Annonce
Annonce
Danmark

Portræt: Den kvikke og antændelige mand endte som terrormistænkt

Historien om 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein er historien om en mand, der endte ondskabsfuldt, men så ud til at blive så meget andet.

Annonce

Terror i København

Fire mænd er tiltalt for at have medvirket til terror ved at have hjulpet gerningsmanden før skyderiet mod synagogen sidste år og ved at bortskaffe det våben, der var benyttet ved angrebet på et møde om ytringsfriheden kort forinden.

Det værste angreb på dansk jord i nyere tid kostede to civile ofre livet og førte til, at seks betjente blev såret .

Lørdag 14. februar 2015 klokken 15.33 angreb Omar El-Hussein et møde om ytringsfrihed, der foregik i kulturhuset Krudttønden på Østerbro. En bliver dræbt og fire betjente såret.

Natten til søndag cirka klokken 00.45 slår terroristen til mod synagogen i Krystalgade. En frivillig vagt myrdes og to politifolk såres.

Nogle timer senere dræbes gerningsmanden under en skudveksling med politiet på Svanevej ved Nørrebro Station.

Der var noget med øjnene.

Ikke bare var de fulde af nysgerrighed og lyst til at opdage. Som da deres ejermand – når han ellers gad at tage sig sammen – flere gange hev et 10-tal i land på VUC i Hvidovre, hvor han tog sin HF.

Ikke bare var de smilende. Som når deres ejermand talte om sit elskede Palæstina, før diskussionerne blev politiske, og humøret hurtigt skiftede karakter.

Ikke bare var de kamplystne, klare, opsatte. Som når deres ejermand havde fastspændt sin hjelm, iført sig sine handsker og rystede sine skuldre lige op til kampstart i den lokale thaibokseklub.

De kunne også være vrede, øjnene.

På et splitsekund kunne Omar Abdel Hamid el-Husseins stolthed over sit andet hjemland vendes til et had imod Israel, så øjnene lynede. Den nu afdøde 22-årige mands temperament kunne antændes på et øjeblik. Blikket efterlod sjældent heller tvivl, når han følte sig uretfærdigt behandlet eller »blev trådt på«, som en af hans tætte venner beskriver det.

Om det var det disse vrede øjne, el-Hussein bar rundt på, da hans tumultariske tilværelse med ét endte i asfalten på Svanevej i København, får vi aldrig svaret på. Ligesom det stadig står uklart, hvad der angiveligt fik Omar Abdel Hamid el-Hussein til at gå bersærk med et automatvåben ved et ytringsfrihedsarrangement på Østerbro lørdag eftermiddag og senere samme aften kaste sig ud i endnu et ensomt angreb mod den jødiske synagoge i København. Og tage to menneskers livs liv på under et døgn.

Men Politiken har talt med to personer, der kendte el-Hussein, og to myndighedspersoner, der i kraft af deres virke kender til den 22-årige københavner. Og folk, der kender ham, er lige så forbløffede som resten af det samfund, der har delt gader og stræder, sprog og skole, vejr og land, med Danmarks angiveligt første dræbende terrorist siden 1985.

Nuvel, el-Hussein havde »en kort lunte«, forklarer en kilde, men ligesom mange andre mener hun ikke, at det er hele forklaringen.

Glødende politisk aktiv

Omar Abdel Hamid el-Hussein er født i København af palæstinensiske forældre, der angiveligt flygtede til Jordan, hvor de tog ophold i en flygtningelejr.

Politiken har ikke kunnet få bekræftet, hvordan forældrene kom til Danmark, men sikkert er det ifølge el-Husseins venner, at han var meget engageret i den palæstinensiske sag, sommetider »glødende«, og sjældent lod en chance for at tage del i en politisk diskussion om Palæstina passere.

Tilfældigt er det derfor næppe heller, at el-Hussein foruden sine boksehandsker poserede iført et klassisk palæstinensisk tørklæde i sorte og hvide terner på plakaten til thaibokse-stævnet 'Rising Starz' i forsommeren 2010.

Danskpalæstinenseren kom ifølge Politikens oplysninger i thaibokseklubben Copenhagen Muay Thai, der har til huse i Ragnhildgade på Østerbro. Og det var ikke uden grund, at el-Hussein figurerede som hovednavn på den omtalte plakat. Han var dygtigere end de fleste, siger en af hans venner.

Ved en af stævnets kampe bevæger den dengang 17-årige el-Hussein sig målrettet og med fast blik rundt om sin modstander og sender flere gange en byge af slag af sted mod hans hoved, der til sidst må opgive ævred. Det fremgår af en video fra turneringen, der ligger frit tilgængeligt på internettet.

For mange fede

Men thaiboksningen kunne ikke holde den kvikke, men til tider temperamentsfulde mand fuldt beskæftiget.

»Han kom i dårligt selskab, virkelig dårligt. Og de fik Omar med på at ryge en del fede. Det var klart ikke ham selv, der bare fra den ene dag til den anden begyndte at ryge meget hash«, siger en ven, der forklarer, at hashforbruget udviklede sig og i enkelte perioder nærmede sig et misbrug:

»Han blev lokket i en fælde, og jeg troede egentligt, at han var for klog til at lade det ske. Men åbenbart ikke. Desværre«.

Det smittede også af på skolegangen, hvor el-Hussein langt fra var en efternøler, der ikke kunne følge med. Han blev sommetider sur på sine klassekammerater eller lærere og kunne udvise en nærmest demonstrativ ligegyldighed, hvis timerne ikke sagde ham noget.

»Men hallo, hvem har det ikke sådan? Det er sgu ikke sådan, at du kunne sige: Ham der bliver bare en fucked up terrorist. Slet ikke. Når han gad, så gad han virkelig«, siger en kilde.

Det samme gjaldt de mennesker, han holdt af:

»Han var en god dreng, færdig, slut«.

El-Hussein var en »enspænder«, forlyder det. Hans temperament kunne sommetider give visse opstartsvanskeligheder, når danskpalæstinenseren skulle indgå i nye sociale sammenhænge.

En anden klassekammerat, Victor, fortæller til Ekstra Bladet, at den nu afdøde gerningsmand »havde rigtig meget temperament«:

»Han elskede at diskutere islam. Specielt diskuterede han tit Israel og Palæstina konflikten. Her var han ikke bange for at sige åbent, at han hadede jøder«, forklarer han.

I den forkerte retning
Noget er uomtvisteligt gået galt siden. Det er ikke lykkedes Politiken at få klarlagt, hvad der præcist indledte el-Husseins kriminelle løbebane. Men fast ligger det, at danskpalæstinenseren flere gange kom på kant med loven.

Først blev han ifølge kilder to gange taget i besiddelse af hash, men slap angiveligt med en advarsel. Senere blev det ifølge angiveligt til mere eller mindre spontane slagsmål på Nørrebro, før han kom i kontakt med bandemedlemmer, der »først tog ham ind og kort efter smed ham ud«, som en myndighedsperson formulerer det – en oplysning, der bekræftes af andre kilder.

Omar Abdel Hamid el-Hussein blev siden anholdt for både våbenbesiddelse, vold og banderelaterede overtrædelser, fremgår det af oplysninger fra Københavns Politi. Han er således tidligere blevet anholdt i det københavnske natteliv med en 12 centimeter lang kniv – og har tilbragt en nat i politiets varetægt efter at være blevet pågrebet med et knojern udformet som et dødningehoved med en metalspids, skriver Ekstra Bladet.

Grov vold
Helt galt endte det en novemberdag i 2013, midt i myldretidstrafikken klokken 15.10, da el-Hussein iført en sort hættetrøje og bevæbnet med en låsbar foldekniv med en klinge på 11 centimeter stak en 19-årig mand ned i et S-tog.

El-Hussein slap væk, men politiet efterlyste den godt 188 centimeter høje mand og pågreb ham tilfældigt to måneder senere i forbindelse med et indbrud.

Under voteringen reddede en enkelt dommer danskpalæstinenseren fra at blive dømt for drabsforsøg, og dommen, der lød på grov vold, betød, at opholdet i Vestre Fængsel i København ikke blev langvarigt, og at el-Hussein derfor blev løsladt få uger før, han angiveligt udførte sine brutale terroraktioner i denne weekend.

I retten nåede el-Hussein at fortælle, at han led af angst og var under påvirkning af hash på gerningstidspunktet.

Om disse tidligere synder var grunden til, at chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jens Madsen, i går måtte oplyse, at el-Hussein var kendt af tjenesten og »inden for radaren«, vides ikke på nuværende tidspunkt. Ligesom det stadig udestår, om Omar Abdel Hamid el-Hussein med sine angreb bevidst gik efter ytringsfriheden og det jødiske samfund. Om han blev radikaliseret i tiden op til angrebene. Om han har fået hjælp af andre til at anskaffe sig sine våben. Om han udførte sine aktioner i en rus eller i den militante islamismes tjeneste. Om de blev gennemført i raseri eller ro.

Om øjnene var vrede eller ej.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce