Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Regeringen indfører syvdages-regel i sin ghettoplan

Stribe af ministre præsenterer den nye plan for ghetto-områderne.

Gem til liste

Hovedpunkter i GHETTOEN TILBAGE TIL SAMFUNDET

Hurtigere sagsbehandling, når unge begår kriminalitet

Mulighed for betinget notering på straffeattesten

Udvidet adgang til tv-overvågning

Styrkelse af udslusningen fra fængslerne

Ny national plan for politiindsatsen

Børn, der ikke kan snakke dansk, tvinges i børnehave

Alle børn skal kunne læse ordentlig dansk ved udgangen af 2.klasse

450-timers reglen ændres - ægtepar skal arbejde 250 timer årligt for at modtage kontanthjælp

Jobcentre i ghettoerne

Nytilkomne flygtninge må ikke flytte ind i ghetto-områderne

Ghetto-områder

• Andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse (40 pct.)

• Antallet af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer (270 dømte pr. 10.000 beboere)

• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (50 pct.).

• Der bor ca.68.000 beboere i de 29 ghetto-områder

Det er fuldstændig uacceptabelt, når ghetto-beboernes eneste kontakt til det danske samfund er, når den månedlige check kommer ind af døren.

Inger Støjberg (V), beskæftigelsesminister

Den gode vilje er ikke nok til at løse problemerne i ghetto-områderne. Derfor sætter regeringen nu mere massivt ind, end de nogensinde har gjort.

Sådan lød det fra socialminister Benedikte Kiær (K), da hun præsenterede regeringens samlede ghetto-udspil, hvor Venstre og de konservative især retter fokus mod ghetto-områdernes unge kriminelle.

Læs hele regeringens udspilGhettoen tilbage til samfundet (eksternt link)

Hurtig konsekvens af kriminalitet
I regeringens ghetto-plan er et af tiltagene, at der fremover skal være hurtigere behandling af sager, hvor unge begår kriminalitet. Det fortalte justitsminister Lars Barfod (K), der var blandt de i alt fem minister, som sad med ved pressemødet i Socialministeriet ved Holmens Kanal i København.

»Når man pågriber unge, der begår alvorlig kriminalitet, skal sagen være færdiggjort inden syv dage. De unge skal mærke, at der er konsekvens og en hurtig ingriben«, sagde justitsminister Lars Barfod (K) på pressemødet.

LÆS MEREKriminelle unge skal hurtigere kunne få en ren straffeattest

I ghetto-udspillet giver regeringen også en ekstra chance til unge, der har begået kriminalitet. Dette skal gøres ved at indføre regler om, at unge under 18 år kan få en såkaldt betinget notering på straffeattesten. Hvis en ung knægt eksempelvis bliver taget i at stjæle, bliver det først en plet på straffeattesten, hvis kriminaliteten bliver gentaget, inden der er gået tre år.

Regeringen vil også styrke udslusningen fra fængslerne, så tilflyttere til ghetto-områderne fremover ikke netop har afsonet en fængselsdom. Herudover vil regeringen inden 1.januar være klar med en ny national plan for politiindsatsen i ghetto-områder.

LÆS OGSÅS ser politichefs ghetto-kritik som skæv

250 timers arbejde
På beskæftigelsesområdet er et af regeringens ghetto-tiltag, at den nuværende 450-timers regel bliver ændret. Reglen betyder lige nu, at et ægtepar hver især skal have arbejdet 450 timer i en periode over to år for at modtage kontanthjælp.

LÆS OGSÅGhettofamilier får forbud mod familiesammenføring

Men det betyder ifølge beskæftigelsesministeren, at kontanthjælpsmodtagerne skyder deres arbejdsengagement til den allersidste del af perioden. Derfor bliver 450-timers reglen nu ændret, så et ægtepar fremover skal arbejde 250 timer årligt.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, når ghetto-beboernes eneste kontakt til det danske samfund er, når den månedlige check kommer ind af døren«, sagde Inger Støjberg (V).

Et andet tiltag på beskæftigelsesområdet er regeringens ønske om, at flere jobcentre bliver placeret i ghetto-områderne.

LÆS OGSÅ»Hvor vover I at kalde min boligafdeling en ghetto?«

Danskkundskaber skal styrkes
Som socialminister Benedikte Kiær indledte med at sige, skal en del af kampen mod ghettoerne også kæmpes i de danske folkeskoler.

Regeringen har tidligere på efteråret annonceret, at de ønsker en længere skoledag for de yngste elever i skolen. Og dette forslag var med på pressemødet, hvor undervisningsminister Tina Nedergaard (V) også kunne fortælle om regeringens målsætning om, at alle børn skal kunne læse ordentlig dansk, når de går ud af 2.klasse.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb