Fattigdommen stiger år for år.

De nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er over 200.000 fattige i Danmark, som er på overførselsindkomst eller i job med lav løn.

LÆS OGSÅDanskerne: Der er ingen fattige her

Det er en stigning på knap 30.000 på et år og dermed den største årlige vækst i antallet af fattige i nyere tid.

»Flere og flere folk sakker økonomisk bagud og er fattige målt i forhold til de øvrige borgere. Uligheden vokser markant«, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fattigdomsniveau har bidt sig fast
De nye tal viser fattigdommen tilbage i 2007 – fordi de registre i Danmarks Statistik, der bruges til at beregne fattigdom, først er tilgængelige med et par års forsinkelse.

Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fremskrevet tallene til 2010, og her fremgår det, at fattigdommen er den samme: 200.000 personer. Og så er de studerende ikke regnet med.

»Det rekordhøje fattigdomsniveau har bidt sig fast«, konkluderer Jonas Schytz Juul. Han peger på, at der siden 2001 er blevet i alt 50 procent flere fattige.

Cepos: Tallene viser ikke noget
Undersøgelsen følger en international definition fra organisationen OECD, som viser en relativ fattigdom: En fattig tjener mindre end halvdelen af den midterste indkomst i samfundet. Det svarer til 8.400 kroner om måneden efter skat.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos mener ikke, beregningerne viser ret meget.

»Tallene siger i hvert fald ikke noget om reel fattigdom«, siger Mads Lundby Hansen. For når boligpriserne og de vellønnedes lønninger går op, som de gjorde netop i 2007, bliver midterindkomsten i det danske samfund, som fattigdomstallet beregnes ud fra, også højere – og så bliver der statistisk flere fattige. Selv om de tjener det samme som året før.

»Man kan højst sige, at tallene siger noget om en let øget ulighed«, siger Mads Lundby Hansen.

S: Fattigdommen er ved at bide sig fast
Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen kalder stigningen »voldsom«.

Hun er ikke i tvivl om, at den reelle fattigdom er vokset. Hun mener, at de nye tal skal kombineres med andre fænomener, der er udtryk for absolut fattigdom: at stadig flere familier sættes på gaden, fordi de ikke kan betale husleje, stadig flere borgere søger ekstraordinær hjælp til eksempelvis vintertøj til deres børn hos kommunerne, og stadig flere familier kommer i betragtning hos de humanitære organisationer til julehjælp hvert år.

»Dette samlede billede fortæller os, at fattigdommen er ved at bide sig fast«, siger Mette Frederiksen.

Socialminister sover roligt
Fattigdommen målt på OECD’s måde faldt i halvfemsernes første halvdel under den socialdemokratiske regering, hvorefter den steg svagt frem til 2001. Siden er antallet af fattige vokset støt. Men det får ikke den nye socialminister Benedikte Kiær (K) til at sove uroligt.

I morgen skyder hun det europæiske fattigdomsår i gang ved en konference, og hun anerkender ikke, at man kan gøre fattigdom op ved at måle indkomst.

»Opgørelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er for tilfældig og for simpel. Den siger ikke særlig meget om den enkeltes oplevelse af fattigdom«, siger Benedikte Kiær.

Socialministeren vil hellere tage udgangspunkt i den enkelte families situation med uddannelse, job, bolig, sundhed.

Forsker: Det er en dårlig udvikling
Finn Kenneth Hansen, samfundsforsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, mener, at fattigdommen skal tages dybt alvorligt.

»Vi er lige nu vidner i medierne til en sag om en økonomisk fattig familie med ni børn, der er blevet tvangsfjernet. Den familie har jo isoleret sig. Det gør fattige: De gemmer sig og søger sammen med andre fattige. Det er en dårlig udvikling«, siger Finn Kenneth Hansen.