Den sorte Mercedes firehjulstrækker i yderbanen tilpasser lige farten ud for den hvide politi-Mondeo.

Føreren ruller vinduet ned og gestikulerer med et bredt grin på tværs af det skaldede ansigt, at politimanden skal gøre det samme.

Jønkes bodyguard
Som fly i formation fortsætter bilerne ved siden af hinanden, mens manden i Mercedes'en hilser på politimanden og siger nogle venlige ord.

Politimanden hilser igen og spørger, om Mercedes-manden »er på vej ud til Lindgreens Allé«.

»Nej, jeg skal på Bryggen«, svarer manden i den sorte Mercedes, ruller vinduet op, hilser farvel, gasser op og drejer fra.

Den høflige mand i den store, nyindregistrerede Mercedes er Esben Emil Hertz, overklassedrengen, der gik rockervejen, blev fremtrædende AK81' er og nu fungerer som bodyguard for HA'eren Jønke.

Denne aften skulle han så ikke til Lindgreens Allé på Amager, hvor Hells Angels har en rockerborg. Der er da heller ikke skyggen af en Mercedes at se, da politiets patruljevogn få minutter senere kører op foran den stærkt barrikaderede rockerborg.

Der er lys i vinduerne med de opstablede sandsække, men ikke en sjæl at se. Og bilen, der holder overfor, viser sig efter et tjek i motorregisteret helt sagesløs.

Turen forbi rockerborgen er rutine for Martin og Ole, to erfarne politimænd omkring de 30. De har været med, siden Københavns Politi i slutningen af februar i år samlede både efterforskere og operativt personale i én samlet bandeenhed for at få styr på den eskalerende krig mellem rockere og bander.

Det tilfældige møde med Esben Emil Hertz er et af krigens paradokser.

Som politimanden Martin siger:

»Vi kender jo næsten alle de her personer, og rockere som Hertz er venlige og imødekommende, når vi render på hinanden på den måde. Men tag ikke fejl: De er kolde, når det gælder«.

I uniform og blå blink
Ole og Martin tilhører Efterforskning Bandeenhed, EB, og når de kører ud, er deres kaldenavn over radioen Ekko Bravo 21.

De fægter med åben pande - de er i uniform, og der er blå blink på taget af deres hvide patruljevogn.

Denne kolde, men klare novemberdag er for de to politimænd begyndt ved tusmørketid kl. 16. Ekko Bravo 21 er en del af den samlede politiopbakning til en ransagning mod en kiosk ved Amagerbrogade, som Skat står for.

Lederen af den operative bandestyrke, Jakob Vilner, kalder opgaven for »en kur for lopper« og forklarer sine folk, at bandeenheden er med i aktionen, fordi der er mistanke om, at kiosken også kan være skalkeskjul for hælerivarer, måske våben.

Kiosken ligger i et område på Amager, hvor der også er bandegrupper, »og dem har vi måske ikke været så synlige over for på det seneste«, konstaterer chefen, inden indsatsleder for Skat Lars Klamer giver de forsamlede politi-og skattefolk en grundig forklaring om aktionen.

Urene synkroniseres, og klokken 16.45 ruller politipatruljer, skattebiler, motorcykelbetjente og hundevogne af sted. Aktionen gennemføres i ro og orden og med behersket lokal interesse trods det massive politiopbud. Det er heller ikke første gang, Skat har været på besøg i kiosken.

Synlig tyngde
Bandeenheden får ikke andet end den synlige tilstedeværelse ud af aktionen, mens Skat endnu en gang tildeler kioskejeren bøder for bl. a. at sælge chokolade, vin og sodavand uden afgift. Nu er hans gæld til det offentlige oppe på en million.

Mens politi og Skat har køretøjerne af stald, snupper de lige en kiosk mere - med samme resultat - og kontrollerer biler i et par timer. Især biler på svenske plader har Skats interesse, for de bruges måske ulovligt af folk, der bor i Danmark.

En enkelt bilist går i fælden. Bilen har kørselsforbud i Sverige og bliver beslaglagt.

Politiet klipper pladerne.

Ekko Bravo 21 cruiser efter et par timer tilbage til Politigården og ny briefing om aftenvagtens øvrige opgaver: Jakob Vilner hiver et luftfoto af Mjølnerparken på Nørrebro frem.

Det belastede boligområde er sammen med Tingbjerg, Blågårds Pladsområdet samt rockerborgene på Amager og Nørrebro mål for det, Vilner kalder »bandeenhedens synlige tyngde«. De 250-300 HA'ere, AK81' ere og bandemedlemmer i København skal vide, at politiet kender dem, er opmærksom på dem og parat til at slå til.

»De skal føle et konstant pres, bl. a. ved at vi får ødelagt deres kriminelle forretninger, fundet deres våben, fjernet deres biler. Og helst sendt nogle af dem i fængsel«, siger Vilner.

I aften er det Mjølnerparken, det gælder.

En stor, gammel Mercedes er flere gange de seneste dage stukket af fra politiet, når de kørte ind i Mjølnerparken. Når politiet optog forfølgelsen, blev der kastet sten mod politiet, så de måtte fortrække.

Martin, Ole og deres kolleger i bandeenheden kender ikke alene næsten alle aktørerne i den lange kriminelle krig, men også deres vaner og de områder, hvor de bor og kommer. Så der er ikke behov for mange detaljer, når Jakob Vilner skal sætte aftenens aktion på skinner.

Martin og Ole triller deres Mondeo i stilling tæt på Mjølnerparken og kører frem, da tiden er inde. En ældre Toyota speeder op og kører forbi motorcykelbetjenten, der er kommet fra den anden side.

Ekko Bravo 21 kører brat ind foran Toyotaen og får den standset. Visitation af de to personer og gennemgang af bilen bringer ikke noget kriminelt for en dag.

De får lov at køre. En anden bandeenhed endevender uden udbytte en ældre BMW.

En flok af bebyggelsens unge stimler sammen, men det bliver ved et par utilpassede tilråb.

Hundepatrulje i Mjølnerparken
Bandeenheden har taget en hundepatrulje med i aktionen i Mjølnerparken. Politiet finder jævnlig våben, bl. a. pistoler, der er gemt i Mjølnerparken i buske, bag skilte, i skraldebøtter mv. Det er såkaldte puljevåben, som bandemedlemmerne ved, hvor er, og kan tage frem, hvis de skal forsvare sig selv eller i aktion med rockerne.

For kort tid siden fandt politiet en pistol og nogle håndgranater gemt på et område bag Mjølnerparkens børnehave.

Men denne aften kan hundene ikke snuse noget op. Og det passer meget godt med den aktuelle situation i bandekrigen .

Jakob Vilner forklarer:

»Stemningen er meget tilspidset efter de seneste skyderier mod to prominente rockere. Hvor vi tidligere jo hele tiden så både rockere og bandemedlemmer i gadebilledet, og hvor unge ' typer' stod vagt på snart sagt hvert gadehjørne på f. eks. Nørrebro, så er alle som sunket i jorden. Vi ser ingen«.

»Mest styr på rockerne«
Og det bekræfter Martins og Oles patruljering frem mod midnat. Ekko Bravo runderer på Blågårds Plads, der er helt øde, og ikke en hættetrøjeklædt vagt med mobiltelefon for øret er at se. Det er også situationen andre steder i byen, bl. a. ved Nørrebrohallen og i Skelbækgade på Vesterbro, hvor der tidligere har været skudepisoder.

Heller ikke rockerne gør væsen af sig - klubhusene på Lindgreens Allé på Amager og Svanevej på Nørrebro ligger øde hen. Martin og Ole genkender dog en sort, lidt ældre Mercedes på Svanevej som en bil, der bruges af en kendt AK81' er.

Mens Ekko Bravo 21 lister videre i de københavnske gader, fortæller Martin og Ole, at de synes, der er mest styr på rockerne, for de har deres klubhuse, som politiet kan holde øje med og storme, hvis det er nødvendigt.

»Der er jo våben derinde«, siger Ole. Derfor mener de to bandebetjente, at der skulle mere pres på indvandrerbanderne, f. eks. ransagning af deres boliger.

Og når nu proppen er af, så kunne Martin og Ole også godt tænke sig, at beslutningsgangene i politiet var mere smidige, så deres indsats på gaden blev mere effektiv:

»Det er slemt at få sten i hovedet i Mjølnerparken.

Eller at stå over for en bande-flugtbil, som måske det næste øjeblik vil køre dig ned for at komme væk. Og måske er der en pistol derinde i mørket. Men det er værre, at vi gang på gang skal lave noget andet eller ikke er folk nok til vores egentlige opgave - at presse rockere og bander til det yderste«.

Assistance i Jægersborggade
Efter et opkald fra en patruljerende motorcykelbetjent viser Martin, hvor hurtigt Mondeoen kan nå Jægersborggade. Der bor mange AK81' ere i gaden, som også er kendt for sin store hashhandel.

En motorcykelbetjent var stødt på tre unge, som prøvede at stikke af, da de så ham. Han holdt den ene tilbage, og da Ekko Bravo 21 meget kort efter når frem, hjælper Ole med visitationen af den unge mand, mens Martin holder et vågent øje med omgivelserne. Af sikkerhedsgrunde.

»Man ved jo aldrig, hvad der kan ske. Og som vores chef præker: Der er tre ting, der gælder: Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed. Vi skal ha' lige så mange med hjem, som vi tog ud«.

Efter godt otte måneders omfattende indsats i bandekrigen er kun en enkelt betjent blevet ramt. Overfladisk og formentlig ved et tilfælde.

»Vi tror ikke, at banderne eller rockerne har planer om at skyde på os. Så havde de vel for søren gjort det. Vi er jo synlige. Men risikoen er der jo«, siger Ole, der ligesom Martin er gift og har børn.

Stilhed før stormen
Det var heller ikke den store begejstring, de blev mødt med, da de i februar med kort varsel blev bedt om at gå med i bandeenheden og skulle fortælle det derhjemme, selv om - eller måske netop fordi - de gennemgik en ekstra træning, bl. a. i at kunne håndtere, hvad der sker, når man bliver skudt på.

»Min kone er ikke så glad for det, men vi taler meget om det, så der er klare linjer. Der var nogen, der meldte fra i starten, og hvis det bliver for stort et pres på familien, så må man jo stoppe«, siger Martin.

Ekko Bravo 21 lister tilbage til Politigården ved midnatstide. Martin og Ole er på den ene side tilfredse med, at der sker så lidt. Men på den anden side frygter de, at det er stilhed før stormen. At Hells Angels forbereder en spektakulær ' bytter' for skudattentaterne sidst i oktober mod to fremtrædende rockere.

Og at næste gang de møder Esben Emil Hertz, så er det ikke med et smil og en kvik bemærkning.

Martin og Ole har sat som betingelse for medvirken i denne artikel, at deres fulde navn ikke bliver anvendt, og at de ikke kan genkendes på fotos.