Annonce
Annonce
Danmark 25. feb. 2010 KL. 09.41

Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

Februar 2006 blev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) interviewet til arabisk tv om Muhammed-tegningerne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den arabiske tv-kanal Al Arabiyas interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen blev optaget onsdag 1. februar.

Statsministeriet oversatte interviewet, som blev bragt i sin helhed i Politiken 3. februar 2006.

Hr. statsminister, velkommen til Al Arabiya . Allerførst vil vi gerne spørge, hvad Deres kommentarer er til den muslimske verden om reaktionerne fra muslimer mod Danmark angående avistegningerne?

»For det første vil jeg gerne sige mange tak for at få muligheden for at udtale mig på Al Arabiya . Jeg er meget glad for denne lejlighed til at henvende mig til et større arabisk publikum. Jeg vil gerne sige, at det danske folk værdsætter det tætte forhold mellem Danmark og den muslimske verden - et forhold baseret på venskab og gensidig respekt. Vi ved, at den arabiske civilisation har ydet et meget vigtigt historisk bidrag til verdenscivilisationen. Vi anerkender, og vi respekterer dette. Og jeg har et særdeles vigtigt budskab til jer: Det danske folk har forsvaret ytringsfrihed og religionsfrihed gennem generationer. Vi har dyb respekt for alle religioner, inklusive islam, og det er vigtigt for mig at fortælle jer, at det danske folk ikke har nogen intentioner om at fornærme muslimer. Tværtimod - vi vil gøre vores yderste for at fortsætte vor historiske tradition for dialog og gensidig respekt. Og derfor berører det mig dybt, at mange muslimer har set disse tegninger i en dansk avis som en krænkelse af profeten Muhammed«.

O.k., det er meget interessant. Vores hovedspørgsmål er: Denne tegning af profeten blev offentliggjort i september sidste år, men reaktionen viser sig først nu og med stor reaktion og megen opmærksomhed. Hvorfor det, tror De?

»Jeg ved ikke, præcis hvorfor situationen eskalerer lige præcis nu. Men jeg ser det på følgende måde: Vi er naboer. Lad mig bruge et billede: Hvis du og jeg er naboer, og vi lever side om side i vores to huse, og vi får et fælles problem - så vil jeg gøre mit bedste for at løse problemet og håber, at du vil gøre det samme, fordi vi er naboer, og vi skal leve sammen i fred og harmoni. Jeg ved, at vi har dette problem, og jeg vil virkelig gøre mit bedste for at løse dette problem. Og for nogle dage siden undskyldte avisen for den krænkelse, som tegningerne havde bevirket, og jeg håber, at denne undskyldning vil bidrage til at løse problemet«.

Men om den danske regerings reaktion? Hvorfor er Deres reaktion så sen?

»Ja, vi har jo faktisk arbejdet i flere måneder på at finde en løsning, og jeg tog spørgsmålet op i min nytårstale for nylig. Jeg fremkom med et par meget vigtige pointer i min nytårstale til det danske folk. Jeg gjorde det klart, at den danske regering fordømmer ethvert udtryk og enhver handling, som krænker folks religiøse følelser, og jeg gjorde det klart, at vi fordømmer alle udtryksmåder, der forsøger at dæmonisere folk på baggrund af deres religion eller etniske baggrund«.

Tror De, at danske interesser i Mellemøsten - og specielt i Golfstaterne, den muslimske verden - nu gør ondt, at økonomien nu vil få problemer på grund af denne uoverensstemmelse med muslimerne?

»Den danske regering er meget bekymret over reaktionerne i hele den muslimske verden. Danmark er et land, som arbejder for fri og fredelig handel - åben handel - og vi har en lang historisk tradition for handel med de arabiske lande. Og selvfølgelig har det en negativ effekt, at vores varer bliver mødt med en boykot i visse arabiske lande - og jeg håber, at vi kan finde en løsning på det problem«.

Hvorfor kan den danske regering ikke bede aviser og medier om ikke at offentliggøre sådanne ting, som kan ødelægge og skabe konflikt?

»Ja, jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, fordi mange arabere spørger sig selv, hvorfor kan den danske statsminister ikke bare straffe en avis? Hvorfor kan den danske statsminister eller den danske regering ikke bare blande sig i, hvad medierne i Danmark gør?

Jeg forstår godt det spørgsmål, men det er vigtigt at forstå, hvordan vores samfund virker. I vores samfund er medierne fuldstændig uafhængige. Vi har fri presse, og regeringen har ingen autoritet til at kontrollere pressen eller blande sig i, hvad den skriver.

»Jeg kan fortælle Dem, at i mit land bliver regeringen ganske ofte kritiseret af aviserne og medierne. Jeg selv bliver meget ofte kritiseret, og det må jeg bare acceptere, fordi det er en del af vores samfund, at vi har ytringsfrihed, og denne ytringsfrihed er en vital og uomgængelig del af vores demokrati. Og det er grunden til, at jeg ikke kan kontrollere, hvad der skal offentliggøres i medierne. Men på den anden side, så kan hverken den danske regering eller det danske folk holdes ansvarlig for, hvad der offentliggøres i medierne«.

Mener De, at De er for eller imod sådanne ting? Mit spørgsmål præcist: Jeg mener, medierne bør vel også have et ansvar for ikke at skabe en konflikt?

»Ja, vi har ytringsfrihed - men selvfølgelig har alle et ansvar for ikke at stimulere konflikter. Alle har ansvar for at udvise respekt for for eksempel religiøse følelser. Og jeg har gjort det klart, at jeg personligt - jeg ville aldrig fremstille religiøse figurer på en måde, der kunne såre andres følelser«.

Hvordan ville De beskrive forholdet mellem Danmark og den arabiske og muslimske verden?

»Vi har jo en lang historisk tradition for godt forhold mellem Danmark og den muslimske verden -økonomisk, kulturelt og på andre områder. Og jeg ville meget gerne, at dette forhold udvikles i de kommende år. Og jeg håber, at danske virksomheder kan fortsætte med at handle i den arabiske verden, lige såvel som arabiske virksomheder er meget velkomne til at handle i mit land«.

Tror De, at forretningsfolk i Danmark - da vi nu har tætte forbindelser - presser de for, at De skal undskylde? Fordi økonomien, virksomhederne, handelen i Mellemøsten og den persiske golf nu er stoppet?

»Selvfølgelig er erhvervslivet i Danmark meget bekymret over situationen, lige såvel som regeringen er meget bekymret over situationen. Men vi har en lang tradition for i Danmark, at der er klar sondring mellem forretning og politik. Og denne gamle tradition betyder, at danske forretningsfolk ikke blander sig i politik«.

Men de har beklaget sig så meget i medierne?

»Jamen, selvfølgelig er de da meget bekymrede over boykotten af danske varer og serviceydelser i den arabiske verden, og de håber da, at vi kan finde en løsning så hurtigt som muligt«.

Om de danske muslimer - hvad er Deres budskab til dem efter alt dette?

»Jamen, vi har et stort muslimsk samfund i Danmark, og mange muslimer i Danmark har forretninger, og de bidrager på en værdifuld måde til det danske samfund. Nogle muslimer er blevet valgt til lokale politiske råd; de er blevet valgt til det danske Folketing. Vi værdsætter meget deres bidrag til det danske samfund, og jeg kan fortælle, at i mit politiske parti har vi muslimske repræsentanter, og vi værdsætter også meget deres bidrag til partiet. Så alt i alt gør vi vores bedste for sikre en positiv integration i det danske samfund, og det er vigtigt for mig at fortælle, at det danske samfund er baseret på et klart princip om religionsfrihed, hvilket betyder, at muslimer såvel som medlemmer af andre religiøse samfund i Danmark har frihed til at udøve deres religion«.

Vi spørger alle - muslimer i Danmark eller i resten af verden - hvorfor det kun er islam, der angribes denne gang eller flere gange - hvorfor ikke andre religioner? Hvorfor ikke tale om andre emner - kun islam?

»Det er et meget interessant spørgsmål, fordi du brugte ordet 'angribe' islam eller muslimer. Men jeg tror, det er meget vigtigt at forstå vores tradition i Danmark - vores tradition for ytringsfrihed. Når folk bliver - jeg vil kalde det - tegnet i karikaturer i Danmark, så opfatter vi det ikke som et angreb. Det er ikke intentionen at fornærme nogen. Det er vores tradition. Hvad vi imidlertid har indset, er, at folk med en anden religiøs og kulturel baggrund godt kan opfatte det som en krænkelse. Men det var virkelig ikke meningen - og det er grunden til, at jeg helt klart har givet udtryk for min personlige mening om, at vi skal være opmærksomme på dette. Og at jeg personligt aldrig ville fremstille religiøse figurer på en måde, der ville såre andres følelser. Men jeg tror, det er helt nødvendigt at forstå denne kulturelle forskel: At i mit samfund har vi en tradition for fri og åben debat, hvor vi bruger illustrationer og karikaturer, men ikke med den hensigt at fornærme nogen«.

Kan jeg spørge - nu da den islamiske verden søger at få FN til at komme med en resolution for at beskytte alle religioner - islam og andre - så de ikke bliver angrebet af medier eller andre, for at beskytte mod konflikt? Støtter De dette - denne ide?

»Jeg tror, det er afgørende, at ytringsfrihed altid kombineres med religionsfrihed og respekt for religiøse følelser og tro. Det er afgørende. Og vi bør leve i fred og harmoni med hinanden. Jeg ville bruge det billede, at vi alle har det samme udgangspunkt så at sige. Historisk, økonomisk, kulturelt, og også hvad angår religion. Vi lever forskellige steder, vi har forskellig historisk baggrund, men jeg tror imidlertid, vi skal betragte hinanden som brødre, og lad mig bruge billedet: Hvis tre brødre beslutter sig for at foretage en rejse til en større by, så indleder de rejsen, og den første bror finder en dejlig oase og beslutter sig for at blive der og ikke fortsætte til den større by. De to andre brødre fortsætter deres rejse, og den anden bror finder et andet dejligt sted og slår sig ned der. Og den tredje bror fortsætter og slår sig ned i den større by. Så bor de tre forskellige steder. Men de begyndte alle tre samme sted, de er stadig brødre og derfor - på trods af det faktum, at de lever forskellige steder - bør de leve i fred og harmoni med hinanden, og det er sådan jeg ser på det«.

Saudi-Arabien har hjemkaldt sin ambassadør. Hvad er Deres budskab - er der en krise nu mellem Danmark og Saudi-Arabien?

»Det er klart, at der er nogle problemer, fordi vi står jo over for en boykot af danske varer i visse områder af Mellemøsten. Vi har set aktioner mod Danmark og danske interesser - så selvfølgelig har vi et problem. Men jeg ville ikke beskrive det som en krise mellem Danmark og Saudi-Arabien. Vi har en lang tradition for meget gode og venskabelige forbindelser mellem Saudi-Arabien og Danmark, og vi har en fortsat positiv og konstruktiv dialog med myndighederne i Saudi-Arabien, og jeg håber, at vi i fællesskab kan løse dette problem«.

Mit spørgsmål efter hele denne situation om historien - er De bekymret for, om Danmark og lignende lande skal blive udsat for angreb af ekstremistiske grupper?

»Jamen, vi ved da, at vi globalt står over for en øget risiko for terrorisme. Og terrorister kan angribe overalt i verden. Men jeg har en stærk appel til alle grupper: at vi gør vores yderste for at dæmpe temperamentet og følelserne - at vi gør alt, hvad vi kan for at løse disse problemer fredeligt«.

Mit spørgsmål til Dem, statsminister, om de faciliteter, de danske myndigheder stiller til rådighed for muslimerne - kan De forklare, er der en moske her?

»Ja, vi har moskeer i Danmark, og det danske samfund er baseret på et klart princip om religionsfrihed - således at enhver kan udøve sin religion i fuld frihed - inklusive muslimer. Generelt tror jeg, at vi har gode faciliteter for muslimer såvel som andre grupper i det danske samfund. Og det er et vigtigt element i vores integrationspolitik i Danmark, at vi på alle niveauer skal gøre vores yderste for at sikre de bedst mulige forhold for minoritetsgrupper i Danmark«.

Hvad er Deres besked til ekstremistiske grupper på begge sider - specielt i Danmark - hvad er Deres budskab til dem? Efter dette?

»Tja, jeg tror, den eneste gruppe, som kan få gavn af problemer af denne art, den eneste gruppe er den ekstremistiske gruppe. Gruppen af ekstremister og fanatikere, de kan se fordele ved problemer som disse. Men jeg tror, at et stort flertal af befolkningerne i vores lande håber på dialog, fredelige relationer og gensidig respekt. Disse elementer er hjørnestenene i vore indbyrdes relationer, og jeg føler mig sikker på, at et meget stort flertal af befolkningerne i jeres lande såvel som i mit land foretrækker, at vi fortsætter vores tradition for fredelig dialog«.

Og Deres budskab til det danske folk - de etniske grupper - hvad er Deres budskab til dem?

»Jeg har sendt en meget kraftig appel til alle i Danmark om, at selv om denne sag kan frembringe mange stærke følelser, bør alle tage ansvar for at sikre fredeligt samarbejde i Danmark, social samhørighed i Danmark og sikre, at vi fortsætter vor tradition for dialog. Og dette er en appel til både danskere og forskellige etniske grupper. Medlemmer af det muslimske samfund såvel som andre etniske samfund i Danmark bidrager på en meget værdifuld måde til vores samfund - og det er af stor vigtighed, at alle grupper i Danmark arbejder sammen for at sikre fortsat fremgang i vores samfund«.

Et yderligere spørgsmål - Deres personlige holdning og Deres regerings holdning til, hvad der virkelig er sket?

»Tja, jeg kan sige, at den danske regering er meget bekymret over det, der foregår, fordi vi har tradition for fredeligt samarbejde med og åbne relationer til den muslimske verden. Og vi vil meget gerne have, at det skal fortsætte. Og for mig personligt vil jeg gerne gøre det klart, at jeg er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som krænkelse af profeten Muhammed. Jeg ved, at det ikke var avisens intention. Avisen har undskyldt, og jeg håber, at vi kan finde en løsning på den baggrund«.

Dette tager os til spørgsmålet om den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, som fordømte disse trusler mod danskere. Hvad er Deres besked til hans folk, da Danmark har en lang tradition for relationer til det palæstinensiske folk?

»Jeg ønsker at sende en meget klar besked til alle, som bor i Palæstina: Danmark har i mange år støttet udviklingen af den palæstinensiske selvstyremyndighed. Vi har støttet den udvikling økonomisk og politisk, og jeg ønsker også at gøre det klart, at en af hjørnestenene i dansk udenrigspolitik er, at der opnås en retfærdig og vedvarende fred i forholdet mellem palæstinenserne og israelerne. Og det, vi arbejder for, er en selvstændig og bæredygtig palæstinensisk stat, som lever side om side med Israel - en israelsk stat anerkendt og sikret. Det er vores mål. Tilbage i 2002 præsenterede Danmark en plan, som endte med at blive til det roadmap , som nu danner grundlaget for fredsprocessen i Mellemøsten. Og vi håber sandelig, at dette initiativ med tiden vil lede til fred mellem det palæstinensiske og det israelske folk«.

Mange tak for Deres tid. Mange tak, hr. statsminister. Tak.

»Selv tak«.

nyheder@pol.dk

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 17.39

Topforhandler er tilfreds med lønstigning på 1,35 kroner

Overenskomsten er på plads for 240.000 industri-ansatte.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe