Inderhavnsbroen er en succes. Men bagsiden af den store popularitet er trængsel og kaotiske trafikforhold på broen og i Nyhavn. Arkivfoto.
Foto: Boll Ivan Riordan

Inderhavnsbroen er en succes. Men bagsiden af den store popularitet er trængsel og kaotiske trafikforhold på broen og i Nyhavn. Arkivfoto.

København

Nyhavn slår alarm: Inderhavnsbroen giver et helt vildt trafikkaos

Lokale ser uheld på stribe, når kvikke cyklister og langsomme turister klemmes sammen på alt for lidt plads.

København

Nogle ser på fugle. Andre på stjerner.

Anders Dybeck ser på kaos.

Når han en gang imellem har en pause mellem kunderne i iskiosken på Nyhavns skyggeside, sætter han sig på cafestolen foran forretningen og ser, hvad der sker. Det er ganske meget, der foregår: Trafikken kan være intens og pladsen er trang på Nyhavns vejstrækning, der forbinder ruten over Inderhavnsbroen med Kongens Nytorv.

Blandingen af slentrende turister med en til tider irregulær retningssans, hurtigtkørende lokale cyklister og nybegyndere på eldrevne bycykler har givet en kaotisk trafik langs den gamle kanal gennem hele sommeren.

Strækningen ville blive benyttet af mellem 3.000 og 7.000 cyklister, lød kommunens trafikprognose før broens åbning. Men antallet af cyklister på Inderhavnsbroen for enden af Nyhavn var på 14.150 ved den seneste tælling.

Høj cykelfart, turister uden trafikforståelse og pladsmangel

Det er en trafik, der kombineres med rigtigt mange fodgængere, som ikke altid er forberedt på, at der kan komme cykler, når de træder ud på vejen for at tage bedre billeder af de gamle bygninger eller Charlottenborgs facadekunst. Og på grund af brohøjden har cyklerne godt fart på, når de rammer Nyhavn, hvor der på en sommerdag kan være proppet med gående. I den modsatte retning er en cykelbane langs et alt for smalt fortov udnyttet maksimalt.

Det er en hel pølse af cyklister i hele broens bredde, der bevæger sig morgen og eftermiddag. Det er to geledder af cyklister, der kører fuldstændigt tæt.

Resultatet er det kaos, den mangeårig Nyhavns-bo kan følge fra cafestolen ved isbutikken. Det er et under, at det ikke er gået helt galt, mener han og andre lokale, der kraftigt opfordrer Københavns Kommune til at få gjort noget ved sikkerheden på den tættrafikerede strækning.

Han er ikke den eneste, der efterlyser handling. En internationalt anerkendt trafikplanlægningsekspert, Michael Colville-Andersen, undrer sig såre over de løsninger, kommunen har valgt: »Måske har de bare haft hovedet i sandet«.

Nyhavnsforeningen, der samler beboere og interessenter i området, ser gerne en infrastruktur, der passer til brugen af gaden.

Fælles for dem er, at de er glade for broen. Men de frygter, at det går helt galt en dag.

Manglende planlægning

Anders Dybeck har set flere uheld ud for isbutikken: »Jeg har set nogle vælte, men jeg har underligt nok ikke set nogen blive kvæstet. Det er et spørgsmål om tid«.

Han har boet i Nyhavn i 30 år og har sin isbutik i gaden, hvor han har udsigt til en konstant strøm af fodgængere og cyklister klemt sammen på smalle fortove og propfyldte cykelbaner.

»Der er for meget pres på. De har ikke planlagt trafikken godt nok«, mener han.

Han peger på de parkeringspladser, som fylder op langs gaden.

»Jeg fatter ikke, at man ikke har flyttet bilerne og lavet det til en gågade. Det her er helt galt proportioneret«.

I kunne mærke ændringen, da Inderhavnsbroen blev åbnet?

»Er du tosset? Det var helt overvældende fra den ene dag til den anden. Før skete der ikke noget som helst. Her var mere end fredeligt. Nu er det sådan, at du bliver smadret, hvis du ikke kigger dig for, når du vil krydse gaden. De kommer ned til svinget med 50 km/t. Det er et under, at der ikke er sket noget«.

»Det er en hel pølse af cyklister i hele broens bredde, der bevæger sig morgen og eftermiddag. Det er to geledder af cyklister, der kører fuldstændigt tæt«, siger han om myldretidstrafikken.

Der burde stå 'Sænk farten' over det hele. Og se jer for.

Det kan være vanskeligt at komme frem gennem Nyhavn som her, hvor parkerede cykler på fortovet ved Charlottenborg ikke levner megen plads til fodgængerne.
Foto: Privat/Gerti Wollbrink

Det kan være vanskeligt at komme frem gennem Nyhavn som her, hvor parkerede cykler på fortovet ved Charlottenborg ikke levner megen plads til fodgængerne.

Lidt længere op mod Kongens Nytorv har Gertie Wollbrink en frisørsalon.

»Der er ingen plads på fortovet. Men det er cyklernes hastighed, der er det allerstørste problem. Der burde stå 'Sænk farten' over det hele. Og se jer for, både cyklister og fodgængere«, siger hun.

Turisternes færden er heller ikke hensigtsmæssigt, finder frisøren: »De har øjnene og ørerne alle andre steder. Jeg ved heller ikke, om det er så smart at udleje cykler med elmotor til turisterne. De sidder jo og stirrer på gps'en«.

»Kommunen må tage det op, inden der sker noget. Det hele er blandet sammen i Nyhavn. I weekenden er det helt proppet. Der kan du slet ikke komme frem«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Markeringer ville hjælpe

Michael Colville-Andersen er enig i, at de 25-30 parkerede biler, der fylder godt op i gaden, væk og pladsen til fodgængere og cyklister udvides.

»Hvorfor er der overhovedet parkeringpladser på den strækning? En så vigtig strækning skal prioriteres efter dem, der bruger den. Det er ikke bilister. Det er turisterne og cyklende københavnere. Det er en strækning, der fortjener en opgradering. Det kan vi såmænd gøre næste weekend«.

Nyhavn er en stor turistmagnet. Men langs kajen på skyggesiden ligger en tættrafikeret cykelrute. Det giver problemer.
Foto: Peter Hove Olesen

Nyhavn er en stor turistmagnet. Men langs kajen på skyggesiden ligger en tættrafikeret cykelrute. Det giver problemer.

Nede for enden af Nyhavn rammer Inderhavnsbroen land. Det er sædvanligvis et virvar af fodgængere, cyklister med høj fart på vej ned ad broen og manglende markeringer.

Her efterlyser trafikeksperten en tydelig - meget tydelig, understreger han - markering af, at de gående ved bromundingen krydser en cykelbane.

»Det skal være meget mere tydeligt, hvor folk skal gå og hvor cyklisterne skal være«.

Det er en hovedfærdselsåre for cyklismen. Det vil altid være en bro med fuld fart på. Derfor kan man lige så godt tage tyren ved hornene.

Sammy Eisinger, der er formand for Nyhavnsforeningen, vurderer, at kommunen simpelthen kan være blevet overrumplet af den trafik, der er kommet efter broens åbning.

»Det er en hovedfærdselsåre for cyklismen. Det vil altid være en bro med fuld fart på. Derfor kan man lige så godt tage tyren ved hornene. Man skal finde en ordentlig infrastruktur for cyklismen. Det er helt klart, at Københavns Kommune skal tage stilling inden der sker en ulykke«.

Det kan være nødvendigt at fjerne parkeringspladserne og i stedet lave en kørebane med cykelstriber i begge sider, mener han: »Det ville få tingene til at glide meget nemmere og gøre, at det ville føles langt sikrere«.

Inventar tvinger odgængere ud på vejbanen

Et andet element, der generer trafikken langs skyggesiden, er landgangsbroer, der fylder hele fortovet samt et billetskur, der er opført til turistbådene.

Begge dele er med til at tvinge fodgængere ud på kørebanen og dermed bringe dem i karambolage med både de hurtige cyklister og de biler, der fra tid til anden kører op gennem gaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og så peger han på et problem, der er meget tydeligt i netop Nyhavn, nemlig byens mange gæster, der uforvarende træder ud på cykelstien og vejbanen, når der skal tages fotos til feriealbummet.

»Turister har ikke den cykelkultur, vi kender. Der er stort set ingen steder i verden med så udviklet en cykelkultur som vi finder her i København. En turist kender ikke til de vigepligtsregler og signaler vi bruger i trafikken. Der er mange turister, som på en af byens udlejningscykler begiver sig ud i trafikken. Rigtig mange af dem har svært ved at holde balancen på cyklen«.

»Blander man turister ind i ligningen, med de kaotiske forhold på Charlottenborgsiden af Nyhavn bliver det kun spørgsmål om tid, før der sker en alvorlig ulykke«.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, men det har ikke kunnet lade sig gøre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce