Annonce
Annonce
Danmark

Analyse: Fire spørgsmål, vi mangler svar på i Omar-sagen

På årsdagen for Omar el-Husseins angreb mangler offentligheden fortsat svar på centrale dele af forløbet.

1 af 18. 15.31 skyder 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein mod et debatmøde om ytringsfrihed i Krudttønden på Østerbro. Foto: janus engel

2 af 18. Der bliver affyret mindst 40 skud i forbindelse med attentatet.Gerningsmanden affyrede 28 skud, mens fem politivåben blev affyret. Foto: janus engel

3 af 18. Den 55-årige fotograf, producer og instruktør Finn Nørgaard blev dræbt, da han forsøgte at standse terroristen. Foto: janus engel

4 af 18. Klokken 00.50 den 15. februar var der endnu en skudepisode ved synagogen i Krystalgade i Københavns Indre By. Her blev den 37-årige vagt fra det jødiske samfund Dan Uzan dræbt. Foto: janus engel

5 af 18. Det var umiddelbart efter skyderiet uklart, om der var en sammenhæng mellem de to skyderier, men politiet flyttede flere patruljer til Indre By og området omkring Nørreport Station, der blev evakueret Foto: janus engel

6 af 18. Politiets teknikere på arbejde på Svanevej, hvor gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein blev dræbt af politiet. Foto: jens dresling

7 af 18. Det var den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein fra Nørrebro, der stod bag terrorangrebene. Foto: politifoto

8 af 18. Politiets teknikere på arbejde ved Krudttønden dagen efter attentatet Foto: jens dresling

9 af 18. Mange, heriblandt Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, lagde blomster ved den jødiske synagoge i Krystalgade efter terrordrabene. Foto: jens dresling

10 af 18. Også statsminister Helle Thorning-Schmidt kom til Krystalgade for at vise sin medfølelse for ofrene. Foto: jens dresling

11 af 18. Politiet på razzia ved Vognmandsmarken på Østerbro dagen efter attentatet. Foto: jens dresling

12 af 18. Mindehøjtidelighed på Østerbro i København til ære for de to dræbte. Foto: finn frandsen

13 af 18. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og kronprins Frederik var med til mindehøjtideligheden. Foto: finn frandsen

14 af 18. En bevæget statsminister Helle Thorning-Schmidt ved begravelsen af den 37-årige Dan Uzan, der blev skudt på klos hold af 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein foran den jødiske synagoge på Krystalgade Foto: jacob ehrbahn

15 af 18. Mange var mødt op til bisættelse af Finn Nørgaard fra Grundtvigs Kirke i København. Foto: jens dresling

16 af 18. Danske muslimer tog afsked med gerningsmanden Omar Abdel Hamid el-Hussein ved en fredagsbøn. Foto: jens dresling

17 af 18. Betjente i sorte kampuniformer patruljerede omkring byrettens bygninger i København under sagen mod to unge mænd, der er mistænkt for at have hjulpet Omar el-Hussein i forbindelse med terrorangrebet. Foto: jens dresling

18 af 18. Efter terrorangrebet har politiet øget bevogtningen af jødiske adresser i København. Her er det betjente fra Nordjyllands Politi, der bevogter den jødiske privatskole Carolineskolen på Østerbro. Foto: jens dresling

Terror i København

Fire mænd har været tiltalt for at have medvirket til terror ved at have hjulpet gerningsmanden før skyderiet mod synagogen sidste år og ved at bortskaffe det våben, der var benyttet ved angrebet på et møde om ytringsfriheden kort forinden. De blev frifundet af Københavns Byret.

Det værste angreb på dansk jord i nyere tid kostede to civile ofre livet og førte til, at seks betjente blev såret .

Lørdag 14. februar 2015 klokken 15.33 angreb Omar El-Hussein et møde om ytringsfrihed, der foregik i kulturhuset Krudttønden på Østerbro. En bliver dræbt og fire betjente såret.

Natten til søndag cirka klokken 00.45 slår terroristen til mod synagogen i Krystalgade. En frivillig vagt myrdes og to politifolk såres.

Nogle timer senere dræbes gerningsmanden under en skudveksling med politiet på Svanevej ved Nørrebro Station.

Lad os starte med det, vi ved:

Omar Abdel Hamid el-Hussein skød og dræbte to mennesker den weekend i København for præcis et år siden. Med et M95-gevær og siden to pistoler angreb han først et debatarrangement om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden på Østerbro og siden den jødiske synagoge. To uskyldige mistede livet, flere betjente blev såret.

Selv mistede el-Hussein også livet, og da statsadvokaten i januar efter en længere redegørelse kunne konkludere, at Politiets Aktionsstyrke handlede lovligt ved drabet på gerningsmanden, blev der sat endnu et punktum i sagen.

LÆS OGSÅEt år efter Krudttønden frygter vi stadig terror

Men på mange måder begynder sagen først for alvor nu: 10. marts indledes retssagen mod fire mænd, der er tiltalt for at have medvirket til terrorisme ved Omar el-Husseins angreb. Ifølge anklageskriftet er de tiltalt for medvirken til drabet på den jødiske vagt Dan Uzan og drabsforsøgene på to politibetjente ved synagogen – angiveligt i form af hjælp til at anskaffe eller afskaffe våben brugt ved angrebet.

Det er påfaldende sjældent, at der ingen personlig forbindelse er mellem gerningsmanden og et militant netværk

Jakob Sheikh

Dermed kastes der lys over et af de mest centrale spørgsmål i sagen: Var Omar el-Hussein alene om angrebet? Men det er langt fra det eneste spørgsmål, der fortsat står ubesvaret. Grundlæggende mangler vi at nå til bunds i fire grundlæggende spørgsmål:

1) Omar el-Husseins motiv

Kort efter angrebene kom det frem, at Omar el-Hussein få minutter før det første skyderi ved Krudttønden sværgede troskab til bevægelsen Islamisk Stat på sin Facebook-profil og uploadede en video, hvori en stemme siger:

»Formålet er at ødelægge dig, derfor er sværdet gjort skarpt. Vi gik i glæde; for at halshugge og kappe [hoveder] af«.

LÆS OGSÅOmar el-Hussein blev dræbt bevæbnet med to pistoler

Det indikerer, at der er tale om et militant islamistisk inspireret angreb, men andre ledetråde i den retning efterlod gerningsmanden sig ikke. Han var ikke en del af det militante islamistiske miljø, men bevægede sig snarere i periferien af den kriminelle underverden. Og han efterlod hverken en video, et brev eller andre genstande, der redegjorde for eller efterrationaliserede hans handlinger, som det ofte ses ved militante angreb.

Senest er der dog kommet oplysninger frem om, at el-Hussein bar en lille koran på sig, da han blev skudt. Spørgsmålet om det egentlig motiv er væsentligt at få kortlagt, fordi det også kan gøre os klogere på, hvorfra terrortruslen imod Danmark kommer.

2) Omar el-Husseins færden

Vi ved, at Omar el-Hussein på gerningsdagen første gang dukker op på et overvågningskamera på Østerfælled Torv klokken 15.28 – få minutter før det første angreb. Efter attentatet flygter han først til fods, senere i en stjålen bil og til sidst i en taxa, der sætter ham af ved Mjølnerparken. Men hvad gerningsmanden foretager sig i de følgende timer frem til, at han af et butikskamera bliver spottet i Indre By klokken 23.35, ved vi ikke endnu. Omar el-Hussein kan i dette tidsrum have været i kontakt med andre – en af de mest centrale spørgsmål for efterforskerne.

I efterforskningsarbejdet har politiet blandt andet beslaglagt de to telefoner, Omar el-Hussein havde på sig, da han blev dræbt. Data fra telefonerne kan være med til at kortlægge hans færden, men om disse oplysninger fremlægges til brug for retssagen, ved vi ikke endnu.

3) Omar el-Husseins miljø

Skal man forstå, hvorfor Omar el-Hussein gjorde, som han gjorde, er det nødvendigt at blive klogere på, hvilket miljø han var et produkt af. Og tager man målene for Omar el-Husseins angreb i betragtning, er det nærliggende at tro, at han var et produkt af det militante islamistiske miljø i Danmark.

Men intet tyder på, at det var tilfældet. Tværtimod havde Omar el-Hussein flere domme bag sig og færdedes snarere i de kriminelle cirkler med løs tilknytning til det københavnske bandemiljø. Skyderierne i februar fandt sted få uger efter, at el-Husseins løsladelse, og det har pustet til rygter om, at han blev radikaliseret under sit sidste fængselsophold. Disse oplysninger er ikke bekræftet, men det er til gengæld oplysningen om, at Kriminalforsorgen advarede Politiets Efterretningstjeneste (PET) om, at Omar el-Hussein udviste tegn på radikalisering.

4) Omar el-Husseins hjælpere

Og så er der naturligvis spørgsmålet om de fire tiltalte mænds rolle. Også dette spørgsmål har betydning for, hvordan Omar el-Husseins angreb skal forstås i det store billede.

De senere år har man i forbindelse med terrorangreb talt om truslen fra såkaldte ensomme ulve – unge mænd fra Europa, der ikke har været i kontakt med et terrornetværk, men er blevet selvradikaliseret, som man sksempelvis så det med Anders Breivik i Norge. Nyere forskning om terror i Europa viser imidlertid, at det er påfaldende sjældent, at der ingen personlig forbindelse er mellem gerningsmanden og et militant netværk.

Om Omar el-Hussein var en ensom ulv, kan offentligheden blive klogere på under den kommende retssag. Selv om Islamisk Stat har hyldet Omar el-Hussein i deres propagandamagasin, er der intet, der indtil nu indikerer personlige relationer mellem el-Hussein og et givent terrornetværk. Omvendt kan intet endnu udelukkes.

Redaktionen anbefaler

Rapport: Lokale fællesskaber skal stoppe ekstremisme

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce