Kun 4 millioner kroner er fundet fra det store røveri mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby i august 2008, hvor svært bevæbnede røvere slap væk med et historisk udbytte på omkring 62 millioner kroner.

Det er det nedslående facit, selv om politiet mener at have optrevlet den internationale bande bag røveriet og derfor i dag omdanner Glostrup Ret til en fæstning, når 14 anklagede kommer for retten. Heriblandt danskere, svenskere og flere andre nationaliteter.

LÆS OGSÅ 14 tiltalt for røveri til 62 millioner

Politiinspektør Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi erkender, at det har været svært at finde de resterende omkring 58 millioner kroner.

»Det har været et stort særskilt tema i efterforskningen at finde pengene fra røveriet. Hvad er pengene blevet brugt til? Er det til ganske almindelig forsødelse af tilværelsen, eller er det til at arrangere noget rigtigt slemt? Vi ved det ikke, og vi ved ikke, hvor de er«, siger Bent Isager-Nielsen.

Mistænkte for Loomis-røveri løsladt
Det samme er tilfældet med det store røveri mod Loomis i Glostrup godt fire måneder før røveriet i Brøndby. Her blev også stjålet cirka 62 millioner kroner, men her er der kun fundet omkring 200.000 kroner, der menes at stamme fra røveriet. Politiet måtte endda sidste år opgive sagen mod de fængslede og løslade dem.

LÆS OGSÅPolitiet opgiver at finde 62 millioner

De to røverier er de største i danmarkshistorien med et samlet udbytte på 124 millioner kroner, men der mangler altså at blive fundet knap 120 millioner kroner.

Helt usædvanlige metoder
Metoderne ved røverierne i Glostrup og Brøndby er kendt fra de seneste ti års røverier i Sverige, men de er helt usædvanlige i Danmark.

Røverne var bevæbnede med AK 47-automatvåben; stjålne luksusbiler blev brugt som flugtbiler, murene ind til pengedepoterne blev brudt ned med entreprenørmaskiner, og politiet blev forsinket med afledningsmanøvrer og partisansøm på vejene.

Politiet mener, at både inspirationen og udførslen af de to røverier bærer et tydeligt svensk stempel – hvilket også understreges af, at mange af de mistænkte og tiltalte er fra Sverige.

I Sverige er mange professionelle røvere blevet sat bag tremmer, men også her forsvinder langt de fleste penge.

Millioner vaskes hvide
»Det er desværre det samme problem i Sverige. Det er yderst sjældent, at vi finder pengene, og når vi gør det, er det kun ganske små beløb. Det er et problem. Pengene bliver ofte vasket hvide ved at blive investeret et andet sted i verden. Når det er store penge, vil man investere dem«, siger kriminalinspektør Bjørn Ek fra Rikskriminalpolisen i Sverige.

Alligevel mener Bjørn Ek, at det vil have en effekt at få dømt røvere, der har begået disse voldsomme røverier. Også i den aktuelle røverisag, som i dag begynder i retten i Glostrup, og hvor svensk politi har assisteret i efterforskningen.

Artiklen fortsætter under billedet

Gennembrud.  Politiet modtog alarmen kl. 04.45 10. august 2008, efter at røverne havde brugt en større entreprenørmaskine til at bryde ind på virksomheden cirka et kvarter tidligere.
»Vi har et godt samarbejde med dansk politi. Og det er vigtigt i denne type sager at få de tiltalte dømt ved en domstol, fordi de fungerer som forbilleder for yngre kriminelle. Vi skal vise, at hvis man begår den slags spektakulære røverier, kommer man lang tid i fængsel. Det vil have en afskrækkende effekt«, siger Bjørn Ek.

Sikkerhedsforanstaltninger
I dag lægger politiet en jernring omkring Glostrup Ret.

Sikkerheden er så omfattende, at Københavns Vestegns Politi får hjælp fra andre politikredse til at beskytte transporten af de tiltalte og selve retssalen. Samtidig indfører politiet en visitationszone omkring retten.

Der tages ingen chancer under de i alt 54 retsdage, der er afsat til sagen fra marts til september 2010.

Hele øverste etage i Glostrup Ret bliver afspærret. Desuden er rettens store nævningesal blevet ombygget, så den kan rumme de mange tiltalte, forsvarsadvokaterne, dommere, presse og tilhørerpladser.

»En af danmarkshistoriens største retssager«
Politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen kalder sagen for »en af danmarkshistoriens største retssager«.

Anklagemyndigheden betegner da også røveriet som »af særlig grov beskaffenhed under særdeles skærpende omstændigheder«.

Derfor er den normale maksimumstraf for røveri ikke nok. De tiltalte risikerer op til 15 års fængsel. I anklageskriftet er der et krav om at suspendere den normale straframme på ti års fængsel for røveri af særlig farlig karakter.

Kuppet blev gennemført med så grove metoder, at retten skal kunne lægge 50 procent oven i maksimumstraffen.

De anklagede nægter sig alle skyldige.