Annonce
Danmark 9. feb. 2010 KL. 19.57

DR-boss: Omstridt jæger-bånd er lavet i det skjulte

Det omstridte bånd i jægerlækken er lavet i strid med DR's etiske regler.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skjulte optagelser er et brud på DR's etiske retningslinjer. Det siger DR's generaldirektør Kenneth Plummer.

Han fortæller til politiken.dk, at de optagelser, der eftersigende er givet videre til Christoffer Guldbrandensen og hans advokat Anders Nemeth er blevet optaget i skjul.

»Medarbejderen har handlet på eget initiativ, og samtalen blev optaget i skjul. Det har kilden ikke vidst«, siger Kenneth Plummer.

Han slår fast, at netop det, at optagelsen foregik skjult, strider imod DR's etiske retningslinjer omkring kildehåndtering.

LÆS ARTIKELLøkke: Lækagesagen er en belastning

Kenneth Plummer og DR har tidligere i dag sendt et anmodning til advokat Anders Nemeth om at få udleveret lydoptagelsen.

Advokat har optagelserne
»Så vidt jeg ved, så ja«.

Sådan svarer Kenneth Plummer på spørgsmålet om hvorvidt Christoffer Guldbrandsens advokat, Anders Nemeth, stadig har den lækkede lydoptagelse liggende.

LÆS ARTIKEL Guldbrandsen fik lydoptagelse fra DR-medarbejder

Det er også selvom Anders Nemeth ikke direkte har sagt, at han har optagelsen. Ifølge advokatens tidligere udtalelser er han blevet "forelagt" optagelsen.

Anders Nemeth har også udtalt, at optagelsen »utvetydigt dokumenterer, at Jacob Winther er ophavsmand til den i medierne omtalte læk vedrørende udstationering af jægersoldater i Irak i 2007«.

Personalesager håndteres internt
Hvilken medarbejder, der står bag de skjulte optagelser og videregivelsen til tredjepart, vil Kenneth Plummer ikke ud med.

»Jeg ved godt, hvem medarbejderen er, og vi ser meget alvorligt på sagen. Men personalesager holder vi internt i DR«, siger Generaldirektøren.

Har ikke hørt båndet
Til trods for, at det er en af DR's egne medarbejdere, der har stået bag den skjulte lydsoptagelse, så Kenneth Plummer har endnu ikke selv hørt båndet.

»Mig bekendt har DR slet ikke lydoptagelsen. Derfor har vi bedt om at få den tilbage«, siger han.

DR har ikke hørt fra advokat Anders Nemeth efter de tidligere på dagen sendte ham en anmodning om at få lydoptagelserne tilbage.

Sagen om forsvarslækagen

Foto: Jægerkorpset
Foto: Jægerkorpset

I 2007 blev fortrolige oplysninger om jægersoldaternes udsendelse til Irak lækket til en journalist på TV 2.

Bagefter forsøgte toppen af forsvaret at bremse, at historien kom ud. De mente, at den kunne bringe danske soldaters liv i fare.

I januar 2010 oplyser filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen, at han har en lydfil, der dokumenterer, at det var forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der stod bag lækagen.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ønskede ikke at igangsætte en egentlig undersøgelse af sagen. Men sagen undersøges nu af politiet, da SF har politianmeldt lækagen.

Foto: Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen

Christoffer Guldbrandsen er manden bag påstanden om, at det skulle være Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der har lækket fortolige oplysninger til pressen.

Guldbrandsen har lavet flere politiske dokumentarfilm, blandt andet 'Fogh bag facaden' og 'Lykketoft finale'.

Guldbrandsen står også bag filmen 'Den hemmelige krig', der beskriver, hvordan danske soldater har udleveret afghanske fanger til amerikanske styrker i Afghanistan, der senere udsatte dem for tortur.

Efter lanceringen af filmen fik Guldbrandsen at mærke, hvor stor magt Jacob Winther har, da det lykkedes Winther at dreje debatten fra at handle om danske soldaters ansvar til at handle om Guldbrandsens og DR's troværdighed.

Guldbrandsen startede debatten om lækagen, da han i januar sagde til filmmagasinet Ekko, at det er Jacob Winther, der har lækket de fortrolige oplysninger til TV 2.

Det har fået Jacob Winther til at planlægge en injuriesag mod Guldbrandsen. Guldbrandsen siger, at han går sagen imøde med sindsro. Han har nemlig efter eget udsagn en lydoptagelse, der dokumenterer, at det ér Jacob Winther, der står bag lækagen.

Jacob Winther har været pressechef i Forvarsministeriet i 2004. Her har han navigeret i for eksempel sagen om Thomas Ratsachs bog 'Jæger - i krig med eliten', der endte med, at ministeriet nu selv bliver undersøgt at forsvarets auditører i forbindelse med, at forsvaret fremstillede en falsk arabisk oversættelse af bogen.

Tidligere har Jacob Winther håndteret polemikken om filmen' Den hemmelige krig', som blev sendt på DR. Filmens påstand var, at danske soldater har udleveret afghanske fanger til tortur hos amerikanske styrker i Afghanistan i 2002. Men det lykkedes Winther at få debatten til at handle om noget helt andet: nemlig om DR's troværdighed.

Filmen var instrueret af netop Christoffer Guldbrandsen, der står bag de aktuelle anklager om, at Jacob Winther skulle have lækket fortrolige oplysninger om en kommende jægermission i Irak.

Jacob Winther har meddelt, at han vil anlægge en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen på grund af beskyldningerne.

Winther er 40 år, opvokset i Silkeborg og har en uddannelse som bankrådgiver med sig i bagagen.

Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)
Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Det var TV 2's journalist Rasmus Tantholdt, der modtog oplysningen om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak.

TV 2's erfarne politiske journalist Kaare R. Skou siger, at oplysningen kom fra Forsvarsministeriet. Men TV-stationens nyhedschef, Michael Dyrby, hævder, at kun en håndfuld TV 2-medarbejdere ved, hvem kilden til oplysningen er, og at Kaare R. Skou ikke er en af dem.

Michael Dyrby beklager, at Kaare R. Skou vil afsløre hemmelige kilder, og TV 2 sender efterfølgende Kaare R. Skou på tvungen afspadsering.

9. februar meddeler DR, at at en medarbejder i DR Oplysning på eget initiativ har båndet og videregivet optagelser fra en telefonsamtale, som har relation til sagen om den mulige lækage i Forsvarsministeriet.

Optagelsen er angiveligt identisk med den lydoptagelse som ifølge Christoffer Guldbrandsens advokat »utvetydigt dokumenterer«, at forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, er ophavsmand til lækket om udstationeringen af jægersoldater i Irak i 2007.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 11.45

Lufthavnen i Amsterdam evakueret på grund af bombetrussel

Mand, der gemmer sig på et toilet, truer med at have en bombe.

Det arabiske oprør
13. feb. KL. 11.14
KAOS. Både i dag og henover weekenden fortsatte kampe mellem oprørere og sikkerhedsstyrker i Syrien.
Dette billede er angiveligt taget i går, men det er ikke muligt endegyldigt at bekræfte tidspunktet. - Foto: HONS/AP

Syrien vil nægte fredsbevarende styrker adgang

Den Arabiske Ligas planer om sammen med FN at sende soldater til Syrien bliver afvist af den syriske regering.

Danmark
13. feb. KL. 12.23
EFTERLYST. Jeanett Rask har været sporløst forsvundet siden fredag eftermiddag. - Foto: Privatbillede

Mor til to er forsvundet på tredje døgn

Jeanett Rask fra Nørrebro i København har ikke været set siden fredag eftermiddag.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe