FLYGTNINGESTRØM. Københavnere tog imod de tilrejsende asylansøgere på Hovedbanegården sidste år. Nu skal kommunen finde boliger flygtninge. Det giver trængsel på boligventelisterne.
Foto: MARTIN LEHMANN

FLYGTNINGESTRØM. Københavnere tog imod de tilrejsende asylansøgere på Hovedbanegården sidste år. Nu skal kommunen finde boliger flygtninge. Det giver trængsel på boligventelisterne.

Københavnere risikerer længere ventelister til almene boliger

Der skal findes boliger til flygtninge i kommunen. Det kan ramme køen til almene boliger og adgangen til ungdomsboliger.

København

Kan vi undgå, at det kommer til at tage længere tid at få en almen bolig? Og at antallet af tilgængelige ungdomsboliger ikke rammes?

Det spørgsmål leder Københavns Kommunes politikere og forvaltninger efter et svar på. Kommunen skal finde boliger til de flygtninge, der er placeret i byen. Men det kan komme til at ramme andre, fremgår det af en indstilling til Borgerrepræsentationen, som drøfter problemet torsdag.

»Boligplaceringsopgaven kan ikke løses uden at ventelisterne til almene familie- og ungdomsboliger påvirkes i en periode. Endvidere udsættes en del ommærkninger af ældreboliger til ungdomsboliger«, konstaterer forvaltningen.

DF vil ikke acceptere længere ventelister

Men Dansk Folkeparti advarer mod at lade borgere på boligventelisterne eller de unge boligsøgende betale prisen. Partiet er med i den aftale, der skal skaffe boliger til flygtningene. Deri indgår et ufravigeligt punkt, at det netop ikke kommer til at gå ud over andre gruppers boligbehov.

»I aftalen tilkendegiver parterne, at ventelisterne til almene boliger ikke må forlænges på grund af udlejning til flygtninge. Det var vores væsentligste pointe. Vi vil ikke have, at de normale ventelister bliver ændret. Det er forudsætningen«, siger partiets socialudvalgsmedlem Finn Rudaizky.

SF: Vi er pressede

Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS

Også SF er bekymret for konsekvenserne.

»Vi er presset på boligsiden i forhold til ungdomsboliger og i den boligsociale anvisning til dem, der er i akut bolignød. Så det er klart, at det giver et pres. Det er uheldigt«, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen.

Hun kræver, at der for hvert flygtningehjem i en ungdomsbolig bygges en erstatningsbolig, der er beregnet til unge, men erkender, at det kan tage flere år at få dem oprettet.

»Men der er vi nødt til at være solidariske. Det er så afgørende for flygtningene, at de kommer ud til en permanent bolig og kommer i gang i samfundet«, mener hun.

»Det er vigtigt at have proportionerne i orden. Det her lægger pres på ungdomsboligerne. Men det gør ikke udslaget i forhold til, hvor mange boliger, der er i byen. Det handler ikke om flygtningene, men om at vi mangler almene og billige boliger i København«.

Fik garanti for, at ingen vil skulle vente længere

Dansk Folkeparti vil stemme for indstillingen med den klare forventning, at den ikke rammer ventelisterne til de almene boliger.

»Vi har efterfølgende set socialforvaltningen sige, at der kan komme forsinkelser. Men det er ikke noget, vi accepterer. Ellers er det et brud på aftalen. Den skal overholdes. Og i den blev det garanteret, at der ikke ville komme forsinkelser for de øvrige grupper«.

Partiet mener slet ikke, at København burde blive pålagt at tage imod flygtninge. I forvejen har kommunen et uforholdsmæssigt stort antal udsatte, der har behov for hjælp. Derfor er der ingen grund til at øge de krav, der stilles til bystyret, mener Rudaizky.

»Det er staten, der har pålagt os at tage imod de flygtninge. Det har vi ikke indflydelse på. Men hvad får vi ud af at stemme imod, hvis vi ikke kan ændre på det? Det vil bare være et slag i luften«, konstaterer han.

Skal de unge nu være bekymrede for at der vil være færre ungdomsboliger til rådighed?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ikke hvis de øvrige partier overholder den aftale, de har indgået med os. Jeg mener ikke, at de unge skal være bekymrede. Det kan godt være, at forvaltningen kommer tilbage med en besked om, at den ikke kan nå at gøre boliger klar, at der kommer praktiske problemer. Men det overlader vi til forvaltningen. Vi vil ikke have ændringer på ventelisterne til ungdomsboliger eller andre ventelister«, understreger Dansk Folkepartis borgerrepræsentant.

Foto: DRESLING JENS

Københavns Kommune skriver i sin indstilling til politikerne i den såkaldte overførselsaftale om boliger til flygtninge, at der er flere problemer med at kunne løse opgaven.

Et af dem er flygtningenes muligheder for at betale for deres boliger i hovedstadens ophedede boligmarked, hvor prisen for noget så simpelt som et enkeltværelse ifølge kommunens tal er på 5.500 kroner om måneden inklusive forbrug.

I de kommunale boliger, der kan komme til at skulle huse flygtninge, ligger huslejen på mellem 4.100-7.200 for en étværelses bolig uden forbrug. Toværelses ligger på huslejer i spændet fra 5.200 kroner til 8.800 kroner, viser tal fra sundheds- og omsorgsforvaltningen.

Det ligger over de statsligt fastsatte maksimale betalinger, der kan lægges for flygtninges opholdssteder. Det er på 2.152 for enlige med eller uden børn og 4.298 kroner for par med op til tre børn.

Flere løsninger

I København opererer forvaltningerne med flere mulige løsninger, når det gælder om at finde boliger til de flygtninge, der er anbragt i byen.

På længere sigt skal der bygges små boliger i udvalgte almene boligprojekter. Men indtil da foreslår forvaltningerne blandt andet at tage ældreboliger, der egentlig skulle gøres til ungdomsboliger, og i stedet bruge dem til at huse de 335 flygtninge, kommunen foreløbig har fået anbragt.

Det sidste får flere partier til at kræve, at ungdomsboligerne erstattes fuldt ud, sådan at en inddraget flygtningebolig udløser oprettelsen af en ungdomsbolig et andet sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig er der håb om, at flygtningevenlige københavnere vil tage imod flygtninge, der kan indkvarteres i deres boliger. De kan blandt andet melde sig via Københavns særlige hjemmeside for flygtningefrivillige.

Det koster flygtningene de danske kommuner.Kilde: KL.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce