Hun skal nu tvangsudvises.

Krisecenterets vægge er pyntet med pangfarvede børnebilleder. Der bliver hvisket foran døren. Det er larmende stille i besøgsrummet. Næsten så stille, at man ikke skulle tro, at der sad nogen inde i rummet.

Under et af billederne sidder en af krisecenterets uheldige skæbner: Hicaz Belek, 33 år og mor til tre børn; Batal på 10, og tvillingerne Edis og Denis på tre.

Kvinden valgte for cirka et år siden at forlade sin mand, der dagligt slog, voldtog og truede hende. Han blev 10. januar 2009 dømt for vold i retten i Odense.

Kort tid efter, at hun blev separeret, modtog hun et brev fra Udlændingeservice.

For da Hicaz Belek nu ikke længere er gift med manden, der har opholdstilladelse, får hun automatisk et afslag på hendes ansøgning om opholdstilladelse.

Hun har nu 20 dage til at forlade Danmark.

Banket i gulvet
Hicaz kom første gang til Danmark 24.semptember 1996 på et turistvisum. Hun har på intet tidspunkt haft opholdstilladelse i Danmark, men har i flere omgange søgt om at få den.

Da hun fik sit første barn med sin mand, søgte hun om permanent opholdstilladelse gennem ægtefællesammenføring, men fik afslag 21.oktober 1996.

Herefter ansøgte hun igen, og sagen blev nu for anden gang behandlet.

Det var her, hendes voldsmareridt begyndte.

»En gang opdagede jeg, at han var mig utro. Jeg sagde det til ham, og det gjorde ham sur. Han bankede mig i gulvet. Han rev mig rundt i håret og bankede mit ansigt ind i væggene, indtil jeg besvimede. Jeg troede, at jeg skulle dø. Jeg havde blod i hele ansigtet«, fortæller Hicaz.

Bundet og voldtaget
Volden fortsætter, og i 2007 føder Hicaz tvillinger.

Hun kunne ikke forlade ham. Hun talte ikke dansk og havde ingen fast indkomst. Derudover kendte hun ingen udover sin svigerfamilie, der også misbrugte hende. De tvang hende til at lave mad, gøre rent og vaske tøj.

»Jeg var deres slave. Jeg kunne intet gøre«, fortæller Hicaz.

Men situationen blev hurtigt forringet.

»Min mand troede ikke, at tvillingerne var hans. Derfor slog han mig i maven, mens jeg var gravid. Han voldtog mig flere gange. Efterfølgende gik han ind og så nyheder, som om intet var hændt«.

I skadestuejournalen fra 17. januar 2009 fra Odense Universitetshospital står der, at Hicaz har blå mærker på kroppen, kraniebrud og 2 cm dybe huller i hovedet.

Hun fortalte lægen, at hun var snublet ned fra en trappe.

Hun var bange for, at nogen ville tage hendes børn fra hende, hvis myndighederne fandt ud af, hvad der skete derhjemme.

Familien vender hende ryggen
I starten af 2009 skete der noget, der for alvor fik Hicaz til at reagere.

»Min mand slog tvillingerne uden grund. En aften ville han smide den ene af tvillingerne ud fra balkonen. De var jo horeunger i hans øjne«.

»Han begyndte også at sprede rygter om mig i Konya, den kurdiske landsby, som jeg kommer fra. Han ringede mine forældre op og fortalte dem, at jeg var begyndt at arbejde som prostitueret. Det er dybt alvorligt dernede. Det straffes med døden<<, siger Hicaz.

Hendes familie har i dag afskåret kontakten med hende.

Før hændelsen rejste hun i flere omgange til Tyrkiet, hvor hun også var bosat i flere omgange.

Danmark plejer at hjælpe
»Jeg havde hørt, at man opfordrede voldsramte kvinder til at søge hjælp. Medierne skrev meget om muslimske piger, der var blevet slået og havde fået hjælp af det offentlige. Min eksmand var godt nok ikke muslim, men jeg håbede stadig på, at min sag ville få opmærksomhed«.

Kort tid efter, at hun ankom til krisecenteret, lagde hun sag an mod sin eksmand. Han blev idømt 40 dages fængsel for vold og er i dag indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Hendes eksmand er dog ikke helt ude af billedet. Han kredser sommetider rundt om krisecenteret i håb om at se hende. Han sender også trusler over sms til Hicaz.

Jeg vil blive dræbt i Tyrkiet
I dag sidder hun alene i et besøgsrum i krisecenteret.

»Der er ingen socialydelser i Tyrkiet. Jeg er overladt til mig selv. Jeg har ingen uddannelse og har tre børn. Hvordan skal jeg forsørge dem? Børnenes far har frasagt sig forældremyndigheden. Jeg er helt alene«.

»Hvis jeg rejser hjem til min landsby, er jeg sikker på at blive myrdet. Mine børn vil blive taget fra mig, og min egen familie vil dræbe mig. De tror alle sammen, at jeg er prostitueret. Der er intet retssamfund i de kurdiske landsbyer«, siger hun.

»Det er op til Danmark. Er det den måde, man bakker op om selvstændige kvinder, der vælger at forlade deres voldelige ægtemand og starte et nyt liv. Jeg har mistet håbet«, afslutter Hicaz med et koldt blik i øjnene.

Ifølge brevet fra Udlændigeservice 14. december 2009 har hun nu 20 dage til at forlade landet. Hicaz har netop hyret en advokat, og hun har valgt at anke sin udvisning.

Nu venter hun på, om hun og de tre børn kan blive i Danmark, mens deres sag kører.