Annonce
Danmark 14. mar. 2010 KL. 21.42

Fodboldfans jagtede hinanden efter kamp

Flere slagsmål mellem FCK-fans og Brøndby-tilhængere efter kamp.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Freden har atter lagt sig over de københavnske gader efter kampen mellem Brøndby og FCK.

Der gik dog ikke særlig lang tid, før kampen blev fløjtet af, til den første person blev anholdt ved Parken.

Politiet siger, at flere små grupperinger fra FCK og Brøndby forsøgte at bryde de ruter, som politiet havde planlagt for de to fangrupper.

»De jagtede hinanden op og ned ad Østerbrogade. Det var folk, der ikke var kommet for at se fodbold, men kun for at slås. Der har været flere slåskampe, men vi brød ind hurtigt«, oplyser Rasmus Berndt, som står for politiets pressekontakt i forbindelse med kampen.

Peberspray og politihunde
Ifølge politiken.dk´s udsendte trak politiet knipler, affyrede peberspray og tog politihundene frem.

Omkring 30-40 mennesker var indblandet i optøjerne, som politiet dog hurtigt fik kontrollen over.

Nikolaj Forst, 16 år og FCK fans står foran Livjægerkroen sammen med omkring 30 FCK-fans. Han siger:

»Politiet var ikke så konsekvente med deres afspæring i dag, så vi mødte Brøndby-fansene ved Trianglen, og der kom lidt slagsmål. Der var på en måde lidt fedt, at politiet var lidt mindre strikse i dag, så kom der lidt gang i den«.

Politikens udsendte erfarede, at en mand blev lagt i håndjern omkring Park Bio ved Østerbrogade.

»En af betjentene fik en flaske i hovedet. Derudover har de to grupper mest af alt forvoldt skade på hinanden. Vi har anholdt 17 i løbet af dagen«, siger Rasmus Berndt til Politiken.

En typisk FCK-Brøndby Kamp
Politiet oplyser, at kampen var en 'typisk kamp' mellem de to fodboldrivaler.

»Det er en typisk kamp mellem de to fodboldhold. Men det er synd, at det skal være sådan. Vi mødte talstærkt op, og det har givet pote«, siger Rasmus Berndt.

De fleste fans har forladt Østerbrogade og området omkring Parken, og roen er igen blevet genoprettet på gaderne.

»Vi har fået styr på situationen nu. De fleste mennesker er på vej hjem igen efter kampen. Alt i alt er vi tilfredse med politiets indsats«, fortsætter han.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Internationalt
13. feb. KL. 18.08
Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe