Kig på dem, du møder på din vej i dag. Hver tiende voksne, du ser, går rundt og er ked af det.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen, der offentliggøres i morgen, kortlægger hele nationens psykiske helbred for første gang. 10 procent af os føler, at vi har det rigtig skidt, viser analysen, der er lavet af Statens Institut for Folkesundhed.

LÆS ARTIKEL Vi spiser mere antidepressiv medicin

»I meget lang tid har det forebyggende nationale arbejde kun fokuseret på danskernes fysiske sundhed, og det er en fejl. Med den her kortlægning kan vi for alvor se, at der er sammenhæng mellem vores mentale sundhed og fysiske helbred. Mennesker, der har det dårligt psykisk, har oftere også forskellige former for fysiske sygdomme. Det er rigtig dyrt for samfundet«, siger rapportens hovedforfatter og ekspert i folkesundhed Anne Illemann Christensen fra instituttet.

LÆS ARTIKELLillebror gav Mille lyst til at leve igen

Hun peger på, at de triste danskere ofte ryger, drikker og har andre misbrugsproblemer.

Folk uden kæreste og penge har det værst
I alt har 10.000 danskere fra 16 år og opefter svaret på, hvordan de selv oplever deres mentale sundhed og fysiske helbred. Værst går det for dem, der er uden arbejde, har få penge, kort uddannelse og ingen partner. Flere kvinder end mænd har ondt i livet. Bundskrabere er de 16-24-årige unge kvinder, typisk fra socialt belastede hjem.

LÆS ARTIKEL Dårlig ledelse sender os til psykolog

Projektleder Anna Paldam Folker fra Sundhedsstyrelsen fremhæver, at rapporten dokumenterer, at der er behov for langt mere forebyggende arbejde.

»I udlandet er man længere fremme. Vi skal ikke ind i hovedet på hver enkelt dansker og gøre alle glade. Men vi bør tænke langt mere systematisk i forebyggelse, så folk får hjælp, inden de når at udvikle egentlige psykiske sygdomme«.

Udgift er vundet tilbage på få år
Overlæge i psykiatri Morten Birket-Smith, Bispebjerg Hospital, er enig. Han opfordrer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til at finde penge til forebyggelse og behandling til de patienter, der lider af ikke-psykotiske lidelser som depressioner, angst og stress.

LÆS ARTIKEL Psykisk syge får ret til behandling

Ifølge hans beregninger, der er baseret på udenlandske erfaringer, kunne statskassen spare mere end tre milliarder kroner om året på udgifter til bl.a. førtidspension og sygedagpenge, hvis bare 10 procent af dem fik bedre hjælp, end de gør i dag. I for eksempel Holland og Storbritannien skaber man ofte et tæt samarbejde mellem psykiatrien, den praktiserende læge og patienten selv. Det betyder, at udgifterne til projektet betaler sig selv tilbage inden for få år.

»Det undrer mig virkelig, at politikerne ikke interesserer sig mere for det her område. Regeringen kunne spare milliarder af kroner, hvis der blev gjort en større forebyggende indsats over for depressioner, angst og stress«.

»Det sker ikke sjældent, at vi i Danmark starter behandlingen op, uden at patienten støttes efterfølgende. Selv om vi oplever en markant vækst i patienter, der lider af ikke-psykotiske psykiske lidelser som depressioner, angst og stress, mangler der stadig både forebyggende indsatser og behandlingstilbud«, siger overlægen.

Tallene er fra 2005 - men problemet er konstant
Tallene i den nye rapport stammer fra 2005, men Morten Birket-Smith vurderer, at problemet er blevet større siden.

»Der er sandelig ikke kommet færre tilfælde siden, tværtimod«.

LÆS ARTIKEL400.000 danskere på antidepressiv medicin

Eksperter vurderer, at 700.000-800.000 danskere lider af depressioner, angst, stress, spiseforstyrrelser, krisereaktioner. Antallet af danskere med sygdomme som angst, depressioner og tvangstanker koster årligt samfundet cirka 30 milliarder kroner alene i behandling. Dertil kommer udgifterne til sygedagpenge og førtidspension. Over halvdelen af alle førtidspensioner bliver nu tildelt på grund af psykiske lidelser.

Minister vil uddanne lægerne bedre
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) udtaler i en mail, at han er opmærksom på, at psykiske problemer bør afhjælpes, inden de udvikler sig til reel sygdom.

»Derfor har vi sat penge af til for eksempel at efteruddanne lægerne i at hjælpe patienter med at håndtere stress og forebygge depression og angst. Får vi tidligt fat, er det jo en klar win-win-situation«.

Sundhedsministeriet og regionerne iværksætter nu en landsdækkende undersøgelse, hvor man hvert fjerde år vil tage temperaturen på danskernes mentale og fysiske helbred. De første resultater forventes til næste år.