Danmark: 33 døde. Norge: 29 døde. Sverige: 27 døde.

Tabslisten efter vinterens influenzapandemi ser næsten ens ud i det tre skandinaviske lande. Men strategierne for at forebygge influenza A (H1N1) har været vidt forskellige.

LÆS OGSÅ Polen droppede H1N1-vacciner - og slap billigt
I Danmark valgte myndighederne at tilbyde vaccination til personer i risikogrupperne og til udvalgte nøglepersoner i og uden for sundhedssektoren.

I Norge og Sverige valgte man at tilbyde hele befolkningen vaccination.

Men hvad har så virket bedst?

Tages tallene for pålydende, har svenskerne haft størst succes med deres strategi. Landet har flere indbyggere end både Danmark og Norge - men færrest døde.

LÆS MEREStatistik over H1N1-dødsfald (eksternt link)

»Men det er svært at drage en direkte sammenligning landene imellem«, siger chefen for Sundhedsstyrelsens center for forebyggelse, overlæge Else Smith, til politiken.dk.

»Tilsyneladende ser det ud som om, Sverige er sluppet billigst fra epidemien. Men svenskerne dyrker ikke den samme form for aktiv opsporing af influenzasyge, som vi gør. Så de svenske dødstal kan sagtens være højere end dem, der er offentliggjort«, siger Else Smith.

Ifølge Else Smith kan man godt anbefale hele befolkningen at lade sig vaccinere. Men det er ikke det samme som, at alle tager imod opfordringen.

Et andet 'mørketal' i regnestykket er afgrænsningen af risikogrupperne. Hvem er i realiteten kronisk syge, og hvem er ikke?

Dør man af eller med H1N1?
Ifølge Else Smith er der også mellem de enkelte lande ret stor forskel på, hvordan man afgør, om en person rent faktisk hører hjemme i dødsstatistikken.

Hvis man udelukkende medregner mennesker, der med sikkerhed er døde af en infektion med influenza A (H1N1), vil man nemlig få et relativt lavt dødstal.

Men faktisk kan det være svært at afgøre, om et menneske er død af H1N1 eller med H1N1. Blandt andet fordi mange af de registrerede dødsofre i forvejen var stærkt svækket af anden sygdom.

Danmarks valg
»I Danmark har vi valgt at tælle alle med - uanset om det med sikkerhed kan afgøres, om de døde direkte af influenzaen, eller den blot var en medvirkende faktor«.

»Mange af de danske dødsofre var jo syge mennesker, som tilhørte risikogrupperne. Derfor var det svært at afgøre den præcise dødsårsag«, siger Else Smith.

Ifølge Else Smith var flere af de danske dødsofre vaccineret. Men det var sket så kort tid inden, de blev alvorligt syge, at vaccinen ikke havde nået at virke.

Vacciner.  Sådan ser vaccinen mod influenza A (H1N1) ud. Men den fandtes ikke, da New Zealand blev ramt af pandemien. Foto: APSammenligning med New Zealand
Et dødstal på 33 er slemt nok. Men det kunne være gået endnu værre i Danmark, vurderer Else Smith.

Det skøn baserer hun på en sammenligning med udviklingen i New Zealand, som blev ramt af pandemien, da vi havde sommer, og de samtidig havde vinter sidste år.

På det tidspunkt eksisterede vaccinen ikke endnu, så den new zealandske befolkning var helt uvaccineret.

Kunne have kostet flere ofre
»Hvis vi ikke havde vaccineret, kunne det være gået os, som det gik i New Zealand. Og så ville vi statistisk set have haft mellem 90 og 100 dødsofre for pandemien«, siger Else Smith.

Specialister fra de nordiske lande har nu aftalt at mødes for at drøfte virkningen af de forskellige strategier mod pandemien.

Hensigten er at komme til at stå endnu bedre rustet før en eventuel ny pandemi.