Mange af Vordingborg Brandvæsens brandmænd er deltidsansatte.

De har i årevis smidt, hvad de har i hænderne, når der er brug for hjælp. Nu er en stor del af dem blevet ledige. De vil gerne fortsætte deres hjælpearbejde, men dagpengereglerne tvinger dem nu væk fra brandstationen.

Det kan give store problemer at skaffe nye brandmænd til den affolkede brandstation og til andre brandvæsener, der støtter sig til deltidsansatte brandfolk, advarer fællestillidsmanden for de kommunalt ansatte brandfolk på Sjælland, Michael Larsen.

Dagpengeregel koster brandfolk
Brandmændenes problemer er udløst af en ledighedsregel, der indskærper, at de efter 30 ugers arbejdsløshed ikke må have indtægter fra bijob - indtægter, der vel at mærke modregnes i dagpengene.

Efterhånden som de mange ledige brandfolk falder for 30 ugers-reglen må de lægge uniformen fra sig og se til fra sidelinjen, når brandbilerne rykker ud til nødstedte mennesker.

BRANDBEREDSKAB.  Deltidsansatte brandmænd betegnes som ryggraden i det danske breandberedskab. FOTO: Martin Lehmann.Ingen nye i kø
Michael Larsen arbejder til hverdag som vicevært, men kaster sig ind i redningsindsatsen, når alarmen går på Vordingborg Brandvæsen.

Og han er bange for fremtiden, når stationen inden for kort tid må sige farvel til en tredjedel af sine brandmænd. Det er ikke sådan, at der er kø for at få tjansen som deltidsbrandmand i Vordingborg.

»Der er ingen venteliste. Hvem gider at stå op om natten og løbe fra familien?«, spørger han.

»Det er ikke for pengenes skyld, vi gør det her. Vi gør et samfundsnyttigt arbejde«, tilføjer brandmanden.

Frygter større arbejdspres
Larsen er bange for, at det vil lægge et ekstra arbejdspres på de tilbageværende brandfolk, når der er færre tilbage til at slukke brande i området.

Når der er færre brandfolk at trække på, så vil de tilbageværende stadigt hyppigere blive kaldt ud til ildebrande. Det kan ende med, at arbejdsgivernes velvilje tørrer ud, når de ansatte hele tiden forsvinder for at hjælpe mennesker i nød, forudser tillidsmanden.

Jakob Mikkelsen tvinges væk
En af de brandmænd, der inden længe må hænge brandmandsuniformen på knagen, er Jakob Mikkelsen, der har været deltidsbrandmand i fem og et halvt år. Han er fortsat efter, at han sidste år mistede sig job som edb-programmør og i stedet begyndte at modtage dagpenge.

De honorarer, han får fra indsatsen for brandvæsenet, modregnes i dagpengene. Alligevel har han med glæde kastet sig ind i redningsindsatserne.

»Jeg er ikke brandmand for pengenes skyld, men fordi jeg gerne vil gøre noget for samfundet«, siger han til politiken.dk.

Har ikke råd til at fortsætte
Men om et par måneder må han standse som brandmand, fordi han støder mod 30 ugers-reglens bestemmelser.

»Jeg vil gerne blive ved, men det kan ikke hænge sammen for os«, siger han om de økonomiske konsekvenser af at måtte opgive dagpengene, hvis han insisterede på at fortsætte som brandmand for Vordingborg Brandvæsen.

Reglen ventes at kunne mærkes i store dele af det danske brandberedskab. Især i områder, hvor der har været virksomhedslukninger, såsom i Vendsyssel, hvor Frederikshavn Brandvæsen kan få problemer, fordi en del af deres mandskab arbejdede hos MAN.

Ryggraden i Danmarks beredskab
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer beklager kraftigt de problemer, som Folketinget har givet brandvæsenerne ved at lade 30 ugers-reglen omfatte deltidsbrandmænd.

»Vi har i forvejen svært ved at rekruttere deltidsbrandfolk. Og reglen får gode, rutinerede folk til at holde op«, mener Svend Urban Hansen, der er beredskabschef i Sorø.

Han understreger, at deltidsbrandfolkene udgør ryggraden i de danske brandvæsener, uanset om de er forankret i kommunale brandvæsener eller hos Falck.

Efterlyser politisk indgreb
Brandorganisationerne har forsøgt at gøre folketingsmedlemmerne og regeringen opmærksom på, at reglen giver problemer - hidtil uden held.

En tværministeriel rapport konkluderede kort før nytår, at reglen kun ville ramme få deltidsbrandfolk. Dens tal er imidlertid forældede, advarer beredskabscheferne, der kraftigt opfordrer politikerne til at handle.

»Det her bliver et samfundsmæssigt problem«, forklarer Svend Urban Hansen.