Loppebygningen er en lang afvisende mur ud mod Prinsessegade. Den kan få genåbnet flere af de gamle vognporte, hvis en ny aftale med Københavns Kommune får støtte af Borgerrepræsentationen.
Foto: Martin Lehmann

Loppebygningen er en lang afvisende mur ud mod Prinsessegade. Den kan få genåbnet flere af de gamle vognporte, hvis en ny aftale med Københavns Kommune får støtte af Borgerrepræsentationen.

København

Christiania skal byfornys - men de borgerlige vil ikke forære penge til projektet

Fristaden trænger til en kærlig hånd både indendørs og udendørs. Ny aftale skal byforny området.

København

Flere og bedre toiletter, ordentlig varme i husene - og hul i muren ud mod naboerne.

Det er nogle af de forbedringer, der kan være på vej mod Christiania. Fristaden skal byfornys, hvis en særaftale med Københavns Kommune og Fonden Christiania får Borgerrepræsentationen til at give 20 millioner kroner til projektet.

Christiania skal selv skaffe 10 millioner kroner, men det hele forudsætter, at der findes flere penge fra for eksempel private fonde.

Planerne kan give store forandringer for en række beboere i Christiania og for omgivelserne.

Blandt andet vil den lange bygning 'Loppen' blive åbnet ud mod Prinsessegade. Der har ifølge partnerskabsaftalen tidligere været en række portåbninger i ejendommen. En-tre af dem skal genetableres, så den kan komme til at være mere »imødekommende« over den omkringliggende bydel.

Der skal skaffes plads til christianitternes biler

De gamle kasernebygninger - her Fredens Ark - trænger stærkt til at blive vedligeholdt.
Foto: Joachim Adrian

De gamle kasernebygninger - her Fredens Ark - trænger stærkt til at blive vedligeholdt.

Samtidig skal det undersøges, om det er muligt at skaffe mere plads til de mange parkerede biler et eller andet sted i nabolaget uden for fristaden, der er bilfri, fremgår det af partnerskabsaftalen.

Inde i fristaden skal boligerne have mere klimavenlige varmesystemer, eventuelt som små fjernvarmeværker, der forsyner en håndfuld ejendomme med CO2-neutral varme. Toilet- og badeforhold skal have et kraftigt løft. Det kan ikke lade sig gøre at bygge nutidige faciliteter i alle boligerne, så fristadens fællesbadeanstalter skal også moderniseres.

Fristaden blev tvangspassiviseret i otte år og fik håndjern  og fodlænker på.  Man lavede et byggestop og et udviklingsstop, hvor alt var sat i stå.

Også udendørs skal fristaden have et løft, ikke mindst af hensyn til de mange besøgende, der gæster området. Der er mange. Og de går meget tæt på det privatliv, beboerne har brug for. Derfor er et af succeskriterierne, at antallet af fodgængere i Christianias boligområder reduceres med mindst 20 procent. Målet er, at mindst halvdelen af fristadens beboere får færre gener af de mange besøgende, fremgår det af partnerskabsaftalen.

Det skal sikres ved at arbejde med stiernes forløb, med beplantning og belysning, der skal gøre det tydeligt, hvor grænsen mellem det offentlige og det private i fristaden går.

Aftalen mellem Christiania og Københavns Kommune kan også bane vejen for, at der etableres ældre- eller plejeboliger under navnet 'være-bliveboliger' til de beboere, som har brug for hjælp og som i dag kan have svært ved at vedligeholde eller bevæge sig rundt i deres eksisterende boliger på området.

I byfornyelsesaftalen indgår også støtte til Christianias virksomheders indsats for at hjælpe udsatte mennesker til en arbejdsplads i fristaden.

Glad fondsformand

Aftalen får fuld opbakning fra Knud Foldschack fra Fonden Fristaden Christianias bestyrelse.

»Nu har vi fået lavet Christiania til et lovligt eksperimentarium, hvor vi kan arbejde på alt det, der er positivt, og undgå det, vi ikke kan bruge i fremtiden. Nu går vi ind i næste kapitel, som er et samarbejde med Københavns Kommune om løse de opgaver og udfordringer, der ligger i at Christiania er spændende og anderledes. Det er et vigtigt andet kapitel. Efter at have fået ejerskab skal vi lave fælles tiltag i samarbejde med kommunen«, siger han.

»Man skal bruge de regler og muligheder, der er tilgængelige, på en god måde, så man får de fleksible rammer for selvforvaltning. Det er superkonstruktivt«.

Knud Foldschack anser det som en nødvendighed, at samarbejdet om aftalen »benytter alle de kreative værktøjer, der er i værktøjskassen«, og ser de vedligeholdelsesmæssige problemer i fristadens bygninger som et delvist resultat af den behandling, Christiania har været udsat for fra myndighedernes side.

De har købt området ekstremt billigt af staten. Så er det ikke de københavnske skatteydere, der skal betale for at få det sat i stand.

Det satte alt i stå, da fristaden forhandlede med staten om en lovliggørelse og i den periode ikke havde noget manøvrerum, mener han: »Christiania har lidt rigtigt meget under, at man udviklingsmæssigt i årene fra 2004 til 2012 fik en lovmæssig osteklokke trukket ned over sig. Fristaden blev tvangspassiviseret i otte år og fik håndjern og fodlænker på.  Man lavede et byggestop og et udviklingsstop, hvor alt var sat i stå og ingen måtte noget som helst. Christiania var i et ingenmandsland i forhold til lovgivning og udvikling, mens man forhandlede med staten om den fremtidige ejerstruktur«.

Borgerlig utilfredshed med Christiania-særaftale

Imidlertid møder den kommunale støtte til Christianias byfornyelse modstand fra den borgerlige fløj i teknik- og miljøudvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fristaden set fra oven.
Foto: Peter Hove Olesen

Fristaden set fra oven.

Den konservative gruppeformand i Borgerrepræsentationen Jakob Næsager er stærkt imod at give penge til byfornyelse.

»De må byforny lige så tosset, de vil, men det skal være for egen regning«, siger han.

»Den, der ejer, plejer at få gevinsten. Den, der scorer værdistigningen, må selv afholde regningen. De har købt området ekstremt billigt af staten. Så er det ikke de københavnske skatteydere, der skal betale for at få det sat i stand. Fonden Christiania må selv betale. Så vi stemmer imod«.

Næsager undrer sig også over, at turisternes slid på fristadens offentlige arealer i aftalen fremhæves som en grund til at bevilge kommunale penge til Christianias byfornyelse.

»De tjener selv penge på turisterne. Der er også slid på Tivoli, men Tivoli må selv betale, når de vil forny gangstierne«.

K: Hyklerisk med bilfri fristad

Og så er der planerne om at få løst Christianias problem med at finde parkeringspladser til beboernes biler. Der peges i aftalen på behovet for at finde bedre muligheder for at parkere i nærheden af Christiania. Det kan løses ved at indføre parkeringszone på Refshalevej og lade fristadens beboere få parkeringslicenser.

Men den idé bryder den konservative borgerrepræsentant sig ikke om: »Det er hyklerisk. De vil have en bilfri bydel - og så skal deres biler holde uden for til gene for andre. Hvis de vil have en bilfri by, så skal de ikke komme og få parkeringslicenser«.

Mange af de projekter kunne christianitterne selv have udført for lang tid siden.

Samme synspunkt har Venstres Flemming Steen Munch.

»De har udråbt området som bilfrit. Men der er ikke indregistreret så mange biler på én adresse, som der er på Bådsmandsstræde 43«, siger han om fristaden gammelkendte adresse.

Hans parti vil heller ikke stemme for at give penge til Christianias byfornyelsesaftale.

»Vi mener, at christianitterne selv kunne have udført mange af de projekter for lang tid siden. Det er en mærkelig konstruktion at blande kommunale penge sammen med fondsmidler i et byfornyelsesprojekt. Der ligger også sociale tiltag, som skal medfinansieres. Vi synes, at hele projektet er uigennemskueligt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil heller ikke bruge penge på, at Christianias egne såkaldte håndværkere skal udføre arbejdet. Og skal de have penge, så skal vi også have indflydelse på, hvem der skal bo der. Så skal Christiania ikke have boliganvisningsretten, men alle skal kunne søge. I dag er det alene christianitterne, der bestemmer, hvem der skal bo i området«.

Ifølge Flemming Steen Munch vil Venstre stille krav om, at partnerskabsaftalen og de kommunale penge, der skydes ind, kontrolleres af en uvildig revisor for at undgå sammenblanding med mere gedulgte dele af fristadens økonomi.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) glæder sig til gengæld over aftalen med Christiania.

»Den skal være med til at sikre gode og tidssvarende boliger og uderum på Christiania, og at fristaden stadig er et sted, hvor grænser kan skubbes. Jeg har en klar forventning om, at aftalen både er til gavn for Christiania og for Københavns som helhed«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce