Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Konservative tordner mod spærregrænsen

Ny Megafonmåling viser den laveste tilslutning til det pressede parti nogensinde.

Gem til liste

Aldrig nogensinde har det set værre ud for Det Konservative Folkeparti.

I en dugfrisk meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2, må det borgerlige parti notere sig endnu en lussing – denne med en vælgeropbakning på 3,3 procent, svarende til seks mandater.

Det er den laveste tilslutning nogensinde.

»Det er skidt. Tendensen fra valget ser vi desværre forstærket«, siger de konservatives politiske ordfører, Benedikte Kiær.

»Vi er i en svær situation, fordi vi fik et historisk dårligt valgresultat. Vi ved godt, at det er alvorligt, og det vil tage noget tid, før vi begynder at rejse os«.

Misforhold mellem V og K
Ved valget 15. september gjorde vælgerne med 4,9 procent (8 mandater) de konservative til Folketingets mindste parti. Antallet af konservativer sæder er dermed lavere end selv efter katastrofevalget i 1975, hvor det blev til 10.

Den nuværende krise bliver kun endnu mere tydelig, når man sætter de konservatives opbakning over for Venstre, der indtil for nylig var regeringspartner. Var der valg i dag, ville Venstre ifølge Megafonmålingen storme frem til 32,2 procent af stemmerne (57 mandater).

MENINGSMÅLERENLæs de seneste meningsmålinger

Venstres overvægt i forhold til de konservative er dermed større end selv på toppen af Anders Fogh Rasmussens (V) popularitet ved valget i 2001.

Benedikte Kiær, hvordan er det at se Venstre storme frem, mens I bevæger jer den modsatte vej?

»Altså, jeg forholder mig til Det Konservative Folkeparti, og det har jeg fokus på, når jeg hører meningsmålinger. Men det er tendensen fra valget, vi ser forstærket«.

Hvad siger du til dem, der opfordrer jer til at lukke partiet?

»Det er de samme folk, som også sagde det om de radikale. De var også helt nede at vende. Så ja ja ... Der er nogen, der gerne vil skrive slutningen på den konservative historie. Men jeg ved også, at andre partier har været helt, helt nede at vende. Så det kan godt lade sig gøre«.

LÆS OGSÅKonservative angriber Lars Løkke om skattelettelser

Håb om fremgang i V
Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, håber, at målingerne retter sig for den tidligere regeringspartner.

»Jeg havde da gerne set, at de havde en bedre måling end denne gang«, siger Ellen Trane Nørby.

Er det et problem for jer som regeringsalternativ, at de konservative bløder så meget?

»Altså, nu står vi jo ikke over for et folketingsvalg. De konservative er jo inde i en proces med at få reorganiseret partiet, og det skal de have plads og opbakning til«.

LÆS OGSÅVenstre og konservative dropper skattestoppet

Kollegaen i Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll, viger uden om at kommentere den konservative situation.

»Det er en sag mellem de konservative og vælgerne, og det har jeg ikke nogen analyse af«.

»Vi skal ud over rampen«
Benedikte Kiær har til flere medier fortalt, at det nuværende arbejde med at analysere valgresultatet bliver grundigt. Det er tid til selvransagelse.

Det samme bliver arbejdet med at formulere en ny politik, der ifølge ordføreren skal være konkret og nem at kommunikere. Målet at lægge sig fast på et helt nyt partiprogram, der skal vedtages på partiets landsråd næste efterår.

»Vi undersøger og analyser, hvorfor det er gået så galt. Og vi kigger også på, hvordan vi politisk kommer frem. Vi skal have en meget mere klar og tydelig politisk retning og profil. Vi skal ud over rampen«, siger Benedikte Kiær.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb