De københavnske planer om at gøre noget radikalt ved fordelingen af tosprogede folkeskoleelever bliver nu udskudt.

Før kommunalvalget i november var et flertal anført af overborgmester Frank Jensen (S) klar til at bruge tvang for at fordele de tosprogede børn bedre ud over byens skoler.

LÆS ARTIKELFrank J. vil sprede svage elever med tvang

Men flere politikere i den ny borgerrepræsentation ser nu anderledes på sagen, og samtidig er børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) mere optaget af at få orden på sin forvaltning, hvor der skal spares 320 millioner kroner.

Tidligst forandringer i 2012
»Det er bestemt vigtigt, at vi får bedre styr på fordelingen af tosprogede og etnisk danske elever. Men selv om jeg ikke er ideologisk imod tvang, skal vi først have styr på økonomien og skabt plads på skolerne.

Og det er der ikke i dag. Det er afgørende at få gennemtænkt, hvordan vi bedst løser den store udfordring«, siger Anne Vang, der tidligst lover forandringer på området i 2012.

Udmeldingen kommer bag på de politikere, der håber, at København ligesom blandt andet Århus spreder elever, der ikke består en sprogtest inden skolestarten. Hidtil har hovedstaden forsøgt at blande elever ad frivillighedens vej.

Politisk berøringsangst
Men der er stadig Nørrebro-skoler hvor over 80 procent af eleverne er tosprogede, mens der få kilometer væk på Østerbro stort set kun går etniske danske elever.

Ifølge kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) har København brugt de seneste ti år på at diskutere området.

»Men når det kommer til stykket, er der altid politisk berøringsangst. Hvis vi skal gøre noget ved integrationen og have forældrene til at vælge folkeskolen, nytter det ikke at lægge problemerne ned i en ny syltekrukke. Vi bliver nødt til at gå mere drastisk til værks«, siger Pia Allerslev.

Forfatter er skuffet
Forfatteren Lars Olsen, der har beskæftiget sig indgående med den københavnske elevfordeling, er også skuffet.

Han går ind for, at der skal være mindst 20 og højst 40 procent tosprogede elever i en klasse. Blandingsforholdet har nemlig afgørende betydning for integration, faglighed og social udvikling, siger han:

»Derfor er det en katastrofe for de københavnske folkeskoler, hvis beslutningen igen skal udskydes. Det drejer sig om at bryde en ond cirkel, stoppe flugten til privatskoler og få bremset de subkulturer, man blandt andet finder på Nørrebro«.

LÆS ARTIKELKøbenhavnere: Spred tosprogede elever med tvang

Sareen: Jeg kan ikke stemme for tvang
Inden valget var både de radikale og SF indstillet på at gennemtvinge forandringer allerede fra næste år. Men partiernes nye medlemmer af børne- og ungdomsvalget vender sig nu imod forslaget, og dermed er der lang vej til et indgreb.

»Jeg kan ikke stemme for tvang, for det giver en masse andre problemer. For eksempel har jeg hørt om somaliere, der er blevet sendt over på en hvid skole, men som ikke vil derhen, fordi de har huller i skoene og føler sig som underklasse. Det handler om at gøre folkeskolen mega attraktiv og få rollemodeller til at reklamere bedre for den«, siger Manu Sareen (R).

SF’s Trine Schaltz er heller ikke overbevist om, at tvang virker. Hun synes heller ikke diskussionen giver megen mening, så længe der ikke er ledig kapacitet på de eftertragtede folkeskoler.

Modstanderne peger på Amager Fælled Skole som et godt eksempel på, at forandringer kan lykkes ad frivillighedens vej. Her var regeringens nye rejsehold i går på besøg, som første stop i et 360-graders eftersyn af den danske folkeskole.