisk syge i Viborg skal nu undersøge, om noget er gået galt i forhold til KH. - Foto: Ernst Van Norde/Polfoto

Socialchef efter pædagog-drab: Vi har nok fejlvurderet ham

Ellers var den dræbte pædagog aldrig kørt i bil alene med drabssigtet beboer, vurderer socialchefen.

Nettet
10. feb. KL. 13.20
Hack. IT-kriminelle har to gange inden for et halvt år været i stand til at stjæle penge fra netbankbrugere på trods af NemId's sikkerhedsmur. - Foto: BORBERG THOMAS

Sådan gennembryder hackerne NemID's bolværk

Angrebet på Danske Banks netkunder foregår samtidigt med, at kunden er i banken

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gemmeleg. De unge medlemmer af Manchester-gruppen Wu Lyf har er kendte for at prøve at undgå opmærksomhed. De spiller dog i København i denne måned. Pr-foto
10. feb. KL. 15.10

Guide: Her er februars bedste koncerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe