Politiet modtog mandag en anmeldelse om et kvindelig i vandet ud for det sydvestlige Amager.
Foto: Kenneth Meyer

Politiet modtog mandag en anmeldelse om et kvindelig i vandet ud for det sydvestlige Amager.

København

Københavns Politi: Vi har nyt om kvindeliget i eftermiddag

Københavns Politi forventer, at man tirsdag eftermiddag kan fortælle nyt om liget uden arme, ben og hoved.

København

Københavns Politi forventer senere tirsdag at kunne fortælle mere om det lig, der mandag blev fundet i vandet ved Amager.

»Forvent nyt i forbindelse med kvindelig i eftermiddag. Indtil da har vi ikke yderligere at tilføje. Der vil ikke blive givet interview«, hedder det på politikredsens Twitter-konto tirsdag morgen.

Liget blev fundet af en mand på cykeltur langs kysten, som straks kontaktede politiet.

Det viste sig at være et kvindelig, som dog manglede arme, ben og hoved.

Liget kan være den forsvundne svenske journalist Kim Isabel Wall, men politiet har indtil videre ikke kunne be- eller afkræfte formodningen.

Man afventer en retsmedicinsk undersøgelse af liget, både for at kunne identificere den omkomne, men også for at blive klogere på dødsårsagen.

Ubådsejeren har fortalt, at hun døde om bord

Kim Isabel Wall har været forsvundet, siden hun torsdag 10. august tog med ubådens ejer ud at sejle i hans hjemmebyggede ubåd.

Ubåden og dens ejer dukkede op dagen efter, men svenskeren var væk.

Mandag kom det frem, at han under et lukket grundlovsforhør havde forklaret politiet, at Kim Isabel Wall var død i forbindelse med en ulykke på ubåden, og at han derefter havde skilt sig af med liget.

Ubådsejeren er varetægtsfængslet og sigtet for uagtsomt manddrab under særlige omstændigheder.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce