Analyse: Fire spørgsmål, vi mangler svar på i Omar-sagen

På årsdagen for Omar el-Husseins angreb mangler offentligheden fortsat svar på centrale dele af forløbet.

Terror i København

Lad os starte med det, vi ved:

Omar Abdel Hamid el-Hussein skød og dræbte to mennesker den weekend i København for præcis et år siden. Med et M95-gevær og siden to pistoler angreb han først et debatarrangement om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden på Østerbro og siden den jødiske synagoge. To uskyldige mistede livet, flere betjente blev såret.

Selv mistede el-Hussein også livet, og da statsadvokaten i januar efter en længere redegørelse kunne konkludere, at Politiets Aktionsstyrke handlede lovligt ved drabet på gerningsmanden, blev der sat endnu et punktum i sagen.

Men på mange måder begynder sagen først for alvor nu: 10. marts indledes retssagen mod fire mænd, der er tiltalt for at have medvirket til terrorisme ved Omar el-Husseins angreb. Ifølge anklageskriftet er de tiltalt for medvirken til drabet på den jødiske vagt Dan Uzan og drabsforsøgene på to politibetjente ved synagogen – angiveligt i form af hjælp til at anskaffe eller afskaffe våben brugt ved angrebet.

Det er påfaldende sjældent, at der ingen personlig forbindelse er mellem gerningsmanden og et militant netværk

Dermed kastes der lys over et af de mest centrale spørgsmål i sagen: Var Omar el-Hussein alene om angrebet? Men det er langt fra det eneste spørgsmål, der fortsat står ubesvaret. Grundlæggende mangler vi at nå til bunds i fire grundlæggende spørgsmål:

1) Omar el-Husseins motiv

Kort efter angrebene kom det frem, at Omar el-Hussein få minutter før det første skyderi ved Krudttønden sværgede troskab til bevægelsen Islamisk Stat på sin Facebook-profil og uploadede en video, hvori en stemme siger:

»Formålet er at ødelægge dig, derfor er sværdet gjort skarpt. Vi gik i glæde; for at halshugge og kappe [hoveder] af«.

Det indikerer, at der er tale om et militant islamistisk inspireret angreb, men andre ledetråde i den retning efterlod gerningsmanden sig ikke. Han var ikke en del af det militante islamistiske miljø, men bevægede sig snarere i periferien af den kriminelle underverden. Og han efterlod hverken en video, et brev eller andre genstande, der redegjorde for eller efterrationaliserede hans handlinger, som det ofte ses ved militante angreb.

Senest er der dog kommet oplysninger frem om, at el-Hussein bar en lille koran på sig, da han blev skudt. Spørgsmålet om det egentlig motiv er væsentligt at få kortlagt, fordi det også kan gøre os klogere på, hvorfra terrortruslen imod Danmark kommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2) Omar el-Husseins færden

Vi ved, at Omar el-Hussein på gerningsdagen første gang dukker op på et overvågningskamera på Østerfælled Torv klokken 15.28 – få minutter før det første angreb. Efter attentatet flygter han først til fods, senere i en stjålen bil og til sidst i en taxa, der sætter ham af ved Mjølnerparken. Men hvad gerningsmanden foretager sig i de følgende timer frem til, at han af et butikskamera bliver spottet i Indre By klokken 23.35, ved vi ikke endnu. Omar el-Hussein kan i dette tidsrum have været i kontakt med andre – en af de mest centrale spørgsmål for efterforskerne.

I efterforskningsarbejdet har politiet blandt andet beslaglagt de to telefoner, Omar el-Hussein havde på sig, da han blev dræbt. Data fra telefonerne kan være med til at kortlægge hans færden, men om disse oplysninger fremlægges til brug for retssagen, ved vi ikke endnu.

3) Omar el-Husseins miljø

Skal man forstå, hvorfor Omar el-Hussein gjorde, som han gjorde, er det nødvendigt at blive klogere på, hvilket miljø han var et produkt af. Og tager man målene for Omar el-Husseins angreb i betragtning, er det nærliggende at tro, at han var et produkt af det militante islamistiske miljø i Danmark.

Men intet tyder på, at det var tilfældet. Tværtimod havde Omar el-Hussein flere domme bag sig og færdedes snarere i de kriminelle cirkler med løs tilknytning til det københavnske bandemiljø. Skyderierne i februar fandt sted få uger efter, at el-Husseins løsladelse, og det har pustet til rygter om, at han blev radikaliseret under sit sidste fængselsophold. Disse oplysninger er ikke bekræftet, men det er til gengæld oplysningen om, at Kriminalforsorgen advarede Politiets Efterretningstjeneste (PET) om, at Omar el-Hussein udviste tegn på radikalisering.

4) Omar el-Husseins hjælpere

Og så er der naturligvis spørgsmålet om de fire tiltalte mænds rolle. Også dette spørgsmål har betydning for, hvordan Omar el-Husseins angreb skal forstås i det store billede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De senere år har man i forbindelse med terrorangreb talt om truslen fra såkaldte ensomme ulve – unge mænd fra Europa, der ikke har været i kontakt med et terrornetværk, men er blevet selvradikaliseret, som man sksempelvis så det med Anders Breivik i Norge. Nyere forskning om terror i Europa viser imidlertid, at det er påfaldende sjældent, at der ingen personlig forbindelse er mellem gerningsmanden og et militant netværk.

Om Omar el-Hussein var en ensom ulv, kan offentligheden blive klogere på under den kommende retssag. Selv om Islamisk Stat har hyldet Omar el-Hussein i deres propagandamagasin, er der intet, der indtil nu indikerer personlige relationer mellem el-Hussein og et givent terrornetværk. Omvendt kan intet endnu udelukkes.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce