De har orden i penalhuset, lange uddannelser og ansvarstunge stillinger.

Og når de drøner hjem fra job nummer 1, venter job nummer 2 med mand, børn og kampen mod nullermændene i det tilstræbt pæne hjem.

Danske storbykvinder kæmper med stress som aldrig før. Og magter de ikke at sænke ambitionerne, er de i overhængende fare for at blive så belastet, at de får brug for professionel hjælp. I yderste konsekvens rammes de af livstruende sygdomme, advarer stresseksperter.

»De er slidere. De får den perfekte uddannelse og de høje karakterer. Men de er rigtig dårlige til at brande sig selv. De siger ikke fra, men påtager sig alle opgaver uden at kræve noget til gengæld«, siger Thomas Milsted, leder af Center for Stress og Trivsel.

14 procent har stress
Statens Institut for Folkesundhed har for Politiken sat lup på den seneste sundheds- og sygelighedsundersøgelse, hvor mere end 14.500 personer har svaret på, om de føler sig stresset.

Problemet er klart mest udbredt blandt de 25-44-årige kvinder, hvor 14 procent ofte føler sig stresset. Tallet er steget med mere end 50 procent siden slutningen af 1980’erne. Det tilsvarende tal for mænd er 11 procent, og det er slet ikke steget så meget.

Ved 50 år går de ned
Det er især kvinder med mellemlange eller lange uddannelser, der er udsat. Mange af dem magter ikke at ændre livsstil, men fortsætter i det høje gear: Blandt de 45-64-årige føler 13 procent af kvinderne med lange uddannelser sig stresset. Og det er især, når kvinderne bliver omkring 50, at de for alvor går ned, siger stresseksperterne.

»På det tidspunkt tror kvinderne stadig, at de er 35. Men omkring de 50 har de ikke længere fysikken til at klare presset. Især ikke, fordi de har spændt buen så hårdt i rigtig mange år. De har brugt livet på at servicere andre, og de bliver ved«, siger overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, leder af Stressklinikken på Hillerød Sygehus.

»I Alt for Damerne står den ene historie efter den anden om kvinder, der kan klare det hele. Idealerne er ekstremt høje, og I kvinder vil så gerne det hele. Men I tænker ikke på, hvad der er godt for jer selv«.

Rammer hjertet - bogstavligt talt
Stress skader kroppen. Både direkte ved at øge risikoen for forhøjet blodtryk og risiko for hjertesygdomme. Og indirekte, fordi stressede mennesker har sværere ved at holde op med at ryge. De drikker mere og har 50 procent større risiko for at være overvægtige efter ti år på grund af forkert mad og mangel på motion.

Forskning tyder på, at kvindekroppen biologisk set er den mest sårbare over for stress. Udenlandske studier har faktisk vist, at kvinder har 70 procent øget risiko for at få en blodprop i hjertet i en tidlig alder, hvis de udsættes for vedvarende stress. Og det er især belastning på hjemmefronten, der bogstaveligt talt rammer i hjertekulen.

Børn er den værste stressfaktor
Et studie har for eksempel vist, at kvinder producerer flere stresshormoner på vej hjem fra arbejde end på vejen derhen.

Og det kan både være parforholdet og børnene, der belaster.

I en svensk undersøgelse udspurgte man for nylig en gruppe mænd og kvinder med den samme profession og arbejdsopgaver om deres samlede mængde af arbejdstimer, når man medregnede alt fra papirbunkerne på kontoret til vasketøjet hjemme i privaten.

Hvis de ikke havde børn, arbejdede mændene og kvinderne lige meget, cirka 60 timer om uge.

»Men lige så snart, der er børn involveret, stiger kvindernes antal arbejdstimer markant, og det bliver værre og værre, jo flere børn der er«, siger Naja Hulvej Rod, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet:

Kvinderne med tre eller flere børn arbejdede mere end 20 timer mere end deres mænd i løbet af en uge.