Annonce
Danmark 8. feb. 2010 KL. 03.00

Krigen i Afghanistan vælter budgettet

Transportudgifter og gigantisk forbrug af ammunition tvinger forsvaret til nye uforudsete besparelser.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Prisen for Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan er på to år tredoblet fra 353 millioner kroner til lidt over 1 milliard kroner sidste år.

Officielt ventes krigen i år at koste godt 1 milliard kroner, men den holder ikke.

LÆS ARTIKELForsvaret skal i stramme økonomiske tøjler

Forsvarskommandoen regner nu med, at prisen bliver 300 millioner kroner højere, og ifølge centralt placerede kilder stiger udgifterne endnu mere – op mod 500 millioner kroner alene i 2010.

Helikoptere skal dække hullet i kassen
Det er ekstraudgifter, som forsvaret selv må dække ind. Det fremgår af forsvarsforliget. Derfor har forsvarschef, general Knud Bartels nu bebudet markante besparelser.

I en mail til forsvarets chefer, som Politiken er i besiddelse af, skriver generalen, at besparelserne er nødvendige, fordi: »… forsvarets økonomi er under pres. Udgifterne til internationale opgaver ligger således over det gennemsnitlige niveau, som er anført i forligsaftalen«.

Den mest markante besparelse er forslaget om at skrotte eller sælge seks helt nye EH 101 helikoptere, der ifølge forsvarsforliget fra juni skulle indsættes til troppetransport i Afghanistan om et år.

LÆS ARTIKEL Soldater: Forsvaret gambler med vores sikkerhed

»Det er det dummeste, man kan forestille sig. Det er vigtigt for soldaternes sikkerhed, at vi kan flyve dem fra punkt A til punkt B. Så kan de undgå de farer, der har slået flest dansk soldater ihjel, nemlig vejsidebomberne«, siger Jesper Hansen, formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen af Stampersonel (CS).

Smadret udstyr og stort forbrug af ammunition
Den ustyrlige udvikling i krigsudgifterne skyldes først og fremmest et enormt forbrug af ammunition og store ekstraudgifter til klargøring og transport af materiel, der skal erstatte køretøjer, som Taleban har smadret, eller ørkensandet har gjort ubrugelige.

Dertil kommer højere lønudgifter, der betyder, at hver dansk soldat i Afghanistan årligt koster 500.000 kroner i ekstra »driftsudgifter«

Og oven i har forsvaret fået en uforudset ekstraudgift på 130 millioner kroner til de ansatte pensionsindbetalinger.

Befalingsmænd er rystede
Jesper Hansen er rystet over den økonomiske usikkerhed blot et halvt år efter indgåelsen af forsvarsforliget.

»Enten er det politikerne, der ikke har sat penge nok af, så forsvaret kan løse sine opgaver. Eller også har forsvaret ikke været gode nok til at forklare, hvad det koster at føre krig«, siger Jesper Hansen, der har befalingsmænd i alle værn og konstabler i flåden som medlemmer.

Systemfejl i økonomistyringen
Militæranalytiker ved Dansk Institut for Militære Studier major Esben Larsen peger på en »systemfejl« i hele den økonomiske styring af forsvaret.

»Krig er dyrt, og i dag kan man ikke lave langtidsplaner og langtidsbudgetter for forsvaret, som man gjorde under den kolde krig. Nu handler man i panik og skærer ned der, hvor der hurtigt kan hentes penge, og så træffer man forkerte valg. Jeg tror heller ikke, at politikerne er villige til at have den nødvendige store konto til uforudsete udgifter, når man er i krig. Penge til den konto skal findes ved f.eks. kasernelukninger, og det er politikerne ikke villige til.«, siger major Esben Larsen.

I skyggen af den økonomiske krise slås andre lande også med de stigende krigsudgifter i Afghanistan. Præsident Barack Obamas beslutning om at sende yderligere 30.000 amerikanske soldater koster USA over 150 milliarder kroner.

Store omkostninger har også fået Storbritannien til at skære markant andre steder i forsvaret. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarschefen eller fra forsvarsminister Søren Gade (V).

Krigen i Afghanistan

ISAF opererer under et fredsskabende mandat, der er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.

Der har været danske soldater i Afghanistan siden 2002.

I begyndelsen bidrog Danmark med specialstyrker til den amerikansk ledede krig mod Taleban og al-Qaeda.

Senere deltog Danmark i FN's internationale sikkerhedsstyrke. Fra 2003 har de danske soldater været en del af ISAF-styrken.

ISAF er ikke en FN-styrke men en NATO-ledet koalition, der har soldater fra i alt 42 lande – herunder 26 NATO-lande.

Det er første gang, NATO opererer udenfor det umiddelbare ansvarsområde omkring Nordatlanten.

Danmark har omkring 650 soldater i Afghanistan.

Kilde: Hok

Dokumentation: Her opererer de danske soldater (eksternt link)

Siden 2002 har en række danske soldater mistet livet under indsatsen i Afghanistan.

Se flash-grafik med de danske dødsfald

Oversigt: Dræbte danske soldater i Afghanistan

Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Politiken har fulgt seks spejdersoldater i Afghanistan, der hver dag er sammen på liv og død. Gruppe 1 skulle opleve det værst tænkelige.

Reportage:
'Kammerater i krig'

Foto: MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Politikens fotograf Miriam Dalsgaard var med danske soldater på patrulje i Helmand.

Se hendes billedserie fra soldaternes hverdag

Danmark har deltaget i krigen i Afghanistan siden 2001

Fotoserie: Hverdagsliv i Afghanistan

Foto: DARIO LOPEZ-MILLS/AP
Foto: DARIO LOPEZ-MILLS/AP

Flere mulige scenarier tegner sig efter Obamas løfte om at sende flere tropper til Afghanistan.

Projektforsker Søren Schmidt ved Dansk Institut for Internationale Studier fremlægger to af dem:

Sidste udkald for Afghanistan

Foto: MIKHAIL METZEL/AP
Foto: MIKHAIL METZEL/AP

Politiken fortæller historien om den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Livsstil
11. feb. KL. 20.51
Koldt gys. Egon og Konny Nystrup regner ikke med at efterlade en arv til børnene, men til gengæld har de inviteret børn og børnebørn til USA i år. - Foto: MARTIN BUBANDT

»Måske er vi her ikke i morgen«

Konny og Egons livsfilosofi er, at pengene skal bruges, mens de lever og har det godt.

Internationalt
11. feb. KL. 17.35
Foto: JENS MEYER/AP

Over 550 er bukket under for europæisk kulde

Kulden over Europa har kostet mere end 550 mennesker livet. I Italien har sneen lukket Colosseum.

Sundhed & Motion
11. feb. KL. 19.19
Hjælp. Stadig flere par og enlige får hjælp til at blive befrugtet. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Hvert tolvte barn kommer til verden uden sex

Der fødes flere tvillinger i takt med, at flere danskere får kunstig befrugtning.

Annoncer
Annoncer

International partner

  • 10. feb. KL. 18.19
  • 10. feb. KL. 18.07
  • 10. feb. KL. 17.10
  • 10. feb. KL. 16.58
  • 10. feb. KL. 16.27

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe