Terror. Fem personer er sigtet for at havde hjulpet Omar El-Hussein, der var gerningsmanden bag terrorangrebet i februar sidste år. (arkivfoto)
Foto: JENS DRESLING

Terror. Fem personer er sigtet for at havde hjulpet Omar El-Hussein, der var gerningsmanden bag terrorangrebet i februar sidste år. (arkivfoto)

Myndigheder har kendt til ulovlig mobiltelefon i Omarsagen i ni måneder

To af de syv mobiltelefoner, som de varetægtsfængslede havde adgang til, er ikke blevet fundet.

Terror i København

En af de fængslede i sagen om terrorangrebet i København havde allerede i begyndelsen af politiets efterforskning sidste år adgang til en mobiltelefon, selv om han var bag tremmer.

Det fremgår af udkastet til den tale, som justitsminister Søren Pind (V) holdt i dag under et samråd i Folketinget om de varetægtsfængsledes adgang til at kommunikere med hinanden og folk uden for fængslerne. Justitsministeriet har offentliggjort dokumentet på sin hjemmeside.

I talen gør ministeren rede for, at fire ud af fem varetægtsfængslede har haft mulighed for at benytte i alt syv forskellige mobiltelefoner, mens de har været tilbageholdt.

Det fremgår, at de fem telefoner, der er fundet. De fire blev fundet i en periode på halvanden måned henover årsskiftet 2015-2016 på datoerne 24. november, 21. december, 7. januar og 12. januar.

»Endvidere har Københavns Politi over for Rigsadvokaten oplyst, at der den 17. april 2015 blev fundet en mobiltelefon hos en af de varetægtsfængslede«, står der i udkastet til Søren Pinds tale.

Det er uvist, om efterforskningen er blevet skadet

De to sidste mobiltelefoner er ikke blevet fundet.

Det var historier fra DR, der bragte sagen frem. DR kontaktede i december og januar både Københavns Politi, Kriminalforsorgen og Justitsministeriet og oplyste, at en af de sigtede og altså fængslede i sagen var aktiv på det sociale medie Facebook.

Det førte til dagens samråd, hvor der altså kom nye oplysninger frem om flere fund af mobiltelefoner hos de sigtede i terrorsagen.

De varetægtsfængslede er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg ved at have hjulpet gerningsmanden Omar El-Hussein, der 14. februar sidste år dræbte to personer og sårede flere betjente i København, inden han selv blev skudt og dræbt af politiet.

En af de fængslede fik altså konfiskeret en telefon to måneder efter angrebet.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Det er ifølge Justitsministerens talepapir ikke muligt at udtale sig om, »hvorvidt de sigtedes besiddelse af mobiltelefoner har skadet efterforskningen«.

»Det kan dog potentielt have skadet efterforskningen, hvis oplysninger om sagen er blevet videregivet, eller forklaringer i sagen er blevet samstemt«, står der med den tilføjelse, at dette spørgsmål nu indgår i politiets efterforskning.

Justitsministeren kalder det i en pressemeddelelse »en uholdbar situation«, at de fængslede har haft mulighed for at kommunikere.

Han kræver en redegørelse fra de involverede myndigheder, nemlig Rigsadvokaten og Kriminalforsorgen. Københavns Politi ønsker ikke at svare på spørgsmål om den oplysning, at en af de varetægtsfængslede havde adgang til en mobil allerede i april sidste år.

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere

Politiets presseafdeling giver to begrundelser. For det første bliver oplysninger fra Københavns Politi del af den redegørelse, som ministeren skal have, og politiet ønsker, at Justitsministeren får oplysningerne som den første. For det andet foregår efterforskningen af Omarsagen for dobbeltlukkede døre. Kriminalforsorgen ønsker heller ikke at kommentere.

De fængselsansattes talsperson, Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, siger, at han har set indsættelsespapirerne på nogle af de varetægtsfængslede.

Han siger, at personalet ikke har fået besked på, at de skulle holde særligt øje med fangerne i Omarsagen. Det betyder, at de har haft samme vilkår som almindelige varetægtsarrestanter og derfor har haft uhindret adgang til at få besøg, ligesom der ikke har været nogen begrænsning i deres samvær med andre fanger.

Han vurderer, at personalet formentlig havde fundet mobilerne, hvis de havde fået besked på at overvåge de fængslede grundigt. Så var de blevet visiteret hyppigere, der var blevet brugt håndholdte mobilscannere ved flere lejligheder, ligesom hunde var blevet sat til at snuse efter telefoner.

LÆS ARTIKEL

Justitsminister Søren Pind bebuder nu en række tiltag, der skal bremse brugen af mobiltelefoner inden for murene. Blandt andet skal lukkede fængsler gennemføre forsøg med kropsscannere, som vi kender det fra lufthavne. Det skal forhindre, at besøgende tager telefoner med ind til fangerne.

I de senere år er der årligt blevet fundet mellem 1.500 og 2.000 mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse. Formentlig indsmugles der mange flere, som aldrig bliver fundet, oplyser Justitsministeriet.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce