Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Rød valgsejr vil sikre homoseksuelle ægteskaber

Homoseksuelle taler om »skæbnevalg«, der sikrer en stribe rettigheder.

Gem til liste

En rød sejr ved folketingsvalget vil betyde helt nye muligheder for homoseksuelle.

Præster vil kunne vie bøsser og lesbiske, og på rådhuset kan man blive erklæret for 'ægtefolk' og ikke kun registrerede partner

Der er ligefrem tale om »et skæbnevalg«, mener Vivi Jelstrup, forperson for LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

»Det har jo vist sig igennem de sidste 10 år, at de forbedringer, der er sket på området, er sket på trods af regeringens indstilling, siger Vivi Jelstrup.

MF'er afviser at være dommer
Ifølge SF-ordfører Kamal Qureshi står en enig rød blok samlet om at ville sikre 'kønsneutrale ægteskaber'.

»Kærlighed er ikke afhængig af dit seksuelle tilhørsforhold. Hvis man vil giftes med mennesker, man elsker, skal man kunne det. Vi skal ikke være dommer over, om det er bedre at være gift med en af et bestemt køn«, siger Kamal Qureshi.

LÆS OGSÅHomoseksuelle får lov til at adoptere

Mest opsigtsvækkende vil det nok være, at trossamfund - inklusive folkekirken - får mulighed for at vie personer af samme køn.

Nye muligheder for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle

Det vil rød blok bl.a.:
  • Præster skal gives muligheden for kunne vie homoseksuelle.
  • Homoseksuelle, der bliver borgerligt viet, kan kaldes ægtefolk i ceremonien.
  • Transseksuelle får et ekstra id-papir, som lægges ved passet
  • Skærpet indsats mod hadforbrydelser

»Jeg har det dårligt med, at jeg som lovgiver skal blande mig i, hvordan de skal gøre det«, fortæller Kamal Qureshi.

Han fortæller, at han får henvendelser fra både homoseksuelle og præster, som ønsker reglerne ændret. Til gengæld skal præster ikke tvinges til at vie homoseksuelle.

»Hvis præster beslutter sig for, at 'det vil vi ikke', så fint med mig, det er jeres afgørelse«, siger ordføreren.

Overordnet set må det være op til trossamfundet selv at formulere sine egne regler, mener Kamal Qureshi.

Særbehandling frabedes
Vivi Jelstrup fortæller, at nye regler vil »betyde rigtig meget« for de homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.

»Det handler i bund og grund om ligebehandling. Vi ønsker ikke særbehandling, tværtimod«, som hun formulerer det.

Forleden fik et medlem af Københavns Borgerrepræsentation en reprimande af justitsministeren, fordi han under vielser af homoseksuelle har kaldt dem for ægtepar.

LÆS OGSÅBorgerrepræsentant får reprimande for sine homovielser

Vivi Jelstrup synes, at det er trist, at homoseksuelle ikke kan omtale deres partnere som ægtefælle. Symbolværdien har nemlig betydning.

»Ord har det med at skabe virkelighed. Hvis man ikke kan omtale sin ægtefælle, som andre kan, er det ikke ligebehandling. Så er det en nedvurdering, et andenklasses ægteskab«, mener hun.

Et halvfladt bryllup
Den radikale spidskandidat i København, Manu Sareen, er enig i, at tingene vil forandre sig, hvis rød blok kommer til.

Han ærgrer sig over, at Danmark efter hans vurdering ikke længere er et foregangsland.

»Kærlighed er fuldstændig identisk for alle, uagtet hvilket seksuel observans de har. Noget af det smukkeste, der findes, er kunne blive gift, og det skal ikke ske på en halvflad måde«, mener han.

LÆS OGSÅRadikal toppolitiker melder sig ud af folkekirken i protest

Vivi Jelstrup fornemmer dog »blødere toner« fra dette valgs borgerlige kandidater, og hun håber, at en blå valgsejr også vil kunne føre til forbedringer for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Uanset hvem der vil vinder, vil foreningen forsøge at få et godt samarbejde med den nye regering, fortæller hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb