Annonce
Danmark 18. mar. 2010 KL. 16.48

Psykolog: Vi skal lære at bruge islam i vores arbejde

Man kan ikke uden videre overføre vestlig psykoterapi til traumatiserede flygtninge fra Mellemøsten.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Trauma blandt flygtninge:

Det skønnes, at 25-30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede som følge af voldsomme begivenhenheder i deres hjemlande og under flugten, heurnder krig, etnisk udrensning, koncentrationslejrophold, fængsling og tortur.

Nogle af symptomerne af traumatiseringen af søvnløshed, maridt, koncentrationsbesvær, smerter i kroppen, ringe selvværd og manglede tro på fremtiden.

Det betyder, at størsteparten af disse flygtninge har vanskeligheder ved at følge introduktionspgrammet ( Sprogindlæring, aktivering, arbejde etc) i henhold til integrationsloven.

Kilde. Nyidanmark.dk og traume.dk

Traumatiserede flygtninge, som får asyl i Danmark, tilbydes som regel en eller anden form for psykologisk behandling, der har rod i vestlig tradition og videnskab.

Men hovedparten af de flygtninge, der kommer fra blandt andet Mellemøsten, er ikke vant til den vestlige tilgang til psykologien.

Det har fået psykologen Ida Andersen fra Gentofte til at stille et centralt spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse, hun har lavet på Psykiatrisk Traumeklinik for flygtninge på Gentofte Psykiatrisk Center. Her har et flertal af patienterne en muslimsk baggrund:

Hvor hensigtsmæssigt er det at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer?

»Den vestlige psykologi kan stadig bruges. Det er der ingen tvivl om. Men langt hen ad vejen oplever jeg, at den vestlige psykiatri, som er skræddersyet til vesterlændinge, ikke bare kan overføres til flygtninge fra Mellemøsten. Derfor er det nødvendigt at tænke nyt, for det er patienten, der kommer først«, siger Ida Andersen.

Den danske patient vil gå hjem og tænke over hvor lidt tid, vedkommende har tilbage. Den mellemøstlige patient vil tænke: 'Dejligt, der er kun et år tilbage, til jeg skal møde min skaber'.

Ida Andersen, Psykolog

Vestlig psykologi er ikke nok
I undersøgelsen har Ida Andersen interviewet en række muslimske patienter og blandt andet spurgt om deres oplevelse af forskellige værdier og livsopfattelser under det terapeutiske forløb.

»Forskellen mellem danske og mellemøstlige patienter kan illustreres meget godt, når vi for eksempel beder svært depressive patienter om at gå hjem og forestille sig, at de kun har et år tilbage at leve i. Den danske patient vil gå hjem og tænke over, hvor lidt tid vedkommende har tilbage. Den mellemøstlige patient vil tænke: »Dejligt, der er kun et år tilbage, til jeg skal møde min skaber«, siger Ida Andersen.

En af de andre forskelle er ifølge Ida Andersen, at psykologiens fundament bygger på oplysningstidens teori om menneskets frihed, som i flere sammenhænge står i modsætning til de muslimske flygtninges tilgang til livet.

»Vi skal lære at bruge islam i vores arbejde. I hvor høj grad skal den muslimske patient acceptere sin situation, og i hvor høj grad skal han eller hun aktivt forsøge at ændre sit liv med risiko for at signalere en blasfemisk uvilje over for at underkaste sig Guds vilje«, fortsætter Ida Andersen.

Han troede, jeg var en engel
Et andet muligt dilemma i psykoterapien med muslimske patienter er diskussionen om tro eller bevis som baggrund for opfattelse af verden, og hvordan den hænger sammen.

En patient troede, jeg var sendt fra Gud, og derfor ville han gerne indgå i behandlingen hos mig

Ida Andersen,Psykolog

Ifølge Ida Andersen lægger islam – og andre religioner - større vægt på personlig tro end videnskabelige beviser.

»Når en patient taler om sine følelser eller tanker, som bunder i tro, så giver det ikke mening at spørge om, hvilket bevis vedkommende har for det, han tænker eller føler«, siger hun og henviser til en af hendes patienter, der troede, hun var en engel.

»En patient troede, jeg var sendt fra Gud, og derfor ville han gerne indgå i behandlingen hos mig. Der kunne man let sige, at han havde vrangforestillinger, eller at han havde en psykose. Men det valgte jeg ikke at gøre, da jeg vidste, at det var en naturlig del af hans tro. Ifølge Gud kommer alt af Gud. Også gode ting«, fortæller Ida Andersen.

Livet som en prøve
Umiddelbart kunne det godt se ud, som om psykologi og religion ikke har noget med hinanden at gøre. Men i praksis, som på Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge, er faktum dog, at religion og psykoterapi i høj grad hænger sammen, idet begge størrelser har stor indflydelse på patienternes psykiske tilstand.

Flere af Ida Andersens patienter fortæller, at islam er en vigtig støtte under deres behandlingsforløb. Ida Andersen mener, at denne form for ’religiøs coping’ - at bruge religion til at håndtere psykiske problemer - i høj grad er med til at skabe mening og trøst for de sindslidende, selvom den hviler på et helt andet verdensbillede end det vestlige.

En af Ida Andersens patienter er en 41-årig irakisk mand, der siger, at han bruger islam i krisesituationer.

Jeg tror ikke, at koranen vil blive et fast pensum på psykologistudiet, men jeg vil selv gerne se nærmere på de religiøse tekster for at forstå mine patienter

Ida Andersen, Psykolog

»Livet er en test. Allah vil gerne teste mig, og jeg er nødt til at være tålmodig. Jeg har haft et hårdt liv. Jeg har været udsat for tortur, fængsling og en forfærdelig masse lidelser. Men jeg tror, at Allah vil erstatte de dårlige ting med nogle gode ting«, fortæller den irakiske flygtning i afhandlingen.

Koranen som pensum?
På baggrund af undersøgelsen håber Ida Andersen og Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge, at religion i højere grad bliver taget seriøst og opfattet som et vigtigt element i forståelsen af behandlingen af traumatiserede flygtninge.

»Men hvor langt er man villig til at gå?«

»Vi vil gerne forske videre i det her, for patienterne kan virkelig tage det med videre i deres liv. Men jeg er bange for, at det ikke bliver en del af mainstream-psykiatrien. Jeg tror ikke, at koranen vil blive et fast pensum på psykologistudiet, men jeg vil selv gerne se nærmere på de religiøse tekster for at forstå mine patienter«, siger Ida Andersen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe