1. Lærernes kompetencer skal styrkes

Læreren er den enkeltfaktor i skolesystemet, der har størst betydning for, hvad eleverne lærer.

Her ser rejseholdet to hovedudfordringer: grunddannelsens lave niveau og ingen differentiering i optagelse.

Rejseholdet anbefaler, at der træffes beslutning om at skabe en forskningsbaseret læreruddannelse.

At den nuværende læreruddannelse skal styrkes med skærpede optagelseskrav og ved at højne niveauet i didaktik og pædagogik og, at der skal ske mere strategisk efteruddannelse og kompetenceudvikling på skolerne.

2. Hæv kompetencen hos skolelederen

I dag er de kommunale skolechefer for langt væk fra skoleledelsen og skolernes praksis. Og skolelederne er for tilfældigt uddannet.

Der sættes for sent ind med uddannelse af dem, og helt centrale kompetencer er fraværende i uddannelsen. Det gælder for eksempel redskaber til at analysere skolens didaktiske og pædagogiske udvikling.

Rejseholdet anbefaler, at skolechefers og skoleledelsernes kompetencer forbedres, så der kommer fokus på ambitiøse mål og skolens resultater.

Alle skolechefer, skoleledere og eventuelt andre i skoleledelsen skal have en særlig lederuddannelse, og potentielle skoleledere skal spottes og uddannes.

3. Styrket forskning i skoleudvikling

Skolen lider under utilstrækkelig viden om, hvordan forskellige typer af undervisning påvirker forskellige elevers læring.

Rejseholdet anbefaler, at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling, og at der afsættes penge til forskning i læring og undervisning. Instituttet skal over de kommende ti år uddanne i størrelsesordenen 200 ph.d.’er.

De skal forske i, hvordan undervisningen i folkeskolen påvirker forskellige børns læring – i pædagogik og i didaktik.

4. Tydelige mål for, hvad elever skal lære

I dag er der ingen steder, en interesseret forælder kan tjekke, hvad man præcis kan forvente, at den 8-, 10- eller 12-årige kan i de forskellige fag. Nok eksisterer der i dag målsætninger for det faglige indhold – kaldet Fælles Mål – men målene er brede og vage.

Rejseholdet anbefaler, at folkeskolens mål og indhold moderniseres og prioriteres, at læsningen styrkes gen nem hele skoleforløbet, og at der sættes slut- og trinmål for elevens alsidige udvikling.

5. Stærkere fokus på skolens resultater

Tilliden til folkeskolen vakler i disse år. Hvis den skal genopbygges, skal der meget mere fokus på skolernes resultater og fremskridt.

Rejseholdet anbefaler, at alle skoler udarbejder en årlig resultatrapport, at staten sikrer let adgang til resultatdata, og at skolechefer i højere grad bistår den enkelte skoles udvikling og resultatfokus.

Derudover anbefalder rejseholdet, at der skabes offentlige fora, hvor skolerne viser deres resultater frem og deler viden. '

At der skabes uafhængig rådgivning til kommuner om kvalitetsudvikling i skolerne, samt at skolernes resultater og resultatforbedringer får en større vægt i aflønning og karrieremuligheder for skoleledere og skolechefer.

6. Langt færre elever skal i specielle tilbud

Mere end hver 20. elev er i dag taget ud af den almindelige undervisning for at blive undervist på specialskoler, i specialklasser eller på et opholdssted.

Rejseholdet anbefaler, at lovgivningen om specialundervisning ændres, så kun ganske få elever udskilles til specialklasser og specialskoler, og at pædagogisk psykologisk rådgivning primært skal bistå lærerne på skolen.

Skolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer, og de resterende specialskoler skal fremover tillige fungere som eksterne kompetencecentre for den specialpædagogiske bistand på skolerne.

7. Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte

En mindre gruppe af elever trives dårligt i skolen. De har meget fravær, de mangler motivation, og de lærer for lidt. Den type socialt udsatte elever volder mange skoler store vanskeligheder.

Skolerne søger at fastholde dem og motivere dem for at lære. Men skolerne oplever, at det tager for lang tid, før en elev, der er i vanskeligheder, kan få den nødvendige hjælp – og så kan det i værste fald være for sent.

Rejseholdet anbefaler, at skolernes kompetencer og ressourcer i forhold til udsatte elever styrkes, at der sker en større integration af skole og fritid i områder med mange udsatte børn samt at skole- hjem-samarbejdet.

8. Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler

Et alt for detaljeret regelsæt hindrer skoler i at tilbyde eleverne optimal undervisning.

Det gælder for eksempel regler om, hvordan man må danne hold, om hvor mange timer børnene må være i skolen, om hvem og hvad man må inddrage i undervisningen.

Rejseholdet anbefaler, at barrierer for at danne hold afskaffes, at de nuværende krav om minimumstimetal lempes, at der skabes adgang til at ansætte medarbejdere med forskellige faglige kompetencer i skolen, at skolens åbningstid frit skal kunne udvides, samt at arbejdstidsaftalen gøres mere fleksibel.

9. Flere valg og mere it

Især i de ældste klasser i folkeskolen er der elever, som har tabt gejsten og motivationen. Som skolen er opbygget i dag, er der sjældent alternativer til de elever, der har mistet gejsten.

Rejseholdet anbefaler, at der etableres en ny model for udskolingen med valg mellem forskellige linjer, at der konsekvent anvendes it i hele skoleforløbet, samt at folkeskolens afgangsprøver moderniseres og får betydning for adgangen til ungdomsuddannelser.

10. Styrket faglighed gennem større skoler

Et problem er, at små skoler ikke kan have det fulde spektrum af kompetencer – såvel fuld linjefagsdækning som specialiserede kompetencer, for eksempel ressourcepersoner inden for dansk, matematik og elevernes adfærd, kontakt og trivsel (AKT).

Rejseholdet anbefaler, at skolerne fremover skal have en størrelse, så lærer- og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv.

Kilde: www.skolensrejsehold.dk