Hverken Carlsberg, Mærsk eller Århus kan følge med København, når det gælder antallet medarbejdere, der er sat til at betjene pressen, bestyre hjemmesider og kommunikere internt i organisationen.

Ifølge Københavns Kommunes egne tal beskæftiger kommunen i dag 104 medarbejdere, som alene tager sig af presse, information og kommunikation.

Samtidig viser oversigten, at der er stor forskel på, hvor mange ressourcer Københavns syv forskellige forvaltninger bruger på opgaven.

Lønudgifter på 51 millioner kroner
Selv om København er Danmarks største kommune, mener programchef Kurt Houlberg fra den kommunale forskningsinstitution AKF, at 104 medarbejdere til ren kommunikation må vække debat.

Særligt da de pågældende ansatte i gennemsnit får 41.000 kroner om måneden, og skatteydernes samlede regning til lønudgifter løber op i godt 51 millioner kroner om året.

»Kommunikation er et af de område, som kommunerne er nødt til at se mere kritisk på til fordel for kerneydelserne. Selvfølgelig er der behov for at informere borgere, virksomheder og indadtil i organisation. Men spørgsmålet er, hvor glitret det behøver at være. Måske er 51 millioner ikke meget ud af et samlet budget på over 30 milliarder kroner. Men trods alt kan man stadigvæk få meget folkeskole for pengene«, siger Kurt Houlberg.

Med til billedet hører, at der ikke er nogen sammenhæng mellem forvaltningernes størrelse og antallet af kommunikationsansatte.

26 PR-ansatte i Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Socialforvaltning, som er en af de tungeste målt i kroner og ansatte, må klare sig med 5 informationsmedarbejdere, mens den betydeligt mindre Teknik- og Miljøforvaltning har 26.

»Når vi ligger så lavt i Socialforvaltningen, skyldes det, at vi ikke har råd til flere. Vi er i kontakt med rigtig mange mennesker hver eneste dag; både socialt udsatte, pårørende og medierne. Om de øvrige forvaltninger har for mange kommunikationsansatte, skal jeg ikke gøre mig til dommer over«, siger socialborgmester Mikkel Warming (EL).

Teknik- og Miljøforvaltningen forklarer, at den har mange store anlægsprojekter, som det er nødvendigt at orientere borgerne om.

»Man kan selvfølgelig altid diskutere, om der er for mange eller for få. Men selv synes vi, at det er fornuftigt disponeret. Når vi larmer i Leifsgade, er det vigtigt, at borgerne bliver ordentlig informeret«, siger administrerende direktør Hjalte Aaberg.

Ifølge den liberale kommentator Jarl Cordua er det imidlertid med til at illustrere, hvordan København er bygget op af syv »grevskaber«, hvor hver borgmester vil have sit eget talerør og bureaukrati.

»I den moderne verden med flere og flere medier er mantraet, at hvis vi ikke kommunikerer, så eksisterer vi ikke«, siger han.

Ikke én kan undværes
I lyset af den økonomiske krise diskuterer regeringen og landets 98 kommuner, om der er penge at spare ude på rådhusene.

Tidligere har en analyse vist, at kommunesammenlægningerne ikke har ført til besparelser, men tværtimod fået antallet af administrative medarbejdere til at stige.

Det gælder bl.a. i Århus, hvor der har været debat om nødvendigheden af at have 44 informationsmedarbejdere ansat.

Men selv om København har over dobbelt så mange, mener overborgmester Frank Jensen (S) ikke, at kommunen kan undvære en eneste:

»Alt, hvad der er unødig administration, skal vi gøre noget ved. Men at skære ned på kommunikationen over for borgere og virksomheder, er farlige penge at spare. Meget af det at være en moderne arbejdsplads handler om at have en ordentlig kommunikation. Ellers ender det med alt for mange konflikter i en storby med over 500.000 indbyggere«.