Hvor fattig skal man være for at få hjælp af sin kommune til uforudsete udgifter?

Ja, det er faktisk ikke så let at svare på, for hver kommune har sin helt egen praksis på området, viser en landsdækkende undersøgelse foretaget af Politiken Research.

LÆS OGSÅDansk fattigdomsgrænse: 100 kroner om dagen

Her fremgår det, at der er himmelvid forskel på, hvor fattig man skal være som borger i Danmark for at kunne få hjælp.

Aalborg dobbelt så gavmild som Greve
Hvis dit køleskab eksempelvis pludselig er brudt sammen, og du ikke har råd til at købe et nyt, er det bedst at bo i Aalborg.

Her skal dit husholdningsbudget blot være under 4.073 kroner om måneden, før du kan håbe at få ekstra hjælp.

Bor du i Greve, ser det mere dystert ud: Her skal dit månedlige rådighedsbeløb være under 2.300 kroner, før du kan komme i betragtning til den særlige fattighjælp.

Politikens rundspørge viser, at langt de fleste kommuner har fastsat deres helt egne grænser, der på kroner og øre lægger fast, hvor lidt man skal have til rådighed om måneden til kost, tøj og andre løse udgifter for at være berettiget til særlig hjælp.

En kommunal fattigdomsgrænse kunne man kalde det. Kommunerne selv kalder det »vejledende rådighedsbeløb«.

På kant med loven
Men uanset betegnelsen bevæger kommunerne sig på kanten af loven, mener Kirsten Ketscher, professor i socialret på Københavns Universitet:

»Hvis kommunerne laver et forskelligt serviceniveau på baggrund af sådan en beløbsgrænse, er det ikke i overensstemmelse med loven«, siger hun.

LÆS OGSÅMange siger: »Hun fejler sgu da ikke en skid«

Konsekvensen er, at en person, der bliver afvist i én kommune, kan få hjælp i en anden.

»Og det er ikke meningen, for vi taler om en grundlæggende forsørgelsesydelse. Den skal ikke afhænge af et kommunalt serviceniveau«, siger Kirsten Ketscher.

»Man skal ikke kunne sige 'her i vores kommune skal folk være mere fattige end i andre kommuner på samme måde, som man kan prioritere for eksempel ældre frem for børn'«.

Kommuner: Vi laver individuelle skøn
Kommunerne understreger i undersøgelsen, at der altid udøves et individuelt skøn – som loven kræver – når de tager stilling til ansøgningerne fra de titusinder af borgere på offentlige ydelser, der årligt søger om særlig hjælp.

Simon Thorbek, der er lektor i socialret på professionshøjskolen Metropol, bakker sin kollega op:

»Hvis man skal opfylde lighedsmålsætningen, så burde ens sager også behandles ens på tværs af kommunegrænser«.

Tallene bør undersøges dybere
Formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass, finder det naturligt, at der er visse udsving.

FATTIGKØBENHAVN

Se billedserie

1910: I Københavns inderste baggårde er omgivelserne præget af rotter og retirader. Legepladser og gårdmiljøer ligger langt ude i fremtiden.

FOTO Se billederne

Alligevel er nogle af forskellene så store, at »det er værd at gå dybere ind i og undersøge«.

Han hilser derfor de nye oplysninger velkomne som et afsæt til at diskutere rådighedsbeløbene på tværs af kommunegrænser.

»Jo mere lys der kastes over de her ting , des mere konstruktive og saglige vil de her prioriteringsdebatter blive«, siger han.

Greve går selv på taljagt
I Greve fortæller teamleder Lisbeth Nielsen, at grænsen for, hvornår man kan få særlig hjælp i kommunen, blandt andet er så lav, fordi kommunen har relativt høje boligafgifter.

»Hvis vi satte beløbet højere, kunne vi risikere, at folk med en normal løn ville være berettiget til ydelsen«, forklarer Lisbeth Nielsen.

SKRIVHvornår er man fattig i Danmark?

Greve Kommune er nu gået i gang med at se på, hvor store rådighedsbeløbene er i andre sjællandske kommuner. Herefter kan det komme på tale at regulere beløbet, forklarer teamleder i Job og Socialservice, Lisbeth Nielsen:

»For vi er godt klar over, at det er lavt«.

Ministeren ser intet problem
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at de konkrete rådighedsbeløb i den enkelte kommune bare fungerer som rettesnor. Det er hun helt tryg ved.

Men hvis man på papiret skal være dobbelt så fattig i Greve som i Aalborg for at få ekstra hjælp, kan du så afvise, at det er sværest i Greve at få økonomisk støtte til en vinterfrakke?

»Det her er det kommunale selvstyre i fuldt flor. Det skal der være plads til. Og det vil jo være forkert med en generel regel for hele landet om, hvad man må have til rådighed for at komme i betragtning. For der er jo store forskelle på leveomkostningerne mellem Greve og Aalborg«.