Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Dronningen afholder kunstigt mange statsråd for at nå »sjovere« tal

Regeringen og dronningen har mødtes et par ekstra gange for at nå statsråd nummer 500.

Gem til liste

Statsråd

  • Hver onsdag holder statsministeren og de øvrige ministre et møde, hvor også dronningen deltager - det hedder et statsråd og er omtalt i Grundloven.
  • Mødet ledes af dronningen eller hendes stedfortræder, hvis hun er ude at rejse.
  • Dronningen underskriver sammen med en minister de love, som Folketinget har vedtaget.
  • Regeringen orienterer også dronningen om nye lovforslag, den vil fremsætte i Folketinget.
  • Statsrådet er mest en højtidelig ceremoni og ikke et møde, hvor der bliver truffet beslutninger.

Kilde: Grundloven og ft.dk (Folketinget)

Antallet af statsråd har hen over efteråret været skruet kunstigt op, for at dronning Margrethe på søndag kan afholde nummer 500 i samme weekend, som hun fejrer 40 års jubilæum.

Det bekræfter kongehusets kabinetschef, Henning Fode, over for politiken.dk.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at jo, vi har nok lagt en kadence de seneste måneder, så vi når nummer 500. Det var jo ærgerligt at nå nummer 499 eller 501«, siger han.

Antallet af statsråd varierer fra år til år, men normalvis finder der årligt 8-10 statsråd sted, og i år har der af naturlige årsager været flere end normalt på grund af regeringsdannelsen, oplyser Henning Fode.

Han vurderer, at der er afholdt to ekstra møder for at nå det runde tal.

»Jeg tror, at vi måske har haft et par stykker mere end sædvanligt hen over efteråret for at nå jubilæums-tallet«, siger han.

SF kritiserer statsråd
Måske er det de få ekstra møder i stiveste puds til bords med dronningen, der har fået politikerne i regeringspartiet SF til at miste tålmodigheden med landets skikke.

I dagens udgave af Jyllands-Posten åbner SF for helt at droppe statsrådene. Politisk ordfører Jesper Petersen angriber de formelle møder, som han beskylder for at være uden formål.

»Der bliver brugt megen tid på at læse lovforslag op for hinanden og holde statsråd, som ikke har nogen praktisk, politisk betydning, men lægger beslag på både vigtig ministertid og vigtig dronningetid«, siger han.

LÆS MERESF vil af med »forældet« statsråd

Allerede 1. januar lød der en kritisk røst fra miljøminister Ida Auken (SF). Hun mødte op til nytårstaffel hos dronningen iført grøn festkjole og erklærede, at majestæten optager rigeligt af ministrenes kalendere.

»Nu skal vi jo faktisk se dronningen temmelig meget i vores arbejde. Måske også mere, end jeg synes, at vi skulle bruge al vores tid på«, sagde Ida Auken for rullende kamera.

Du må gerne citere mig for, at det er sjovere at nå nummer 500, end at vi bare kunne konstatere, at det er 498

Henning Fode

Et rundt tal er »sjovere«
Kabinetschef Henning Fode forklarer målet om at nå de 500 statsråd med, at det ser godt ud med et rundt tal i forbindelse med dronningens 40 års jubilæum, der falder i denne weekend.

»Du må gerne citere mig for, at det er sjovere at nå nummer 500, end at vi bare kunne konstatere, at det er 498«.

Er det ikke lidt useriøst at lægge flere statsråd, fordi det er sjovere?

»Nej, det synes jeg strengt taget ikke, det er. Du må også tænke på, at de statsråd, som faktisk bliver afholdt, at de er så også kortere. Så der bruges ikke mere tid på det af den grund«.

Adspurgt, hvori det sjove består, forklarer Henning Fode, at »det er svært at sige«, men at »de fleste mennesker vil have en forståelse«.

Hvad nu hvis der sidder nogen derude, det kunne være dem i den republikanske lejr, som ikke umiddelbart har en forståelse for det. Har du noget at sige til dem?

»Næ«.

STEM OG SKRIVSkal politikerne bruge tid på statsråd?

Henning Fode oplyser, at det er kongehuset, der har aftalt de ekstra møder med Statsministeriet, men at dronning Margrethe ikke står bag beslutningen.

Statsministeren afviser SF
Hvorom alting er, tyder intet på, at oplægget fra SF om at diskutere en afskaffelse af statsråd har en bred klangbund i Folketinget.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kalder i dag rådsmøderne for en »fast og tryg ramme om den måde, vi har vores danske demokrati«.

Og de er i øvrigt »kommet for at blive«, fastslår hun.

LÆS MEREThorning: Statsråd er kommet for at blive

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Fyrværkeri, fotosalg Hvert år mellem jul og nytår holder Tivoli fyrværkerifestival og ekspederer tusindvis af stjerner, bombetter, romerlys og sole op i den sorte aftenhimmel.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Loire-dalen, 12 flasker Rosforth & Rosforth er pionerer indenfor import af vine fra den 1000 kilometer lange Loire-dals mange forskellige vinområder. Prøv 6 forskellige vine fra forskellige områder i Loire-dalen.

    Pluspris 1.326 kr. Alm. pris 1.560 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Ur, unisex Pebble 06 er det seneste medlem af Pebble familien. En elegant fusion af nutidigt dansk design og klassisk Milanaise mesh-lænke.

    Pluspris 2.335 kr. Alm. pris 2.750 kr. Køb