Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (tv) med sin forgænger i embedet, den nuværende direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam indviede den nye Inderhavnsbro tidligere i år.
Foto: Boll Ivan Riordan

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (tv) med sin forgænger i embedet, den nuværende direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam indviede den nye Inderhavnsbro tidligere i år.

Morten Kabell til cyklisterne: Stil krav - eller bliv glemt

Københavns cyklister skal presse på for at sikre, at de ikke skubbes til side i planlægningen, mener borgmester.

København

Da Morten Kabell var ung, tog han ofte turen af Gammel Kongevej på cykel.

Det var dengang, Frederiksbergs fine handelsgade ikke havde nogen cykelsti. Og oplevelserne fra dengang sidder stadig i den københavnske teknik- og miljøborgmester.

»Jeg har stadig i dag en frygt for at få en bildør i hovedet«, siger han om de nærved og næsten-ulykker, som hørte med til livet som cyklist.

»Gammel Kongevej var forfærdelig. Og der var i det hele taget mange steder, hvor der ikke var nogen stier«.

I dag er hovedstaden en af verdens bedste byer, når det gælder fremtidens trafik. Der er cykelstier, cykelbroer og lyskryds, indrettet til de tohjulede trafikanter, over alt. Det er resultatet af indbyggernes pres på myndigheder og politikere i 1970'erne og 1980'erne.

»Det er blevet den almindelige måde at gøre tingene på. Københavns Kommune afsætter 70-100 millioner kroner om året til cykeltrafikken. De færreste kan forestille sig, at man afsætter mindre«, siger Morten Kabell (EL) om den trafikrevolution, der er sket siden dengang.

Cyklister skal kæmpe videre

Men han advarer samtidig byens cyklister mod at læne sig tilbage og regne med, at nu er forståelsen for nødvendigheden af at satse på gode forhold til dem hånd- og nagelfast.

»Der er stadig en lobby for fossil trafik. Så det er nødvendigt, at vi får stillet krav. Ellers bliver cyklisterne glemt. Sådan fungerer politik. Hvis ingen stiller krav, så sker der ikke noget«.

»Hvis cyklisterne vil have bedre forhold, skal de blive ved med at presse Folketinget og Borgerrepræsentationen. Det er der for lidt af. Vi kunne godt bruge flere, der pressede på. Der er stadig brug for aktivismen - også for at få markeret, hvor mange vi er i dagligdagen. Der er mere brug for Cyklistforbundet nu end der har været i flere år«, tilføjer borgmesteren.

Et eksempel på, at cyklismen ikke altid kan regne med opbakning er nedlæggelsen af statens cykelpulje, der bidrog til kommunernes større cykeltrafikprojekter. Den er nedlagt - en omstændighed, der efter hans mening illustrerer nødvendigheden af fortsat at være klar til at kæmpe for politisk forståelse for cykeltrafikkens uundværlighed.

Han glæder sig over den fremgang, cykeltrafikken har haft i København siden de store demonstrationer og protester mod den satsning på biltrafikken, der havde ført til nedlæggelse af cykelstier og gjort det at færdes på cykel i byen til en utryg oplevelse.

»Der skulle være plads til bilerne dengang. Nørrebrogade havde for eksempel fire spor til bilerne«, siger Kabell.

Demonstrationer krævede bedre trafiksikkerhed

Fra midten af 1970'erne spirede et voksende krav om, at der også skulle være plads til cyklisterne i bytrafikken frem. Det kulminerede med store demonstrationer med op over 100.000 deltagere, som forlangte cykelstier og bedre trafiksikkerhed på gaderne.

»Det var en folkesag. Vi var mange, som stillede krav om bedre forhold«, husker Morten Kabell.

Aktivister pegede på miljøfordelene og sikkerhedsproblemerne ved den moderne cykeltrafik.

»Der kom et større fokus på forurening. Og folk spurgte: Hvorfor skal jeg blive kørt ned i min by?«

Hvis cyklisterne vil have bedre forhold, skal de blive ved med at presse Folketinget og Borgerrepræsentationen. Det er der for lidt af.

Det gav pote og førte til, at den tidligere overborgmester og hans forgænger i embedet som teknik- og miljøborgmester satte en ambitiøst mål.

»Midt i 2000'erne kom Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam med målet om, at København skulle være verdens bedste cykelby«.

I dag tages cykeltrafikkens krav og behov rutinemæssigt med i byplanlægningen.

»Der kommer ingen projekter, som ikke medtager cykelhensyn. Det ville folk opfatte som dybt mærkværdigt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

København er berømt for sin cyklisme

Cykeltrafikken er blevet et symbol på fremsyn og det gode byliv. Resultatet er, at den tohjulede trafik er blevet et kendetegn for den danske hovedstad. Byen modtager op mod 400 internationale delegationer om året, der kommer for at studere de danske løsninger.

Det har givet omtale og omsætning: »Arkitekter har massive indtægter af, at vi har den her høje profil og kan eksportere danske løsninger. Bare spørg Jan Gehl«, siger borgmesteren med henvisning til den danske byplanlægger, der er blevet verdenskendt i arkitektkredse for sin store viden om, hvad der gør en by menneskevenlig.

Cykeltrafikkens positive image mærkes også på anden vis i kommunen, forklarer Morten Kabell: »Vi har haft fonde, der vil forære os cykelbroer. Jeg kan ikke huske, at nogen er kommet med et tilbud om en vejbro«.

En af de nye cykelbroer er Bryggebroen, der forbinder Islands Brygge med Havneholmen og Cykelslangen-broen op mod Vesterbro. Den er et eksempel på, hvordan investeringerne i cykeltrafik i København viser sig at være succesfulde.

»Vi fik dækket et behov, som ingen anede var så stort. Vi ventede 3.000-4.000 brugere om dagen. Nu har vi 15.000«, oplyser teknik- og miljøborgmesteren.

Befolkningsvækst kan give voldsomt pres på vejene

Tallene fra den populære afslører samtidig, hvordan der er behov for en løbende forbedring at infrastrukturen for cyklister. Cyklerne er i dag det mest brugte køretøj ind og ud af byen. Der kører flere cykler end biler over det såkaldte søsnit ind i Indre By.

Resultatet af den udbredte brug af cyklerne er, at cykelstierne kan sande til.

»Der er trængselsproblemer i København på cykelstierne. Det skaber farlige situationer. Jeg ser et behov for at udvide kapaciteten i hele byen«, finder Kabell.

Han ser det dagligt ved de mest benyttede cykelstrækninger så som Dronning Louises Bro og langs Torvegade, hvor mange fanges i de lange køer af cyklende, der arbejder sig ind eller ud ad Indre By.

»Der er kamp om pladsen. Folk vil gerne være først fremme i lyskrydsene«.

Vi kan få over 100.000 flere trafikanter hver dag. Men der er ikke plads til 100.000 flere biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den forventede vækst i indbyggertallet - København kan komme til at huse op mod 725.000 i 2027 - bidrager til behovet for at øge satsningen på cykeltrafikken.

»Det er mange mennesker. Vi kan få over 100.000 flere trafikanter hver dag. Men der er ikke plads til 100.000 flere biler. Så det er pragmatisk at sige, at cyklismen og den kollektive trafik skal tage befolkningstilvæksten. Det er fremtidens trafikanter«.

Morten Kabell venter, at en af følgerne bliver en større indsats for at få lavet cykelstier på parallelgaderne langs de store hovedfærdselsårer med deres fyldte stier for at tage presset fra de mange cyklister.

Og så har han en opsang til sine medcyklister: »60 procent af københavnerne pendler selv på cyklerne. Det stiller store sociale krav til cyklisterne. Nu er vi de mange. Nu skal vi passe på de andre. Det stiller krav til os selv, at vi er de fleste«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce