Faktisk vandrer så mange rundt i kulkælderen, at fire ud af ti oplever at skulle melde sig syge på et tidspunkt i deres arbejdsliv.

Og i hele 90 procent af de tilfælde er det netop jobbet, der er afgørende for det dårlige humør, viser en ny opinionsundersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget blandt næsten 1.800 danskere for PFA Pension.

Blandt forklaringerne på den dårlige trivsel er stress, ubalance mellem job og privatliv, konflikter og dårlig ledelse.

De fleste sygemeldinger kommer fra kvinder. De er ikke nødvendigvis hårdere ramt, men de reagerer typisk hurtigere på, at deres krop viser tegn på psykisk og fysisk belastning.

LÆS OGSÅ Derfor er kvinder mere syge end mænd

»Arbejdslivet fylder i dag så meget i danskernes hverdag, at det har store konsekvenser, når man trives dårligt på jobbet. Der vil være store fortjenester at hente, hvis virksomhederne angriber problemstillingen mere systematisk«, siger Anette Damgaard, direktør for PFA Sundhed.

Det fleksible arbejdsmarked
Det samme mener 40 procent af de adspurgte, der gerne så, at deres arbejdsgiver gjorde langt mere for at forebygge trivselsrelateret sygefravær.

Det er bare lettere sagt end gjort, påpeger PFA-direktøren. For psykiske problemer blandt kolleger er ofte tabu:

»Derfor føler mange ikke, at de vil dele deres bekymringer med deres chef eller kollegaerne«.

LÆS OGSÅKommuner vil have syge tilbage i arbejde

Især kraftigt arbejdspres og ubalance mellem jobbet og privaten er et mærkbart problem i flere brancher, både i det offentlige og det private.

En af forklaringerne er det fleksible arbejdsmarked, der for mange – især de højtuddannede – ender med at betyde, at de arbejder i de fleste af døgnets vågne timer.

Se faresignalerne fra USA
At de danske medarbejdere hænger med hovedet kommer ikke bag på stress-eksperter og psykologer, der forudser, at udgifterne til området vil eksplodere.

Især vil der på sigt være mange penge at spare, hvis arbejdsgiverne i langt højere grad satser på at forebygge stress, mener Thomas Milsted, leder af Center for Stress og Trivsel.

»Vi kan bare se, hvordan det er gået i USA. Det bør få os til at forstå alvoren af det her. Og det er bestemt ikke blevet bedre efter den økonomiske krise«, siger Milsted og tilføjer, at stress-relaterede sygdomme er en af de største udgiftsposter på det amerikanske sundhedsbudget.

Sygefravær for 37 milliarder om året
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) betragter udviklingen »med stor alvor«, siger vicedirektør Povl-Christian Jensen.

»Vi kan ikke rulle det fleksible arbejdsmarked tilbage, og det skal vi heller ikke – det giver jo også mange muligheder og frihed for den enkelte medarbejder og virksomhed. Men dér, hvor vi som samfund kan sætte ind, er ved at justere på de offentlige rammer, så de matcher de arbejdsbetingelser, der hersker i dag. For eksempel ved at sikre længere åbningstider i daginstitutionerne«, siger vicedirektøren, der især frygter, at den dårlige trivsel går grelt ud over virksomhedernes – og hele samfundets – produktivitet og effektivitet.

»Vi tilbyder løbende rådgivning til vores medlemmer, men den egentlige tilrettelæggelse af arbejdsforholdene skal ske ude på arbejdspladserne i et tæt samarbejde mellem arbejdsgiver og de ansatte«, tilføjer han.

At danskerne føler sig skidt tilpas på arbejdet koster dyrt både i menneskeliv og i kroner og øre.

Hvert år dør cirka 1.400 danskere af arbejdsrelateret stress. Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster danskernes samlede sygefravær hvert år samfundet mindst 37 milliarder kroner.