Annonce
Danmark 8. mar. 2010 KL. 12.49

Forsker: Rumænske kriminelle er ikke værre end danskerne

I nogle tilfælde er de store indvandrergrupper endda mere lovlydige.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er en myte, at østeuropæere med bopæl i Danmark er mere kriminelle end danskere. Som hovedregel er de store etniske indvandrergrupper i Danmark fuldt ud lige så lovlige som danskere, i nogle tilfælde mere.

Udsagnet kommer fra en lektor og forsker i grænseoverskridende kriminalitet, Gerd Battrup, der arbejder ved Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg.

Hun ærgrer sig over den tendens, der er opstået i debatten, hvor især rumænere og i nogle tilfælde polakker i nogle medier hænges ud som værende mere kriminelle end alle andre grupper.

Baggrunden er bl.a. politichef i København Ove Dahls udsagn om, at rumænere står for særlig grove former for kriminalitet, som det blev set i forbindelse med drabet på en norsk stewardesse på et hotel i København for en uge siden.

»Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur«, sagde drabschefen.

LÆS ARTIKEL Gik Ove dahl over stregen?

»Hvad rumænerne angår, har vi et enkelt atypisk år, nemlig 2006, hvor 400 rumænske statsborgere begik en straffelovsovertrædelse«, forklarer Gerd Battrup til politiken.dk.

»Kriminalitetsraten blandt rumænere - både fastboende og turister - er og har i det sidste par år været på niveau med kriminalitetsraten blandt etniske danskere, der er bosat i Danmark«, fortsætter hun.

Gerd Battrup peger på de seneste offentlige tilgængelige tal fra 2008, hvor i alt 106 rumænere (både fastboende og turister) blev dømt for overtrædelse af straffeloven. I 2008 boede der 3.676 rumænere i Danmark, dvs. at kriminalitetsraten var på 2,9 procent. Kriminalitetsraten blandt etniske danskere bosat i Danmark var samme år på ca. 2,3 procent.

Ovenstående tal siger ikke noget om den kriminalitet, der udgår fra øst- og centraleuropæere, der er på kortere ophold i Danmark og som derfor aldrig vil optræde i Folkeregisteret.

»Man bør være opmærksom på, at alle kategorier af østeuropæere, der kommer hertil fra de nye EU-lande, har været i stærk vækst i mange år. Det er både turister og folk, der kommer på kortere arbejdsophold, men sandelig også dem, der heldigvis kommer ind i længere varende ansættelsesforhold«, siger Gerd Battrup.

Danskere syd for grænsen er mere kriminelle
»Der er ikke noget, der tyder på, at der er nogen aktuel stigning i tallet, måske snarere tværtimod. Den kriminalitet, der udøves af rumænere og andre østeuropæere, er typisk også langt mindre voldelig end, der udøves af etniske danskere«, siger Gerd Battrup, der til daglig forsker i grænseoverskridende kriminalitet og politisamarbejde i den dansk-tyske grænseregion.

»Ser man på billedet af de etniske danskere, der lever syd for den tyske grænse, sker der noget interessant. Her er kriminalitetsraten 50 procent højere hos danskerne end hos den lokale, tyske befolkning«, bemærker forskeren.

Hun mener, at der både hos politiet og i befolkningen er udbredte forestillinger om, at indvandrergrupper stjæler, snyder og bedrager for at klare sig.

LÆS ARTIKELRadikal politiker drukner i vrede sms'er og opkald

»Meget af det er regionalt bestemt. I Syd- og Sønderjylland er kriminaliteten større end i andre landsdele. Der er et stort antal lovovertrædelser, der følger et bestemt geografisk spor fra grænsen og hele vejen op forbi Kolding, mens København har sine helt særlige problemer. Men man skal være varsom med at generalisere ud fra lokale og regionale iagttagelser«, siger Gerd Battrup.

Polakker mere lovlydige end danskere
»Problemet er nok snarere forestillinger i politiet om central- og østeuropæere. Det retter sig også mod grupper, der langt mindre kriminelle end etniske danskere, f.eks. polakker. Deres kriminalitetsrate var ifølge Danmarks Statistiks opgørelser i 2009 et godt stykke under de etniske danskeres«, siger Gerd Battrup.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Det arabiske oprør
9. feb. KL. 23.07
Angreb. Byen Homs er under kraftige angreb fra det syriske regime, fortæller indbyggere til CNN. - Foto: ANONYMOUS/AP

Læge i Homs: Alle venter på at dø

Syrisk læge fortæller om lemlæstelse, magtesløshed og total mangel på kirurgisk udstyr.

Musik
9. feb. KL. 21.40
Provo. Den engelsk-srilankanska sangerinde M.I.A. (Mathangi Maya Arulpragasam) gav sidste år koncert på Roskilde Festivals Orange Scene. - Foto: BRINKMANN MIE

Fuckfinger-popstjerne laver ny kæmpe-succes

M.I.A.?s nye video er på blot fem dage er blevet set over seks mio. gange.

Politik
9. feb. KL. 20.10
Foto: HØYBYE LIV

Forsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

Ministeren ser frem til undersøgelsen af fangesagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Spectors. Pumpehuset får fredag besøg af et stærkt team. (Arkivfoto) - Foto: Tobias Selnæs Markussen
9. feb. KL. 18.10

Klublisten: Her er seks gode fester
i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe