Dommeren har ikke læst ordentligt på lektien, før han afsagde sin dom i lækagesagen over TV 2.

Det er den klare melding fra en af landets skrappeste mediejurister, Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, efter at han har gennemlæst kendelsen fra Københavns Byret.

»Min klare vurdering er, at afgørelsen fra byretten ikke holder i landsretten«, siger Oluf Jørgensen til politiken.dk.

LÆS Politiet vil have journalister til at synge

Det vakte stor opsigt i sidste uge, da Københavns Byret afgjorde, at TV 2's nyhedschef Michael Dyrby og TV 2-journalisten Rasmus Tantholdt skal bryde deres beskyttelse af den kilde, som i april 2007 røbede overfor tv-stationen, at de danske jægersoldater skulle sendes til Irak.

Det var ellers en militær hemmelighed. Jægerkorpsets chef har sagt, at TV 2s historie satte soldaternes liv og sikkerhed på spil i Irak.

Dommeren er gået galt i byen
Men ifølge Oluf Jørgensen har byrettens dommer ikke forstået baggrunden for retsplejelovens bestemmelser om kildebeskyttelse.

Sagen er kørt efter retsplejelovens §172 stykke 6, og heraf fremgår det klart, at kildebeskyttelsen gælder, selv om en person har brudt sin tavshedspligt, hvis han eller hun har gjort det for at afdække forhold, hvis offentliggørelse har samfundsmæssig betydning.

LÆS OGSÅTV 2-ansatte risikerer bøde og fængsel i lækagesag

Men byrettens dommer skriver i sin kendelse, at det fremgår af forarbejdet til loven, at hvis en person med tilknytning til det danske forsvar videregiver hemmeligheder, er han ikke omfattet af kildebeskyttelse.

»Det er direkte forkert«, siger Oluf Jørgensen.

Han har nu gennemgået betænkningen om medieansvar fra 1990, som danner baggrund for retsplejelovens bestemmelser om kildebeskyttelse.

Og han kan ikke finde dækning for dommerens fortolkning.

»Den formulering kan jeg ganske enkelt ikke finde i forarbejderne, og nu har jeg læst det tre gange«, siger han.

Her gælder kildebeskyttelsen ikke
Derimod fremgår det af forarbejderne, påpeger Oluf Jørgensen, at kildebeskyttelsen ikke gælder, hvis man røber noget om enkeltpersoners privatliv eller virksomheders forretningshemmeligheder.

LÆS OGSÅPoliti kræver omstridt lydfil fra DR

Eksempelvis kan en læge, der røber en kendt persons sygdom, ikke gives kildebeskyttelse.

Her gælder den så
Retsplejeloven siger altså klart, at kildebeskyttelsen skal dække over en lækage af »samfundsmæssigt betydning«.

»Almindeligt tavshedsbrud er omfattet af kildebeskyttelsen. Det giver god mening, og det er gennemtænkt fra lovgivernes side. Der er ikke nogen tvivl«, siger Oluf Jørgensen.

»I denne sag drejer det sig om jægersoldater i krig, og det har samfundsmæssig betydning. Den eneste mulighed for at komme uden om kildebeskyttelsen er, hvis anklagemyndigheden havde påberåbt sig den militære straffelov eller særlige bestemmelser om statsforbrydelser. Men det har man ikke gjort«, siger Oluf Jørgensen.