I Københavns Kommune har man – ligesom kommunerne i resten af landet – konstateret et stigende forbrug af høreapparater.

Forbruget er steget i takt med det øgede tilskud, som kommunerne siden 2000 har været forpligtet til at give borgerne med til de private høreklinikker.

Tilskuddet udgør i dag 6.230 kroner per øre. Det er så stort, at det ifølge kommunerne er den direkte årsag til boomet i antallet af private høreklinikker. Deres antal er steget fra 41 i 2001 til 145 i dag.

LÆS ARTIKELTilskud til høreapparater dræner de kommunale budgetter

»Vi oplever en stor stigning i tilskuddene til de private høreklinikker. Alene fra 2007 til 2008 steg tilskuddet fra 8 til 16 mio. kr. Det er påfaldende«, siger Birgitte Østergaard, centerchef i Københavns Kommunes hjælpemiddelcenter.

Høreapparater bruges ikke
I Københavns Kommune har man konstateret, at der er en stor forskel på antallet af udleverede høreapparater og udleverede batterier til apparaterne. Det har givet kommunen en formodning om, at der sker en unødvendigt stor udlevering af tilskudsberettigede høreapparater i forhold til det reelle behov.

»I 2008 lavede vi en opgørelse over de tilskud, vi udbetalte til borgere, der skulle have høreapparat på de private høreklinikker. Men året efter viste det sig, at 34 procent af dem, der havde fået tilskud til et høreapparat, overhovedet ikke havde modtaget batterier fra kommunen i året 2009«.

»Det fortæller os, at mange høreapparater formentlig slet ikke bliver brugt, for det normale er, at man får leveret batterier cirka fire gange om året. Der var altså høreapparater for cirka 6 mio. kr., som ikke blev brugt«, oplyser Birgitte Østergaard.

Hjælpemiddelcenter: De ender i folks skuffer
I hjælpemiddelcentret har man den opfattelse, at mange høreapparater simpelthen ender i folks skuffer. Formentlig fordi man reelt ikke har brug for dem, eller fordi folk har fået et apparat, der ikke er justeret godt nok til dem.

»Vi har samtidig konstateret, at det bliver mere og mere normalt, at folk skal have to høreapparater, et til hvert øre. I 2007 var der i gennemsnit 1,7 apparater per borger, og i 2008 var det steget til 1,92. I Københavns Kommune er antallet af aktive brugere af høreapparater ikke steget, men det er antallet af apparater til gengæld. Det giver os en fornemmelse af, at vi hælder flere og flere penge ned i et hul, uden at flere får gavn af det«, siger Birgitte Østergaard.

Tilskudsordningen har skabt stor utilfredshed blandt danske kommuner, som i 2010 har afsat 93,5 millioner kroner på budgettet alene til borgere, der skal have tilskud til at få deres høreapparat udleveret på de private høreklinikker. Der er frit valg mellem at få apparatet på en offentlig eller en privat klinik.

SF vil have ordningen ændret
Den ordning er socialminister Karen Ellemann (V) glad for, og hun har ingen planer om at ændre den. Det har derimod oppositionspartiet SF. Partiet vil 4. marts fremsætte forslag om tre ændringer i den nuværende ordning.

»Vi ønsker en obligatorisk og ensartet kvalitetsmåling for både offentlige og private høreklinikker. Samtidig vil vi have en fælles indkøbsordning for anskaffelse af høreapparater, som vil gøre det muligt for kommunerne at anskaffe apparaterne billigere end i dag«, siger SF’s sundhedsordfører, Karl Bornhøft.

SF vil samtidig forbyde ørelæger at henvise folk til høreapparatbutikker, hvor de selv har en økonomisk interesse.

»Der er desværre en tendens til, at læger på dette område kan have en egeninteresse i, at folk får flere høreapparater«, siger Karl Bornhøft.