Annonce
Annonce
Danmark 5. mar. 2010 KL. 23.06

Hospitaler fyrer lige efter jobfest

Fyringsrunder på sygehuse kommer lige efter 2.449 blev ansat i 2009.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hospitalerne i Region Hovedstaden fik i løbet af sidste år næsten 2.500 flere ansatte.

Den største stigning skete på Rigshospitalet, hvor antallet af medarbejdere steg med 646, men på samtlige hospitaler i området blev der ansat flere medarbejdere.

LÆS ARTIKEL Hovedstadens hospitaler skal fyre endnu flere

Det fremgår af en opgørelse, som Region Hovedstaden har udarbejdet til Venstres gruppeformand, Bent Larsen.

Opgørelsen viser ifølge Bent Larsen, at det er »fuldstændig forskruet«, når oppositionen i Folketinget beskylder regeringen for at være skyld i massefyringer på sygehusene.

»Selv om der nu bliver fyret 800 ansatte, vil der stadig være 1.700 flere ansatte end for et år siden. Så det er noget pjat at tale om, at der skæres ned, at det går ud over patienterne, og at personalet skal løbe stærkere. Sagen er, at man bare har ansat løs på hospitalerne uden at sikre sig, at der var budget til det«, siger Bent Larsen.

Tallene overrasker Sygeplejeråd
På Rigshospitalet har 106 medarbejdere netop fået at vide, at de må regne med at blive afskediget. Vibeke Westh, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i hovedstaden, har i de seneste dage været med til at rådgive de fyrede kolleger, og for hende er tallene meget overraskende:

»Jeg anerkender, at vi er blevet flere ansatte, men jeg er ikke sikker på, at beregningen er rigtig«, siger Vibeke Westh. Hun mener dog, at fagforeningerne fremover er nødt til at »være meget mere opmærksomme på, at der er styr på tingene«.

LÆS ARTIKEL Hospitaler skal spare en milliard kroner

»Det er rædselsfuldt at opleve de her fyringsrunder, og det er ikke holdbart, at vi skal bruge alle vores kræfter på at hjælpe kolleger, der er ved at blive fyret i stedet for at skabe en god udvikling«, siger hun.

Tallene dækker over, at der på alle hospitalerne blev nyansat 9.000 medarbejdere, mens omkring 6.500 fratrådte. En del af stigningen på næsten 2.500 ansatte kan dog forklares med, at regionen sidste år besluttede at stoppe brugen af eksterne vikarer. I stedet oprettede regionen sit eget vikarkorps med fastansatte vikarer, som regnes til medarbejderstaben.

»Cirka halvdelen af stigningen i antallet af ansatte kan forklares med vikarerne«, siger regionens personalepolitiske chef, Sven Skovmand Eriksen.

LÆS ARTIKEL Københavnske sygehuse skal spare millioner

Samtidig fik krisen mange hospitalsuddannede til at søge ind i de faste og trygge hospitalsstillinger, som stod ubesatte.

Venstre: Helt barokt
Venstres gruppeformand Bent Larsen betegner det som ’helt barokt’, at det skal gøres til en stor mediesag, at Rigshospitalet afskediger 106 medarbejdere, når antallet af medarbejdere på hospitalet sidste år steg med 646.

Rigshospitalets direktør, Torben Stentoft, siger, at det svarer til en stigning i antallet af ansatte på otte procent. Men det skal ses i forhold til, at antallet af behandlinger er steget med 11 procent.

LÆS ARTIKEL Lars Løkke tvivler på fyringer i sundhedsvæsnet

De efterfølgende fyringer var ifølge hospitalsdirektøren nødvendige, blandt andet fordi hospitalerne fik et sparekrav fra regionen dagen før juleaften.

»Hvis vi havde fået længere tid til planlægning, kunne vi være kommet lettere igennem«, siger Torben Stentoft, der dog venter at det reelle antal afskedigelser vil blive ’betydeligt lavere’ end 106.

»Jeg tror, at rigtig mange vil få tilbudt et andet job på hospitalet«, siger han.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 14.11
OPTØJER. Politi og demontranter er i dag stødt sammen i gaderne i Athen. Demonstranterne vil ud af euro-samarbejdet og vil ikke acceptere nedskæringer. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Græsk regeringsparti nægter at stemme for spareplan

Græsk politiker er utilfreds med den aftale, der skal redde landets økonomi.

Internationalt
10. feb. KL. 14.36

Her er politiets beviser mod Anders Breivik

Norsk politi viser nu den enorme mængde fysiske beviser frem for medierne.

Danmark
10. feb. KL. 13.18

Ambulance kører sammen med modkørende

Flere kan være kvæstet efter ulykke i Nordsjælland.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Kaffekunst. Adskillige kaffenørder var mødt op i Torvehallerne for at dyste i konkurrencen. - Foto: PETER HOVE OLESEN
10. feb. KL. 11.58

Lattekunstnerne forvandler økomælk til roser og tulipaner

ibyen anbefaler

restaurant & cafe