Au pair betyder på ’på lige vilkår’.

Au pair-ordningen giver udlændinge mellem 17 år og 30 år mulighed for at bo hos en dansk værtsfamilie med børn på lige vilkår med resten af familiens medlemmer i op til 18 måneder.

Formålet er, at au pair-personen forbedrer sine sproglige kundskaber og udvider sin kulturelle horisont.

Som modydelse deltager au pair-personen i de huslige pligter (f.eks. rengøring, tøjvask, madlavning, børnepasning) i maksimum 5 timer om dagen, maksimalt 6 dage om ugen.

Au pair-personen skal have 3.000 kroner i lommepenge om måneden, gratis kost og eget værelse.

Typisk arbjdsuge... for en filippinsk au pair ( kvinde, 25 år) i Gentofte.

MANDAG
Skifte sengetøj
Gøre rent i stueetagen
Vaske tøj
Stryge tøj
Hente børn
Tilberede aftensmad

TIRSDAG
Rede senge
Gøre rent på 1. sal
Hente børn
Tilberede aftensmad

ONSDAG
Rede senge
Støve af
Hente børn
Tilberede aftensmad

TORSDAG
Vaske tøj
Stryge tøj

FREDAG
Gøre rent, stueetage og 1. sal
Hente børn
Tilberede aftensmad

WEEKEND
Fri.

Hovedstad: Manila

Indbyggertal 98 mio. (2009 anslået)

Befolkningsvækst pr. år Ca. 2%

Befolkning Hovedsagelig indo-malay oprindelse

Sprog Filipino (Tagalog) og engelsk

Religion Kristendom, især katolicisme (92%), islam (5%) og anden (3%)

Kilde: Udenrigsministeriet

Filippinere rejser ud

Migration har været fast praksis i Filippinerne i årtier.

Det bakker regeringen stærkt op om. Kun au pair-ordningen er forbudt, og derfor bestikker kvinderne sig ud af lufthavnen, især i Manila er det udbredt.

I dag lever op mod 10 procent af landets ca. 98 mio. statsborgere i udlandet som migranter og sender hvert år milliarder af kroner til hjemlandet.

Remitter, som pengene kaldes, udgør over 12 pct. af landets BNP.

Udviklingen tog for alvor form i 1970’erne, hvor Mellemøsten manglede arbejdskraft. Siden har tendensen grebet om sig.

Cirka 25 pct. af alle sømænd i verden stammer fra Filippinerne. Dertil kommer de millioner af mennesker, der arbejder som husholdersker, chauffører, sygeplejersker og lærer. Mange har højere uddannelser, end de får mulighed for at bruge i udlandet.

Især i Mellemøsten lever mange under miserable forhold. Det anslås, at flertallet af dem, der lever som husholdersker i Mellemøsten, udsættes for misrøgt og overgreb.

Årtier plaget af en korrupt statsforvaltning, omfattende bedrageri og en politisk kultur sølet ind i blodige attentater, diktatur og kupforsøg har medvirket til, at Filippinernes stort set ikke fået opbygget en produktion, der sikrer blivende arbejdspladser.

Økonomien er stærkt afhængig af pengene udefra.