Annonce
Danmark 26. feb. 2010 KL. 14.11

Journalist-formand: »Fuldstændig unødvendigt«

Fagforbund og brancheforening vender sig mod Politiken i Muhammed-sag.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiken står alene med sin undskyldning for de krænkede følelser, genoptrykningen af Muhammed-tegningen i 2008 har forvoldt i den muslimske del af verden.

Både Journalistforbundet og Danske Dagblades Forening tager kraftigt afstand til Politikens forlig med otte muslimske organisationer, der har truet med at lægge sag an mod de danske dagblade, der har bragt Kurt Westergaards karikaturtegning af profeten Muhammed.

»Aftalen er et kompromis med pressefriheden, og den åbner en ladeport for, hvad man nu kan begynde at undskylde. Jeg synes, det er ærgerligt, at sagen har fået den her drejning«, siger Mogens Blicher Bjerregård, der er formand for Dansk Journalistforbund.

LÆS ARTIKEL Politiken indgår forlig i Muhammed-sag

Det er at være med til at gradbøje pressefriheden

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund

Unødvendigt
De otte muslimske organisationer repræsenterer 94.923 medlemmer, der mener at have slægtstavle-bevis på, at de er efterkommere af profeten Muhammed.

Mogens Blicher Bjerregaard mener, at Politikens opførsel er illoyal over for de øvrige dagblade, der hidtil har stået sammen i forsvaret for rigtigheden i at bringe genoptrykningen af Muhammed-tegningen - også selv om det kom til retssag.

LÆS ARTIKELMedier fordømmer forlig - men vil ikke trykke tegningerne

»Vi har et godt selvregulerende system i Danmark. Vi har Pressenævnet, medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik. Det er fuldstændig unødvendigt at gøre det, Tøger Seidenfaden og Politiken har gjort«, siger formanden i Dansk Journalistforbund.

Pistol for panden
Tøger Seidenfaden understreger, at der ikke er tale om en undskyldning for at have bragt tegningen. Han siger, at det er en undskyldning for de krænkede følelser genoptrykningen måtte have fremkaldt, og man afviser ikke at publicere tegningen i fremtiden, hvis det har journalistisk relevans – hvori ligger bruddet på pressefriheden?

»Jeg køber ikke hans argument. Man går ind og laver en aftale med pistolen for panden, og det er at være med til at gradbøje pressefriheden«.

Politiken har ønsket at være med til at være dialogskabende i denne her betændte sag - hvad er der i vejen med det?

»Jeg synes, at det er fint at gå i dialog på mange forskellige planer og niveauer, men det er bare ikke måden at gå i dialog på at klappe sådan en aftale af«.

DOKUMENTATION Politikens erklæring

Aftale kan misbruges
Mogens Blicher Bjerregård advarer andre aviser mod at indgå lignende aftaler i fremtiden. Branchen skal stå sammen imod kræfter, der ønsker at lægge bånd på pressefriheden, siger han.

Journalistformanden frygter, at Politikens forlig vil blive brugt af en organisation som Organisation of The Islamic Conference (OIC), der arbejder for, at FN’s Menneskerettighedsråd vedtager en resolution, der skal forbyde forhånelse af religion.

»Vi har hele tiden afvist at gå ind i nogen former for resolutioner eller aftaler med organisationer som OIC og andre, der ønsker at begrænse vores pressefrihed, og derfor er det et problem, at de kan bruge det aktivt. Skal der laves aftaler, skal vi gøre det i fællesskab«, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Politiken isoleret
Også hos Danske Dagblades Forening tager man afstand fra Politiken og gør opmærksom på, at Politiken står alene i den her sag.

»Som jeg kan konstatere det, er der ikke andre, der er gået ind for at køre den vej, som Politiken har valgt. De øvrige dagblade har den opfattelse, at det her er en så principiel ytringsfrihedssag, at kompromiset ikke er på vej«, siger Ebbe Dahl, der er direktør i avisernes brancheorganisation.

LÆS OGSÅ Jyllands-Posten: Vores undskyldning var anderledes

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe