Betjente fotograferet i går, hvor de taler med vidner efter ulykken ved Langebro.
Foto: Kenneth Meyer

Betjente fotograferet i går, hvor de taler med vidner efter ulykken ved Langebro.

København

Formanden for havnens brugere: »Man sejler op imod i hinanden, rundt om hinanden. Man leger på vandet«

To kvinder har mistet livet i en ulykke, da deres udlejningsbåd blev påsejlet i Københavns Havn.

København

Vandscootere og høj fart i Københavns Havn er ikke nyt, men et stigende problem, der har været der i årevis.

Det mener Hans Christian Hansen, der er formand for HavneForum København.

»Det har været et problem meget længe. De sidste tre-fire år har der været problemer«, siger formanden.

To unge, amerikanske kvinder har mistet livet efter en ulykke i havnen lørdag, hvor en eller flere vandscootere påsejlede en udlejningsbåd.

Man sejler op imod i hinanden, rundt om hinanden. Man leger på vandet

Der er ifølge Hans Christian Hansen generelt et problem med den måde, som folk sejler på i havnen - både med hastigheden og selve sejladsen.

»Man sejler op imod i hinanden, rundt om hinanden. Man leger på vandet«, forklarer han.

Han mener, at mere patruljering fra politiet i havnen vil være en måde at forsøge at komme problemet til livs.

Der er ifølge formanden også problemer med folk, der bruger havnen, men som ikke ved noget om, hvordan man begår sig på vandet og sejler.

Mange bådlejere aner ikke noget om færdsel på vandet

Han fortæller, at der de seneste år har været en »voldsom forøgelse af trafikken« i havnen - særligt af personer, som er ikke har viden om sejlads.

»Man er nødt til at advare de andre brugere om, at det er forbundet med risici at bevæge sig på vandet«.

»Og man er nødt til at sikre sig, at udlejningsfirmaer giver en god instruktion. For mange af deres kunder aner ikke noget om færdsel på vandet«, siger formanden.

HavneForum København er en paraplyorganisation for virksomheder og foreninger i og omkring Københavns Havn. Organisationen varetager de samlede maritime interesser i området.

Danske Studenters Roklub kan genkende problemerne med vandscootere i havnen.

»Vi ser tydeligt og ofte, at der er tilbagevendende problemer med trafik i havnen. Politiet er gode til at komme ud, det er dog sjældent, de kan gøre meget fra havnekajen«, siger Kasper Haagensen, der er formand for foreningen i en pressemeddelelse.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce