Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Generaler er lunkne ved at søge jobbet som forsvarschef

To- og trestjernede generaler afviser at blive ministens militære rådgiver.

Gem til liste

Forsvarsministeriet har modtaget 21 ansøgninger til stillingen som forsvarschef og dermed nærmeste militære rådgiver for forsvarsministeren.

Og modsat hvad man måske skulle tro, er det prestigefyldte job ikke synderligt attraktivt blandt forsvarets øverste chefer.

Ifølge en rundspørge, som Berlingske lavet, har højst en enkelt eller to af ansøgningerne nemlig to- eller trestjernede generaler som afsender.

LÆS OGSÅ21 vil være ny forsvarschef

Den mistillid, som Nick Hækkerup indirekte viser forsvarets ledelse, mærker han nu følgen af

Lene Espersen (K)

Mens forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har erklæret sig meget tilfreds med feltet af ansøgere, tyder noget på, at det den udmelding ikke fortæller hele sandheden om forsvarets syn på sagen.

Ifølge Berlingske har Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, umiddelbart inden ansøgningsfristen forsøgt at overtale mindst én af forsvarets ledende officerer til at søge jobbet.

Den danske forsvarsattaché i Paris, oberst Kim Kristensen, oplyser til avisen, at han modtag »diverse opfordringer« til at søge jobbet. Han vil dog ikke oplyse, hvem han modtog opfordringerne fra.

Fair og gennemsigtig proces
Det er første gang, at jobbet som forsvarschef slås op, så alle kan søge det. Ifølge forsvarsministeren sker det netop, for at forsvarschefen skal findes gennem en åben proces.

»Jeg er fuldstændig stålsat på, at vi får det bedste forsvar ved at sikre en åben, fair og gennemsigtig proces omkring hvem, der får det højeste militære embede i Danmark«, sagde Nick Hækkerup til Berlingske.

Han mener ikke, at opfordringer til enkeltpersoner om at søge strider mod en åben og fair proces.

K: »Tillidskrise«
De konservatives forsvarsordfører, tidligere udenrigsminister Lene Espersen, mener imidlertid, at der er ved at udvikle sig en »tillidskrise«.

»Den mistillid, som Nick Hækkerup indirekte viser forsvarets ledelse, mærker han nu følgen af«, siger hun til Berlingske.

LÆS OGSÅForsvarets ledelseskultur har fatale konsekvenser

Udmeldingen kommer i kølvandet på massiv kritik fra to tidligere kontreadmiraler, Jørn Olesen og Torben Ørting Jørgensen, som i kronikker i Berlingske advarer ministeren mod at ansætte en »medgørlig civil administrator«.

De foreslår ministeren at genopslå stillingen med indhold, »som kan få det ansøgerfelt frem, som stillingen og forsvaret fortjener«.

Det har Nick Hækkerup dog ingen planer om:

»Der er dygtige og kompetente officerer blandt dem, der har søgt, og det er afgørende for mig«, siger han til avisen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Taske Sort, lækker og rummelig taske, i flot design. Tasken passer perfekt som en arbejdstaske med plads til en bærbar, men også til hverdagens udfordringer og oplevelser.

    Pluspris 1.399 kr. Alm. pris 1.699 kr. Køb
  • Forstå vinene fra Italien Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 395 kr. Alm. pris 550 kr. Køb
  • De 3 Musketerer Kom til foredrag med Bo Tao Michaëlis inden 80'er-hit-rockmusicalen på Østre Gasværk Teater.

    Pluspris fra 325 kr. Alm. pris fra 425 kr. Køb
  • Mor & Søn Vinder af Bedste Film ved Guldbjørnen

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Spil Et anderledes børne/familie-spil, hvor du som deltager befinder dig i den hyggelige forlystelsespark, Monsterland.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 250 kr. Køb