Når Danmark overlader beføjelser fra ’rigets myndigheder’ til ’mellemfolkelige myndigheder’, kan det udløse en folkeafstemning ifølge grundlovens § 20.

Justitsministeriets eksperter vurderede i 2004, at EU-forfatningen på ni præcise punkter ramte denne paragraf. Derfor blev der udskrevet en dansk folkeafstemning fastsat til 20. september 2005.

Men inden vi nåede så langt, faldt forfatningen i foråret 2005 ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. Den danske afstemning blev lagt på is. De europæiske regeringer gik på jagt efter en ny traktatløsning.

I juni 2007 indgik de et kompromis om en ny traktat, der erstatter for forfatningen. Den blev endeligt vedtaget på et topmøde i Lissabon 18. oktober, og underskrevet af de 27 medlemslandes stats- og regeringsledere samme sted i december – og fik derfor navnet Lissabontraktaten.

Efter en ny redegørelse fra Justitsministeriet kunne regeringen 11. december 2007 beslutte, at det ikke var nødvendigt med en folkeafstemning om traktaten. Derfor kunne Lissabontraktaten nøjes med ratificering af et flertal i Folketinget, hvilket skete torsdag 24. april 2008.

Her er opskriften på, hvordan de ni kritiske danske punkter blev demonteret i et samarbejde mellem jurister fra Danmark, andre medlemslande og EU-systemet – med det klare formål at styre uden om grundlovens § 20:

Persondata:
Nye regler om beskyttelse af personoplysninger, udvekslet i forbindelse med terrorbekæmpelse (Artikel I-51).

Problem i Forfatningstraktaten: Bestemmelsen er placeret under overstatslige regler, men kan også bruges på de mellemstatslige områder udenrigs- og sikkerhedspolitik og politisamarbejde.

Løsning i Lissabontraktaten: Nyt retsgrundlag og forbehold. Der laves parallelle aftaler om det samme for de to områder, men under mellemstatslige regler. På politisamarbejdet gælder det danske retsforbehold.

Indefrysning af penge:
Bedre mulighed for indgreb over for europæisk organisationer, der kan have forbindelse til terror (Artikel III-160).

Problem i Forfatningstraktaten: Giver EU overstatslig kompetence til bekæmpelse af terror.

Løsning i Lissabontraktaten: Forbehold. Bestemmelsen flyttes til afsnittet om retsligt samarbejde, hvor Danmark står uden for på grund af retsforbeholdet.

Identitetspapirer:
Styrkelse af borgernes frie bevægelighed mellem medlemslande, herunder ny EU-kompetence til at lovgive om pas og ID-kort (III-125, stk. 2).

Problem i Forfatningstraktaten: Giver EU overstatslig kompetence til lovgive om pas og ID.

Løsning i Lissabontraktaten: Forbehold. Bestemmelsen flyttes til afsnittet om retsligt samarbejde, hvor Danmark står uden for på grund af retsforbeholdet.

Diplomatisk beskyttelse:
Medlemslandenes ambassader uden for EU skal kunne hjælpe hinandens borgere (Artikel III-127, stk. 3).

Problem i Forfatningstraktaten: Åbner mulighed for, at EU kan påtvinge medlemslande nye regler om gensidig assistance til borgere.

Løsning i Lissabontraktaten: Afgrænsning. Præcisering af, at bestemmelsen kun kan bruges til koordinering, ikke lovgivning.

Rumfart:
Åbning for at udvikle en fælles politik for rumforskning og teknologi (Artikel III-254, stk. 2).

Problem i Forfatningstraktaten: Kan give EU en ny kompetence til at lovgive om f.eks. virksomheders deltagelse i rumfartsprogrammer.

Løsning i Lissabontraktaten: Afgrænsning. Præcisering af, at bestemmelsen ikke kan bruges som hjemmel til lovgivning eller harmonisering af nationale regler.

Sundhed:
Bekæmpelse af grænseoverskridende epidemier, samt nye europæiske standarder for kvaliteten af medicin (Artikel III-278, stk. 4, litra c og d).

Problem i Forfatningstraktaten: Kan give EU hjemmel til nye regler om standarder på hospitaler, samt en ny kompetence til at lovgive om folkesundhed.

Løsning i Lissabontraktaten: Afgrænsning. Præcisering af, at der kun gives hjemmel til at understøtte og koordinere nationale regler og myndigheder.

Gummiparagraf:
Den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse kan benyttes på alle politiske områder, når der ikke findes anden hjemmel til at lave nye regler (Artikel I-18).

Problem i Forfatningstraktaten: Fordi alt samles i én traktat, kan denne ’gummiparagraf’ pludselig også bruges til at indføre overstatslige regler i udenrigspolitik og politisamarbejde.

Løsning i Lissabontraktaten: Afgrænsning. Præcisering af, at bestemmelsen ikke kan bruges i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Erklæring om, at Danmark på grund af retsforbeholdet står uden for, hvis bestemmelsen bruges på politisamarbejdet.

Menneskeret:
Unionen skal som helhed, ikke kun land for land, kunne tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention (Artikel I-9, stk. 2).

Problem i Forfatningstraktaten: EU får mulighed for at tiltræde en international aftale på Danmarks vegne.

Løsning i Lissabontraktaten: Udskydelse. Det skal først vedtages enstemmigt og ratificeres i medlemslandene, hvilket vil sige godkendes i Folketinget senere.

Domstol:
EF-domstolen gives bedre mulighed for at oprette særlige patentdomstole for at afgøre tvister om intellektuel ejendomsret (Artikel III-364).

Problem i Forfatningstraktaten: Domstolen får overdraget en ny dømmende beføjelse, som i dag er forbeholdt nationale domstole.

Løsning i Lissabontraktaten: Aflysning. Bestemmelsen droppes helt, så domstolen får ingen ny kompetence.