Prisen for Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan er på to år tredoblet fra 353 millioner kroner til lidt over 1 milliard kroner sidste år.

Officielt ventes krigen i år at koste godt 1 milliard kroner, men den holder ikke.

LÆS ARTIKELForsvaret skal i stramme økonomiske tøjler

Forsvarskommandoen regner nu med, at prisen bliver 300 millioner kroner højere, og ifølge centralt placerede kilder stiger udgifterne endnu mere – op mod 500 millioner kroner alene i 2010.

Helikoptere skal dække hullet i kassen
Det er ekstraudgifter, som forsvaret selv må dække ind. Det fremgår af forsvarsforliget. Derfor har forsvarschef, general Knud Bartels nu bebudet markante besparelser.

I en mail til forsvarets chefer, som Politiken er i besiddelse af, skriver generalen, at besparelserne er nødvendige, fordi: »… forsvarets økonomi er under pres. Udgifterne til internationale opgaver ligger således over det gennemsnitlige niveau, som er anført i forligsaftalen«.

Den mest markante besparelse er forslaget om at skrotte eller sælge seks helt nye EH 101 helikoptere, der ifølge forsvarsforliget fra juni skulle indsættes til troppetransport i Afghanistan om et år.

LÆS ARTIKEL Soldater: Forsvaret gambler med vores sikkerhed

»Det er det dummeste, man kan forestille sig. Det er vigtigt for soldaternes sikkerhed, at vi kan flyve dem fra punkt A til punkt B. Så kan de undgå de farer, der har slået flest dansk soldater ihjel, nemlig vejsidebomberne«, siger Jesper Hansen, formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen af Stampersonel (CS).

Smadret udstyr og stort forbrug af ammunition
Den ustyrlige udvikling i krigsudgifterne skyldes først og fremmest et enormt forbrug af ammunition og store ekstraudgifter til klargøring og transport af materiel, der skal erstatte køretøjer, som Taleban har smadret, eller ørkensandet har gjort ubrugelige.

Dertil kommer højere lønudgifter, der betyder, at hver dansk soldat i Afghanistan årligt koster 500.000 kroner i ekstra »driftsudgifter«

Og oven i har forsvaret fået en uforudset ekstraudgift på 130 millioner kroner til de ansatte pensionsindbetalinger.

Befalingsmænd er rystede
Jesper Hansen er rystet over den økonomiske usikkerhed blot et halvt år efter indgåelsen af forsvarsforliget.

»Enten er det politikerne, der ikke har sat penge nok af, så forsvaret kan løse sine opgaver. Eller også har forsvaret ikke været gode nok til at forklare, hvad det koster at føre krig«, siger Jesper Hansen, der har befalingsmænd i alle værn og konstabler i flåden som medlemmer.

Systemfejl i økonomistyringen
Militæranalytiker ved Dansk Institut for Militære Studier major Esben Larsen peger på en »systemfejl« i hele den økonomiske styring af forsvaret.

»Krig er dyrt, og i dag kan man ikke lave langtidsplaner og langtidsbudgetter for forsvaret, som man gjorde under den kolde krig. Nu handler man i panik og skærer ned der, hvor der hurtigt kan hentes penge, og så træffer man forkerte valg. Jeg tror heller ikke, at politikerne er villige til at have den nødvendige store konto til uforudsete udgifter, når man er i krig. Penge til den konto skal findes ved f.eks. kasernelukninger, og det er politikerne ikke villige til.«, siger major Esben Larsen.

I skyggen af den økonomiske krise slås andre lande også med de stigende krigsudgifter i Afghanistan. Præsident Barack Obamas beslutning om at sende yderligere 30.000 amerikanske soldater koster USA over 150 milliarder kroner.

Store omkostninger har også fået Storbritannien til at skære markant andre steder i forsvaret. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarschefen eller fra forsvarsminister Søren Gade (V).